Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder

Skelmose



Projektleder til tekniske anlægsprojekter indenfor vand og miljø
Dedikerede omkring miljøteknologi og bæredygtighed

  • Kunne du tænke dig at være en del af en global miljøvirksomhed indenfor vand- og genanvendelige ressourcer?
  • Brænder du også for miljøteknologi og bæredygtighed?
  • Vil du gerne arbejde i en international projektvirksomhed og med ”entrepreneurship”, hvor du får ansvaret for dine projekter og skal samarbejde med kunder og kollegaer i Danmark, Skandinavien og øvrige Europa?

Så er SUEZ Water A/S måske din næste arbejdsplads!

Vi søger en projektleder til vandrensningsprojekter i Skandinavien og udlandet. Forvent i omegnen af 20-30 rejsedage årligt. Arbejdsstedet er Aarhus Syd, hvor det lokale team udgør ca. 20 specialister.

Vi arbejder med avanceret vandrensning, hvor vi designer og bygger systemer til både industri- og kommunale kunder - ofte i konsortier med stærke byggefirmaer. Der er tale om anlæg, der enten sikrer rent drikkevand, rent spildevand eller rent procesvand, og vi anvender mange forskellige former for teknologier til vandrensning eller slambehandling. I samarbejde med en række underleverandører og vores egne interne ressourcer designer og bygger vi såvel bygningerne som de tekniske anlæg. I nogle tilfælde overtager vi også driften af anlægget efter ibrugtagning.

Hos os vil du som projektleder have følgende opgaver:

Du får ansvaret for typisk to projekter ad gangen med budgetter fra få millioner til større tocifrede millionbeløb. Du deltager i kontraktforhandlinger og har fuldt ansvar for SUEZs entreprise, inkl. bygninger og teknikpakke. Du er teknisk og økonomisk ansvarlig for projekterne og har stor frihed i gennemførelsen. Du er kommercielt ansvarlig overfor kunder og samarbejdspartnere og deltager i møder og tilsyn. Du rapporterer til projektchefen og den administrerende direktør.

Om dig:

  • Vi forestiller os at du er maskiningeniør, maskinmester eller lignende og at du har minimum nogle års relevant erfaring indenfor projektledelse og eksekvering af nært beslægtede tekniske projekter og totalentrepriser.
  • Du er en dygtig forhandler, der med ordentlighed og diplomati håndterer udfordringer undervejs i processen.
  • Du forstår at få dit team med dig og forstår at balance sikkerhed og hastighed i beslutningerne.
  • Som person har du stor drivkraft, og du trives med, og bevarer overblikket, når du har flere arbejdsopgaver i gang på samme tid. Struktur, planlægning og økonomisk sans er kernekompetencer hos dig, og du forstår at uddelegere opgaver og ansvar til dit team.
  • Vi ser gerne, at du har en vis erfaring med entreprisekontrakter.
  • IT-programmer i form af Excel, projektstyrings- og kvalitetssikringsværkstøjer er velkendte for dig.
  • Du taler og skriver engelsk og formentligt også dansk.

SUEZ Water tilbyder

En meget spændende stilling med stor international kontakt til dine kollegaer i en række lande. Du får stor indflydelse på egen hverdag, og får lov til at bruge din viden og erfaring til at få vores projekter succesfuldt i mål. Arbejdsmiljøet er præget af en uformel tone, hvor der altid er plads til godt humør. Du styrer selv din arbejdstid. Løn og vilkår forhandles individuelt på et attraktivt niveau.

Overordnet om SUEZ Group

Undrer firmanavnet? Ja det er os, der byggede Suezkanalen, så vi har en vis erfaring med store projekter.

SUEZ Water A/S i Aarhus er en del af franske SUEZ Group S.A.

Med 45.000 medarbejdere på de fem kontinenter er SUEZ verdensledende inden for intelligent og bæredygtig ressourcehåndtering. Vi leverer løsninger til vand- og affaldshåndtering, der gør det muligt for byer og erhvervsliv at optimere deres ressourcehåndtering og styrke deres miljømæssige profil. For at imødekomme stigende krav til beskyttelse af miljøet og udfordringer med mangel på naturlige ressourcer, er SUEZ fuldt involveret i ressource-revolutionen. Omsætningen i Suez koncernen er ca. 7 mia. Euro.

Du kan besøge SUEZ Water’s hjemmeside her og SUEZ Group’s hjemmeside her.

Kontakt / ansøgning

Skelmose assisterer SUEZ Water i rekrutteringsprocessen. Du er velkommen til at kontakte Anders Hasager på tlf. 30 23 70 12. Ansøgning med relevante bilag kan sendes her.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Stilling
Projektleder

Firma
SUEZ Water A/S

Sted
Tranbjerg

Hjemmeside
www.suez.com/en/denmark

Referencenummer
24-788

Kontakt
Anders Hasager

Partner og rådgiver

Tlf. +45 30 23 70 12

E-mail: [email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skelmose



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skelmose

Porsholtparken 7, 6740 Bramming

Skelmose er specialiseret i rekruttering af direktion, ledere og specialister til industri-, bygge- og handelsvirksomheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2706160//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.