Få opslag som dette inden alle andre

Forsknings- og uddannelsesansvarlig overlæge til Psykiatrisk Center Nordsjælland

Region Hovedstaden



Er du speciallæge i psykiatri? Har du erfaring med forskning og supervision af læger? Og vil du være med til at sikre den fortsatte lægefaglige udvikling på Psykiatrisk Center Nordsjælland.

Så har du nu mulighed for at være med til at sætte retningen i en nyoprettet stilling som forsknings- og uddannelsesansvarlig overlæge. Hvis du synes det lyder interessant så læs videre her.

Dit ansvarsområde og opgaver
Som forsknings- og uddannelsesansvarlig overlæge bliver du organisatorisk tilknyttet vores forskningsenhed og referer til cheflægen.

Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Det er vi stolte af.

Du får det overordnede ansvar for supervision af yngre læger både ved daglige problematikker, men også i forskningsrelaterede opgaver for yngre læger.

Sammen med cheflægerne er du ansvarlig for centrets videreuddannelse af uddannelsessøgende læger både i forhold til centret generelt, den enkelte yngre læge samt klinisk vejledning.

Du har desuden ansvar for egne forskningsprojekter, hvilket vil udgøre den største del af jobbet.

Dine arbejdsopgaver vil mere konkret bestå af:

  • Supervision af yngre læger både som bedside supervision, som planlægges forud for at give yngre læger mulighed for at forberede sig og optimere læringsudbyttet. Og fælles supervision en gang ugentligt med forskellige læringsformater såsom videosupervision, rollespil og case-baseret diskussion. Supervisionen finder sted på vores Hillerød-matrikel og følger den yngre læges funktion, uden at være knyttet til et specifikt afsnit.
  • Løbende møder med de yngre læger for at afdække behov og justere supervisionen, så den matcher de yngre lægers ønsker og behov.
  • Udarbejdelse af forskningsprojekter, herunder protokolskrivning og ansøgning om forskningsmidler med input fra klinikere og forskere.
  • Supervision af yngre kollegaer i forskningsrelaterede opgaver, undervisning og fællesratings, såvel som vejledning i forbindelse med forskningstræningsopgaver.

Dine nærmeste samarbejdspartnere er centrets øvrige overlæger.

Dine kompetencer og erfaring
Vi forventer, at du har autorisation som speciallæge i Psykiatri.

Herudover forventer vi at du:

  • har erfaring inden for forskning og udvikling
  • har erfaring med undervisning, supervision og vejledning
  • kan bevare overblikket og tager beslutninger
  • er god til at samarbejde i et tværfagligt miljø
  • har ledelsesmæssig gennemslagskraft
  • er tydelig i din kommunikation og formidling
  • er rollemodel for det gode arbejdsmiljø.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Hos os får du et fleksibelt og afvekslende job med mulighed for at planlægge din arbejdsdag. Du bliver en del af et stærkt fagligt forskningsmiljø og vi har et godt arbejdsmiljø med høj trivsel. Der er fleksibilitet i forhold til arbejdssted, herunder mulighed for hjemmearbejde, afhængigt af projektbehov.

Løn og vilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. marts 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Kasper Thybo Reff på tlf. 40 53 38 79.

Send din ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse via linket her på siden senest søndag den 5. januar 2025.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Vi forventer at holde samtaler i uge 2 i 2025.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2706842//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.