Få opslag som dette inden alle andre

Læge/Ph.d.-studerende til projekt om neuroinflammations rolle ved psykose

Region Hovedstaden



Læge søges til ph.d.-studie om neuroinflammation og psykose ved Copenhagen Research Centre for Biological and Precision Psychiatry, Psykiatrisk Center København

Ved forskningsenheden med fokus på Biologisk og Præcisions Psykiatri søger vi en læge til at forestå et klinisk ph.d.-studium med det formål at undersøge betydningen af immunologiske markører og særligt neuroinflammation hos patienter med debuterende psykose.

Vi tilbyder et ph.d.-forløb med følgende opgaver i forløbet
Dine primære arbejdsopgaver vil blive at undersøge patienter med debuterende psykose og raske kontroller ved at forestå rekruttering og kliniske undersøgelser af deltagerne samt forestå CSF- og blodprøve-tagning med henblik på test af disse. Derudover vil der indgå evaluering af psykopatologi, kognition, wearables, analyser af deldata fra studiet og formidling af resultaterne i internationale peer-reviewede publikationer. Der vil være mulighed for deltagelse i relevante konferencer m.m. Der forventes indskrivning som ph.d.-studerende ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Fortsættelse af et igangværende projekt:
Projektet er allerede i gang og hænger sammen med lignende undersøgelser af patienter med depression. Projektet er den første store systematiske undersøgelse af immun-relaterede markører i CSF og dets sammenhænge med psykose og skizofreni, hvilket kan øge forståelsen af sygdommen, samt forbedre diagnostikken og behandlingen af patienterne.

Om os:
Vi tilbyder et spændende job i et inspirerende og voksende forskningsmiljø på højt internationalt niveau med kollegaer af forskellig uddannelsesmæssig baggrund, herunder professorer, seniorforskere, statistikere, bioinformatikere, læger, ph.d.-studerende, projektsygeplejersker, forskningsårsstuderende m.m.
Ansvarlig for projekterne er professor Michael E. Benros, overlæge, ph.d., og forskningschef. Centret har en bred forskningsmæssig erfaring særligt indenfor psykiatri, Big Data analyser og klinisk forskning. Vores forskning spænder fra longitudinelle Big Data studier med anvendelse af de internationalt unikke danske landsdækkende registre og populations-baserede elektroniske patientjournaler til store genetiske kohorter, hjerneskanningsstudier, biobankstudier og til dybt fænotyperede kliniske studier og trials. Vi publicerer konsekvent i high-impact tidsskrifter og har en klar målsætning om, at hver artikel skal være den bedste indenfor dens område. Der er en klar målsætning om, at resultaterne skal forbedre vores viden om psykiatriske lidelser og kunne have direkte klinisk impact på at forbedre forebyggende tiltag og behandlingsforløb i psykiatrien, hvilket er sikret ved en stærk involvering fra beslutningstagere i psykiatrien.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet læge.
  • Både kan arbejde selvstændigt og som del af et team.
  • Har mod på at arbejde opsøgende, assertivt og fleksibelt med målgruppen.
  • Erfaring med forskningsverdenen, psykiatriske patienter og neurologisk undersøgelse med lumbalpunktur vil være en fordel

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer/uge med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse. Stillingen er 1-årig som start og 3-årig, såfremt det går som forventet.

Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Anciennitet og kvalifikationer som klinisk assistent hos Copenhagen Research Centre for Biological and Precision Psychiatry under Psykiatrisk Center København, som er fysisk placeret på Gentofte Hospital.

Ansøgningsprocedure:
Stillingen er ledig pr. 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 4-5.

Ansøgningsfrist er søndag d. 19. januar.

Motiveret ansøgning med CV indeholdende oplysning om uddannelse, eksamensgennemsnit, hidtidige ansættelser, evt. tidligere forskningserfaring og publikationer eller andre kvalifikationer, samt kopi af eksamensbevis og autorisationsbevis mv. sendes elektronisk. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor, overlæge og forskningschef Michael Eriksen Benros, via mail [email protected] eller tlf. 26255239, eller sekretær Signe Clausen, e-mail: [email protected].

Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2707605//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.