Få opslag som dette inden alle andre

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune



Gladsaxe Kommune

Pædagog og medhjælper eller pædagogisk assistent til vuggestuen i Paletten
Kan du se værdien i arbejdet med vuggestuebørn, og glædes du også over at være vidne til den massive udvikling som det lille barn går igennem, imens vi har dem i vores hænder? Så læs med her ...

To af vores nuværende medarbejder står for at skulle uddanne sig og skifte branche, derfor søger vi to nye kollegaer, til vores dejlige børnehus pr. 1. februar 2025.

Vi søger smilende og nysgerrige kollegaer til to faste stillinger på 37 timer. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal. Vores drømmescenarie er at ansætte en pædagog og en medhjælper, men det vigtigste er at du kan se værdien i arbejdet i et børnehus, og hvem ved, måske får du lyst til at uddanne dig på sigt – det kan vi også hjælpe med.

Som person glædes du over og motiveres af, den massive udvikling og de til tider kæmpe skridt, de yngste børn tager i den tid vi har fornøjelsen af dem i vuggestuen. Om du har flere års erfaring, eller blot lige er begyndt dit virke som pædagog eller medhjælper er ikke så vigtigt. Det er derimod vigtigt at du kan trives i et hus hvor de fysiske rammer er i top og at du har lyst til at udvikle din faglighed, i samspil med dygtige kollegaer, som også brænder for at arbejde med vuggestuebørn.

Hos os kan du få lov til at afprøve og udfordre dine evner, der er nemlig ikke langt fra ide til handling i vores hus. Så tøv ikke med at kontakte os, måske er det lige dig vi mangler!

Paletten har til huse i skønne grønne omgivelser i Mørkhøj, børnehuset er normeret til 7 grupper, inklusiv en gruppe, med plads til 6 børn med ASF. Vuggestuen ligger i sin egen fløj, og består af tre grupper. En modtagelse 0-2år, samt to grupper med de ældste børn ca. fra 2-3 år. Placeringen sker efter bedste match af kompetencer og i samarbejde med dig og dine kommende kollegaer.

Nye besøgende i Paletten overraskes ofte over, hvor god plads vi har, samt den ro som er i huset, på trods af at vi på papiret er ”store”. Vi synes selv der er mange fordele ved at vi er et større hus:

Der er en bred og solid vifte af fagligt stærke, kompetente og uddannede folk, hvilket giver mulighed for at skabe de bedste rammer for alle vores børn. Derudover bliver vi sjældent udfordret på det organisatoriske, selv på dage hvor vi kan være ramt af sygdom eller ferie, idet vi er ca. 30 ansatte i hele børnehuset, som altid løfter i flok.

Børnehuset er en del af områdeinstitutionen Mørkhøj, som pr 1. januar 2025, består af 8 børnehuse. Vi arbejder i fællesskab på at sikre alle vores børn, de bedst mulige rammer for udvikling, læring og trivsel.

Kan du lide at være kreativ og tror du på at vi igennem kunst og æstetiske processer kan give børn mulighed for at deltage i fællesskabet? I vuggestuen arbejder vi med at integrere sanserne i projektarbejdet, gerne igennem kreative aktiviteter. Vi tror på at vi igennem kreative og æstetiske læreprocesser kan give alle vores børn mulighed for at være en del af fællesskabet.
Vi er som børnehus og kommune pt. nysgerrige på hvordan vi kan optimere vores praksis, og begrænse unødige bureaukratiske arbejdsgange. Vi vil i endnu højere grad skabe gode vilkår for børn – og det ved vi kræver dygtige medarbejdere, et godt arbejdsmiljø og fokus på den faglige udvikling.
Vi er optaget af at blive klogere på børns læring, samt at udvikle læringsmiljøer der understøtter, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed. Derudover er vi optaget af, hvordan vi imødekommende inddrager forældrene, så barnets læring bliver til et fælles ansvar.

Vi søger to kollegaer der

  • Er holdspillere, med gode kommunikative evner, både mundtlig og skriftligt
  • Smiler når de må smide deres planer for arbejdsdagen ud til højre, fordi et eller andet brænder på, og jeres kollegaer har brug for at I sammen løser dagens udfordringer
  • Har mod og lyst til at udvikle sig, samt bidrage til kollegaers udvikling
  • Møder børn, forældre og kollegaer med et smil

Vi kan tilbyde

  • Et tæt samarbejde med et engageret, handlekraftig og initiativrigt ledelsesteam (souschef og børnehusleder)
  • Høj grad af medbestemmelse og indflydelse på hvordan hverdagen organiseres bedst muligt
  • Høj faglighed, sparring i området, og gode muligheder for kompetenceudvikling og uddannelse
  • Dygtige og imødekommende kollegaer, som brænder for at skabe de bedste rammer for Mørkhøjs børn

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst om principper om Ny Løn.

Gladsaxe Kommune tilbyder bl.a. fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt, at leje sommerhuse til en fordelagtig pris.

Du kan ligeledes læse mere om Gladsaxe Kommunes børne og skolepolitik her.

Hvis du har spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte børnehusleder Mie Svane eller souschef Vildana Maslesa på telefon 44 94 55 25 / 60 68 35 67.

Du kan læse mere om os på Børnehuset Palettens hjemmeside

Frist
6. januar 2024.
Vi indkalder til samtale løbende.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Tiltrædelse:
1. februar 2025

Arbejdssted:
Børnehuset Paletten

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Børnehusleder Mie Svane eller souschef Vildana Maslesa, telefon 44 94 55 25 / 60 68 35 67

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gladsaxe Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gladsaxe Kommune

Rådhus Alle 7, 2860 Søborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2706460//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.