Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til drift og udvikling af fritidsfaciliteter i Danmarks Outdoorhovedstad, Silkeborg Kommune

Silkeborg Kommune



Silkeborg Kommune har gennem de seneste år investeret i både klassiske indendørs fritidsfaciliteter samt moderne faciliteter i naturen. Over de kommende år venter flere anlægsprojekter, der etableres i et tæt samarbejde med brugerne af faciliteterne og vores Ejendomsafdeling. Til det område søger vi en engageret og struktureret idræt- og fritidskonsulent, der brænder for at arbejde med både drift og udvikling af fritidsfaciliteter i hele kommunen.
Vi arbejder i øjeblikket på en ny idræt- og fritidsstrategi, som skal sætte retningen for området i de kommende 7 år. Vi vil arbejde for et mangfoldigt og varieret fritidsliv, som flere har mulighed for at være en del af. Her er faciliteterne også et centralt omdrejningspunkt. Vi har fokus på at bygge ved behov, etablere flere faciliteter i naturen samt udvikle de eksisterende faciliteter, så de bliver attraktive for flere brugere og aktivitetstyper.

Som idræt- og fritidskonsulent vil du arbejde med foreningernes henvendelser på drift og udvikling af de kommunale idræt- og fritidsfaciliteter, f.eks. udskiftning af eksisterende udstyr. Du vil være facilitator for processer med udvikling af eksisterende og nye fritidsfaciliteter. Konkret vil du være sektionens repræsentant i arbejdet med etablering af ny hal i Alderslyst samt udvikling af Søholt-området med renovering af Jysk Arena og etablering af en ny omklædningsfacilitet, ligesom du også løbende vil deltage i driftsmøder i området. Endelig vil du være sektionens kontaktperson til Idrætsrådet, der er en medlemsforening for de lokale idrætsforeninger.

Som vores nye kollega skal du brænde for at bringe din faglighed i spil i samarbejde med foreninger og andre fagfolk og se muligheder i det tværfaglige samarbejde. Du må meget gerne have en løsningsfokuseret tilgang til opgaverne og få energi af at få ting til lykkes i en til tider kompleks opgaveløsning. Du skal være med til at afdække og analysere behov og trends for drift og udvikling af kommunens fritidsfaciliter og bidrage til betjeningen af det politiske udvalg ved at udarbejde dagsordenspunkter. Derudover skal du løbende bidrage til løsningen af opgaver i Kultur- og Fritidssektionen i samarbejde med dine kolleger.

Du kommer til at indgå i en sektion, hvor dine kolleger arbejder med forskellige drifts- og udviklingsprojekter indenfor kultur- og fritidsområdet. Vores ambition i Kultur- og Fritidssektionen er at sikre en god tværfaglig opgaveløsning i dialog med brugerne såvel som en spændende og varieret opgaveportefølje for sektionens medarbejdere. Der vil være et tæt samspil med Sekretariatet der bl.a. varetager udbetaling af folkeoplysende tilskud, booking af faciliteter, udarbejdelse af kapacitetsanalyser samt økonomi.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med forening- og borgerinvolvering, er stærk på kommunikation og har let ved at opbygge relationer og netværk
  • Kan facilitere processer og bidrage til forskellige typer af drifts- og anlægsprojekter indenfor outdoor-, idræt- og fritidfaciliteter
  • Kan arbejde i dybden med flere projekter og samtidig bevare overblikket
  • Er initiativrig, handlekraftig og kan nå i mål
  • Har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Har en relevant uddannelse og erfaring med opgaver indenfor faciliteter og foreninger

Vi tilbyder:

  • En varieret og spændende opgaveportefølje indenfor idræt, fritid og outdoor
  • Et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på fælles udvikling
  • Et tillidsbaseret arbejdsmiljø, hvor vi vægter dialog og frihed under ansvar højt
  • Engagerede og fagligt dygtige kolleger, der gør sig umage i både opgaveløsning og samarbejdsrelationer
  • En fleksibel arbejdsplads i forhold til arbejdstid- og sted, men hvor vi også prioriterer rum til at være samme og sparre på tværs af fagområder

Du kan læse mere om Silkeborg Kommunes politikker og strategier på hjemmesiden og læse vores principper for facilitetsudvikling.

Stillingen som idræt- og fritidskonsulent er en fast stilling på 37 timer.

Vi samarbejder med mange foreninger og derfor skal du forvente en del eftermiddags- og aftenmøder.

Tiltrædelse forventes 1. marts 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Teresa Egballe på mail [email protected] for en nærmere aftale.

Ansøgningsfrist mandag 6. januar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 21. januar 2025.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Afdeling: Kultur- og Borgerserviceafdelingen

Ansøgningsfrist: 06 January 2025

Placering: Søvej 1, 8600, Silkeborg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Silkeborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Silkeborg Kommune

Søvej 1, 8600 Silkeborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2707244//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.