Dygtig økonom til analyser af arbejdsmarkedet
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Arbejdsgiverforening har brug for en skarp økonom til at sikre, at vi hele tiden har fingeren på pulsen i forhold til udfordringerne på det danske arbejdsmarked.
Er du en dygtig økonom med en skarp analytisk sans og politisk tæft? Og vil du være med til at udarbejde analyser og ny politik om højaktuelle emner som f.eks. mangel på faglærte, arbejdsstyrkens sundhed og trivsel eller danske virksomheders konkurrenceevne? Så er du måske vores nye kollega i DA's enhed for Arbejdsmarkedsanalyse.
Om stillingen
Analyseenheden har ansvaret for at sikre et solidt faktuelt og analytisk fundament under alle DA's politikområder.
Arbejdsområderne spænder fra at analysere udviklingen på arbejdsmarkedet og dansk økonomi over beregninger af effekter af politikforsalg og overenskomster til at kortlægge unges uddannelsesvalg og arbejdsmiljøet på de danske virksomheder.
Analyserne bruges offensivt i DA's politiske interessevaretagelse og ender ofte i landsdækkende medier. Derfor spiller politisk interesse og forståelse, samt formidling — både skriftligt og mundtligt også en vigtig rolle i arbejdet.
Du kommer især til at arbejde med analyser af detaljeret data på individniveau om alt fra beskæftigelsesstatus og uddannelse til sundhed og indkomstforhold, men du kommer også til at arbejde med makroøkonomi og lave effektberegninger af ny politik.
Analyseenheden indgår naturligt i husets projekter og daglige arbejde i tæt samspil med politiske konsulenter, jurister, statistikere og pressefolk.
Afhængig af din erfaring på området kan stillingen både være et godt første springbræt til at arbejde med arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger, eller et godt næste skridt i din karriere, hvor du kommer endnu tættere ind i maskinrummet på det danske arbejdsmarked. Du ansættes som økonomisk konsulent eller chefkonsulent afhængig af dine kvalifikationer.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- er en faglig stærk økonom (cand.oecon., cand.polit. eller lignende).
- har relevant erhvervserfaring fra en politisk organisation, centraladministrationen eller lignende.
- interesserer dig for samfundsforhold med fokus på arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet og forstår at omdanne data til skarpe politiske analyser.
- har erfaring med at deltage i projekter og sikre, at de kommer i mål med det ønskede produkt til det aftalte tidspunkt.
- selv tager initiativet og er vant til at tænke kreativt.
Om os
I DA’s analyseenhed bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med 7 andre økonomer og 2 studentermedhjælpere. Vi lægger vægt på at have et godt kollegialt fællesskab, og at der er plads til at have det sjovt – også når der er rygende travlt.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en arbejdsplads med attraktive ansættelsesvilkår med bl.a. pensionsordning, helbredsikring, kantine, massageordning og mulighed for at være sammen med gode kollegaer i sociale sammenhænge og i vores kunst- og kulturforening, vinklub og idrætsforening.
Er du interesseret?
Så send din ansøgning og andre relevante bilag til os via linket senest onsdag d. 8. januar 2025. Vi forventer at afholde 1. samtaler den 15. januar 2025 og 2. samtaler den 21. januar 2025. Hvis du har spørgsmål eller bare er nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at kontakte cheføkonom Anders Borup Christensen på telefon 29200311.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling: Vester Voldgade 113 1552 København V
Lokation: København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: