Få opslag som dette inden alle andre

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune



Gladsaxe Kommune

Socialfaglig konsulent til det specialiserede voksenområde i Gladsaxe Kommune
Vil du være med til at sikre den fortsatte udvikling af det specialiserede voksenområde i Gladsaxe, og har du lyst til at arbejde med faglig udvikling af Handicaprådgivningen og Råd og indsats, så er du måske den rette til at indgå i teamet af socialfaglige konsulenter.

Som socialfaglig konsulent har du ansvaret for at være med til at sikre høj faglig kvalitet i myndighedsarbejdet i Handicaprådgivningen og Råd og Indsats samt indgå i arbejdet med at udvikle og understøtte vores medarbejdere.

Vi arbejder bl.a. med §80 husvilde, §85 socialpædagogisk støtte, §96 Borgerstyret Personlig Assistance, §99 Støtte – og kontaktperson, §100 nødvendige merudgifter, §107-108 botilbud samt §109-110 midlertidigt ophold og en række andre bestemmelser.

Derudover yder vi rådgivning og vejledning og har generelt et tæt samarbejde med vores borgere, pårørende samt interne og eksterne samarbejdspartnere.

Opgaverne som socialfaglig konsulent er bredt sammensat af udviklings- og driftsopgaver, netværks- og formidlingsopgaver samt visitationsopgaver. Samt understøttelse af både sagsbehandlere og ledelsen.

Du bliver en del af en arbejdsplads med dygtige, engagerede kolleger, som hver dag glæder sig til at møde på arbejde for at være med til at skabe forandring sammen med vores borgere. Vi sætter faglighed og metode meget højt i afdelingen, og har derfor mindst én faglig uddannelse eller kursusdag om året og har månedlige faglige personalemøder, hvor vi tager forskellige socialfaglige emner op. Vi har fleksibel arbejdstid, hvorfor der er rig mulighed for selv at planlægge sin arbejdsdag ud fra rammerne i afdelingen, ligesom der er mulighed for hjemmearbejdsdage.

I Handicaprådgivningen og Råd og Indsats værdsætter vi den gode arbejdsplads og prioriterer et godt kollegialt sammenhold. Sociale arrangementer er derfor også prioriteret i afdelingen, da vi mener det også er en del af det gode arbejdsmiljø

Vores forventninger til dig

  • Du har indgående socialfaglig viden og interesse i at holde dig opdateret med ny viden og strømninger i samfundet på det specialiserede voksenområde.
  • Du har forståelse for at arbejde i en politisk organisation, og har lysten til at arbejde i et miljø, der er i bevægelse, og hvor ikke mange dage der er ens.
  • Du kan lide at oversætte love, principmeddelelser til brugbare arbejdsgange for vores medarbejdere, gerne være stærk i juraen.
  • Du er god til at samarbejde med mange faggrupper og kan skabe relationer til øvrige kolleger således vores borgere mærker, at vi er en kommune der arbejder sammen med og om borgerne.
  • Du kan arbejde selvstændigt, er pertentlig med dine arbejdsopgaver, og kan træffe de nødvendige beslutninger, men formår også at indgå i et team med to øvrige socialfaglige konsulenter.
  • Du har gode formidlingsevner såvel i skrift som i tale og er fortrolig med IT-systemer.

Din baggrund
Vi forestiller os, at du er socialrådgiver/socialformidler/jurist eller har en anden relevant socialfaglig uddannelse. Dertil er det en fordel, hvis du har erfaring fra lignende stilling.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat den 1. marts 2025.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst efter principperne om Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Handicaprådgivningen Birgitte Hebo Schmidt på telefon 39 57 55 71 eller leder af Råd og Indsats, Jannie Olsen på telefon 20 30 69 57.

Ansættelsesvilkår og ansøgning
Ansættelse sker i henhold til af den forhandlingsberettigede organisation.

Frist
Vi skal have din ansøgning senest den 10. januar 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 3 og 4.

Tiltrædelse
1. marts 2025.

Arbejdssted
Gladsaxe Rådhus.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Tiltrædelse:
1. marts 2025

Arbejdssted:
SSF Rådhus fælles

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Birgitte Hebo Schmidt på telefon 39 57 55 71

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gladsaxe Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gladsaxe Kommune

Rådhus Alle 7, 2860 Søborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2706463//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.