Spændende introduktionsstillinger på Kræftafdelingen, AUH
Region Midtjylland
Introduktionsstillinger i Klinisk Onkologi ved Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Ved Kræftafdelingen er der fire 1-årige introduktionsstillinger ledig til besættelse pr. 1. marts 2025. Stillingerne er klassificeret til speciallægeuddannelse i klinisk onkologi med numrene 6620-25-22-i-01, 07, 08 og 09.
Der er til disse stillinger knyttet et uddannelsesprogram som omfatter introduktionsperiode, superviseret klinisk uddannelse og fem dages teoretiske kurser. Der tilbydes et rigt uddannelses- og undervisningsmiljø og der stilles krav om aktiv deltagelse i disse aktiviteter. Uddannelsen organiseres af to uddannelsesansvarlige overlæger, to uddannelseskoordinerende yngre læger og fem hovedvejledere. Mere end halvdelen af afdelingens ca. 80 læger er speciallæger.
Alle 12 måneder finder sted på afdelingen med typisk 10 måneder i én af de fire grupper og to måneder i stråleterapien. Introduktionslægen er vagtfri den første måned.
Afdelingen har stor klinisk og præklinisk forskningsaktivitet, og der vil være gode muligheder for at blive introduceret til eller indgå i forskningsprojekter. Afdelingen varetager undervisning af studenter, hvor 8-12 studenter opholder sig én uge ad gangen.
Vi lægger vægt på at ansøger udviser positiv holdning, er udadvendt og målrettet med lyst til forskning og udvikling. Vi ønsker en god kollega.
Arbejdstilrettelæggelse: 2-skiftet tjeneste fra mandag til fredag og 1-skiftet tjeneste lørdag/søndage og helligdage. Vagten er fra vagtværelse. Vagten støttes af bagvagt med vagt fra hjemmet.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og YL. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og en tilfredsstillende børneattest..
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Anni Ravnsbæk Jensen på 7845 4919 eller på afdelingens hjemmeside
Motiveret ansøgning og CV sendes via nedenstående link.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Kræftafdelingen
Ansøgningsfrist: 19 January 2025
Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: