Få opslag som dette inden alle andre

Sagsbehandler søges til sekretariat for Advisory Board for frivillighed og ligestilling i Forsvarskommandoen

Forsvaret



Er du skarp til sagsbehandling, policy og afrapportering? Så har du lige nu en enestående mulighed for at være med til at starte - og drive - sekretariatet bag vores nyoprettede Advisory Board. Boardet skal følge og udvikle frivillighed og ligestilling i værnepligten og i Forsvaret.
Du vil sammen med en sekretær udgøre sekretariatet for Advisory Board for frivillighed og ligestilling. Du vil arbejde tæt sammen med Forsvarets øverste ledelse og være med til at sætte retningen for Forsvarets arbejde med frivillighed og ligestilling.

Om os
Sekretariatet for Advisory Board for frivillighed og ligestilling er placeret i Personeludviklingssektionen (PLA4), som er én af fire sektioner i Planlægningsafdelingen (PLA) under Udviklings- og Planlægningsstaben (UP) i Forsvarskommandoen.

Vi er et alsidigt medarbejderteam med både militært og civilt personel, som alle bidrager med forskellige fagligheder og analytiske perspektiver. I Personeludviklingssektionen, såvel som i sekretariatet, spænder vores analyser og samarbejder bredt, og derfor arbejder sektionen tæt sammen med Forsvarskommandoens øvrige stabe, myndigheder og kommandoer samt Forsvarsministeriet og Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Det er derfor en fordel, hvis du har din kommunikative værktøjskasse i orden, er struktureret og let tilegner dig viden på egen hånd.

Om stillingen
Det blev i april 2024 politisk besluttet at nedsætte et Advisory Board, der skal følge og evaluere udviklingen i frivillighed i værnepligten og ligestilling i værnepligten og i forsvaret generelt. Sekretariatet er ansvarlig for mødeplanlægning, mødestyring, udarbejde materiale og oplæg på møder, referater mv. Desuden er sekretariatet ansvarlige for skriftlige produkter og afrapporteringer i relation til Advisory Board arbejde.

Advisory Board ledes af viceforsvarschef, generalløjtnant Kenneth Pedersen, og består desuden af faste repræsentanter fra Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, Værnepligtsrådet, Kvinfo, Kvindelige Veteraner mfl.

Du vil blive ansvarlig for policy-relaterede opgaver i relation til Advisory Board kommissorie.
Opgaverne tæller bl.a. årlig afrapportering og udarbejdelse af anbefalinger eller konkrete initiativer til at understøtte en høj grad af frivillighed og ligestilling i værnepligten og i Forsvaret. Du vil også skulle bidrage til statusrapporter og anbefalinger for frivillighed og ligestilling samt intern/ekstern kortlægning af de forhold, der begrænser frivillighed og ligestilling. Du kan også forvente, at beskæftige dig med koordination til udviklingsinitiativer på ligestillings- og frivillighedsområdet med eksisterende initiativer.

Om dig
Du er civil med relevant akademisk uddannelse. Forudgående kendskab til Forsvaret og erfaring fra Forsvarsministeriets koncern er en fordel.

Advisory Board skal følge og evaluere frivillighed i værnepligten og ligestilling i værnepligten og i Forsvaret generelt. Det er derfor en stor fordel, men ikke et krav, hvis du tidligere har været tjenestegørende i Forsvaret. Det samme gælder, hvis du har interesse for emner som ligestilling, frivillighed, ledelse eller personelforhold.

Du vil være omgivet af kompetente og fagligt alsidige kolleger, der altid står klar til at diskutere eller sparre om faglige problematikker. Der er mulighed for stor personlig og faglig udvikling, og du vil få et indgående strategisk indblik og netværk i Forsvaret.

Vi forventer, at du er proaktiv og selvstændigt kan bidrage til at forme en nyoprettet stilling. Vi lægger vægt på, at du anskuer ligestillingsområdet fra et helhedsorienteret perspektiv og formår at omsætte aktuelle tendenser, udviklinger og behov til relevante initiativer, der understøtter Forsvarets opgaveløsning i det ændrede sikkerhedspolitiske paradigme.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.

Din daglige tjeneste er i Forsvarskommandoen, Holmens kanal 9, 1060 København K.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte PLA4, Rosa Hilario Christensen på telefon 4017 8301 eller sektionschef Nicolai Strangeways på telefon 728 12553.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på tlf. 3266 5716

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2025 og samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse 1. marts 2025 eller snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Afdeling:

Lokation: København, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2706421//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.