Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog søges til Børnehaven i Børnehuset Akeleje

Roskilde Kommune



Vi byder dig velkommen uanset om du lige er uddannet eller kommer med erfaring, det vigtigste er at du kan se dig selv arbejde, trives og bidrage til nedenstående.
Er du dygtig til at være sammen med andre mennesker? Har du lyst til at tage initiativer, sætte din faglighed og dig selv i spil? Tør du lære af det, der ikke gik som vi forventede?

Så er det sikkert dig vi søger.

Børnene
Det vigtigste du skal vide om os, er at vi er vilde med børn. Vi er på en ufravigelig mission om at skabe det bedste børnehus vi kan. Det gør vi os umage med. Det betyder vi taler ret meget om børnesyn, om praksis om hvorfor og hvordan. Vi insisterer på at børnene skal være den største guide i, hvordan vores praksis skal folde sig ud.

Vi har opbygget en dagligdag, hvor børn er vigtigst, bliver mødt af varme smil, omsorg, sjov og åbne arme og voksne der ved, at deres arbejdsdage er barndomsskabende dage i børnenes liv.

Medarbejderne
Vi arbejder for at vores arbejdsfælleskab, skal være sjovt, fagligt, flexibelt fyldt med respekt for forskelligheder, nysgerrigt og ærligt. Det lyder skønt og det er det også, men det kommer ikke af sig selv. Det kræver vi investerer os selv i hinanden, tør være nysgerrige på uenighederne tage ansvar for sig selv, dagligdagen og for fejlene. Vi vil turde at gå nye veje og ikke kende resultatet. Vi vil lykkeds med et arbejdsliv/liv i balance, så derfor skal vi turde prøve, turde fejle, turde lykkeds. Vi synes selv vi har lagt nogen gode første grundsten, som der skal bygges videre på og vedligeholdes.

Ledelse
Nærværende og faglig engageret ledelse er vigtig for de fleste pædagoger. Ledelse, der både har fokus på, at der er trivsel på arbejdspladsen - og fokus på, at børn og forældre er trygge, i sundt og tillidsfyldt samspil med den pædagogiske praksis. Ledelse skal være tilgængelig, lyttende, ansvarstagende og medskaber af den hverdag der nu er ved at etablerer sig. Men ledelse skabes i samspil. Derfor er der plads til din faglighed, dine argumenter, din nysgerrighed, dine ambitioner og dig som menneske. Personalemøder skal være inspirerende, sjove, samskabende og fagligt interessante. Så måske det er dit input, dit dilemma, din praksisfortælling vi en dag skal folde ud sammen.

Dig
Vi drømmer om en kollega der først og fremmest er vild med børn, er hjertevarm, imødekommende og har lyst til at bruge energi, engagement og faglighed, her hos os.

Hos os er faglighed også: høj grad af refleksion, justering efter børn, et børnesyn hvor barnet har værdi i sig selv, ved blot er være. Det er lysten til at udvikle: praksis, arbejdsfælleskab og dig selv. Det er bevidstheden om hvor vigtigt det er, at du arbejder ud fra børnenes perspektiver og behov, og kender værdien af leg, gode grin, krammere og kildeture.

VI er også vild med faglige artikler, forskning og ny viden på vores område, og vi gør os umage med at arbejde udfra en kombination af det hele.

Det ville være skønt hvis du havde en konkret kompetence eller passion inden for musik, udeliv, science eller andet, men det er ikke et krav.

Et børnehus med mange muligheder
Lige nu ligger vi i skønne pavilloner og fylder snart to år. Vi er fordelt på tre aldersintegrerede grupper 0-4 år og en BH gruppe. Det er i børnehaven vi mangler en kollega.

I 2025 får vi et helt nyt blivende hus, som vi flytter over i, og der er der plads til 8 grupper af vuggestue og børnehave børn. Lige nu er vi i et fint hus, lavet til os, men det er midlertidigt. Så du skal ligeledes kunne se dig selv få vokseværk, og være med til at tage imod endnu flere kollegaer om nogen år.

Vi håber du er blevet nysgerrig på os, og hvis du vil vide mere inden du skriver en ansøgning er du mere end velkommen til at ringe og aftale et besøg, vi har altid kaffe på kanden.

Kontaktinformation og frister
Hvis du vil vide mere om stillingen eller besøge os, kan du ringe til pædagogisk leder Tina Emborg Sørensen på 2152 3926.

Ansøgningsfristen er den 2/1-2025. Stillingen er på mellem 34-37 timer ugentligt med start 1. februar 2025 eller snarest derefter.
Ansøgningen sendes via søg-knappen i annoncen.

Der indhentes referencer samt straffeattest og børneattest inden ansættelse. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem BUPL og KL.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Roskilde Kommune

Roskilde Kommune er ambitiøs, når det gælder kommunens børn. Vi vil gerne være kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag. Vi har gennem en årrække arbejdet intensivt med at øge kvaliteten af vores dagtilbud, bl.a. gennem udvikling af nyt koncept for pædagogiske tilsyn og målrettet implementering af de styrkede pædagogiske læreplaner.

I Roskilde Kommune arbejder vi med udgangspunkt i et fælles ledelsesgrundlag og en personalepolitik, hvor vi bl.a. vægter tillid, samspil og ordentlighed som grundlag for vores adfærd. Roskilde kommune har røgfri arbejdstid.

Du kan finde mere om Roskilde Kommune her: http://www.roskilde.dk og læse om vores Børne- og Ungepolitik her

Afdeling: Skovbrynet 8 4040 Jyllinge

Lokation: Skovbrynet 8, 4040 Jyllinge

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Kommune

Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2707383//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.