Forretningsansvarlig til efter-videreuddannelses område - DTU Engineering Technology
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Har du erfaring med efter- og videreuddannelsesområdet og ser du som os, det er afgørende for det fremtidige arbejdsmarked i Danmark. Og ønsker du at arbejde med det på et internationalt anerkendt eliteuniversitet? Så er det dig vi søger!
Har du erfaring med efter- og videreuddannelsesområdet og ser du som os, det er afgørende for det fremtidige arbejdsmarked i Danmark. Og ønsker du at arbejde med det på et internationalt anerkendt eliteuniversitet? Så er det dig vi søger!
DTU Engineering Technology søger en Forretningsansvarlig til at sikre den fortsatte udvikling af instituttets efter- og videreuddannelsesområde, som består af 6 deltidsdiplomuddannelser med i alt over 1.500 årlige studerende. Instituttets efter- og videreuddannelsesområde er vokset og udviklet over mange år til et solidt bidrag til efter- og videreuddannelse til det danske arbejdsmarked af både medarbejdere, specialister, ledere og direktører med udgangspunkt i instituttets forskning i teknologiimplementering og et stærkt samarbejde med eksterne partere. DTU Engineering Technology forsker i teknologiimplementering og dermed er det tætte samarbejde med erhvervslivet om implementering og udvikling af ny teknologi til de oplevede behov en grundsten for instituttet, som definerer instituttets bidrag til DTU’s ingeniøruddannelser såvel som vores efter- og videreuddannelsesaktiviteter.
Jobbet
Vi søger en forretningsansvarlig til at samarbejde med kolleger, studieledere, eksterne samarbejdspartnere samt DTU-enheder om levering af professionelle uddannelsesprogrammer i verdensklasse til virksomheder og enkeltpersoner.
En central opgave er at administrere budgetter; udføre og samle resultater fra deltagerundersøgelser; generere specialiserede rapporter; evaluere, anbefale og implementere operationelle ændringer/forbedringer til fremtidige programmer i samarbejde med studielederne og kursusansvarlige; deltage i tværgående projektteams. Efter- videreuddannelsesområdet på DTU Engineering Technology har en meget bred kontaktflade, dels internt på instituttet mellem ledere og undervisere og dels til øvrige DTU-enheder, primært DTU’s center for efter-videreuddannelse, Learn for Life, og desuden en række private aktører.
Opgaverne er blandt andet:
- Koordinere samarbejde med DTU centrale efteruddannelsesenhed – Learn for Life – om udbuddet af efter- og videreuddannelsesaktiviteter
- Koordinere og rådgive sektionsledere, studieledere og kursusansvarlige i forbindelse med planlægning og gennemførelse af undervisning i tæt samarbejde med administrativ koordinator. Budgetlægning af økonomien ifm. kursusudbuddet samt løbende opfølgning
- Løbende opfølgning på planlagte kurser, realisering og evt. aflysning
- Udarbejde tilbud ifm. virksomheder der ønsker specialdesignede kurser
- Skabe tætte relationer til vores store samarbejdspartnere og i samarbejde med dem, levere administrativ støtte til kursusudvikling
- Sikre kommunikationen er præcis og målrette og at alle relevante aktører er rettidigt informeret
- Relations opdyrkning af tilknyttede undervisere og fastansatte undervisere og ledere
- Holde dig orienteret om evt. lov- og bekendtgørelser indenfor området og udmønte nye regler og retningslinjer til instituttet.
- Udarbejde analyser og baggrundsnotater
Vores forventninger til dig
Du arbejder helhedsorienteret og trives i en organisation med mange kontaktflader. Du har fokus på at løse opgaver i samspil med de faglige miljøer, og kan bringe dine administrative kompetencer i spil og sikre tværgående koordinering og anvende din systematiske og organiserede kompetencer i opgaveløsningen.
Det er en forudsætning for at lykkes i jobbet, at du har stærke skriftlige kompetencer og er i stand til skabe gode samarbejdsrelationer og synlige resultater.
Det er en fordel, du har erfaring med studieadministration og hvis du har kendskab til efter-videreuddannelsesområdet vil det være et meget stort plus. Du har stærke kommunikationsevner kompetencer både skriftligt og mundtligt, og på både dansk og engelsk.
Vi ser gerne, at du har erfaringer med at arbejde i en universitær kultur, og/eller i en organisation med mange interessenter, og gerne fra en tilsvarende stilling.
Vi forventer, at:
- Du har solid erfaring med at styre komplekse processer med flere aktører og kan sikre kvalitet og sammenhæng i dine opgaver.
- Du trives med at håndtere både uddannelsespolitiske og studieadministrative opgaver, hvor du formår at afveje forskellige hensyn og interesser
- Du har en relevant videregående uddannelse, gerne kombineret med erfaring inden for studieadministrative opgaver
- Du er vant til at arbejde med analyser, databehandling, og har interesse for studieordningsarbejde og sagsbehandling, samtidig med at du formår at overholde processer og deadlines
- Du har et godt overblik og trives i komplekse organisationer og situationer, hvor du kan tage ansvar for en stor mængde driftsopgaver.
- Du har desuden en interesse i at sætte dig ind i bekendtgørelser, regler og rammer for at kunne rådgive studieledere og studienævn og understøtte arbejdet i fællesudvalget
- Du er god til at kommunikere og samarbejde både internt og eksternt.
- Du har en løsningsorienteret og serviceminded tilgang, der gør, at du kan formidle komplekse problemstillinger på en forståelig måde.
- Du er energisk, imødekommende og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- Du er motiveret til at indgå i administrationen og bidrage til fælles projekter
Hvad tilbyder vi dig
Du ansættes i DTU Engineering Technologys administration med 15 dedikerede medarbejdere og i et team, hvor arbejdsopgaverne løses i tæt samarbejde med 2 administrative medarbejdere og studentermedhjælpere.
Administrationen har en lang række ansvarsområder udover efter- og videreuddannelse, bla. kommunikation, projektadministration, support og støtte til andre funktioner osv.
Læs mere på: www.engtech.dtu.dk
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden gældende overenskomst.
Ønsket tiltrædelse 1. marts eller snarest muligt. Konkret lønindplacering afhængig af anciennitet, erfaring og kompetencer.
Dit arbejdssted bliver primært på DTU’s campus i Ballerup.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 5. januar 2025. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrationschef Allan Hurup på 23675371 eller [email protected]
Læs mere om DTU Engineering Technology på https://engtech.dtu.dk
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU Engineering Technology forsker i teknologiimplementering og leverer undervisning på en række af DTU’s uddannelser med fokus på implementering, praksisforståelse og virksomhedssamarbejde. Gennem virksomhedssamarbejde i undervisningen, studenterprojekter og på medarbejderniveau, arbejder vi systematisk med at udvikle værktøjer og metoder til implementering og overførsel af viden og teknologi til virksomheder.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Adresse:
Lautrupvang 13A
2750 Ballerup
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: