Få opslag som dette inden alle andre

Bedøvelse & Operation Syd vokser og vi søger en afdelingslæge mere, AUH

Region Midtjylland



Vi søger en afdelingslæge pr. 1. april 2025 eller efter aftale.

B&O Syd vægter patienterne, fagligheden og et godt tværfagligt arbejdsmiljø højt. Da vi hen over foråret 2025 gradvist overtager IV-teamet på AUH, så ansætter vi nu en afdelingslæge mere.

Er du erfaren eller helt ny afdelingslæge med mod på at lære mere om klassisk anæstesi til patienter med høj komorbiditet og samtidig få mulighed for at bidrage til afdelingens udvikling? Så søg til B&O Syd, hvor vi har udviklingsmuligheder for dig på alle niveauer.

Arbejdsområderne er spændende og varierede med akutte og elektive opgaver knyttet til Mave-tarmkirurgi, Urinvejskirurgi, Kvindesygdomme, Røntgen og Skanning samt medicinske specialer. Der er dagligt udgående anæstesiopgaver til Røntgen og Skanning samt brachybehandling i Kræftafdelingen. I løbet af 2025 flyttes IV-team og anlæggelse af f.eks. port a cath til B&O Syd. Afdelingen varetager akutte kald, og vi har et perioperativt afsnit med brede kompetencer inden for avanceret perioperativ behandling.

Vi har med vores samarbejdspartnere fokus på godt teamsamarbejde omkring patientforløb, og vi har forskellige udviklingsprojekter i gang omkring dette.

Som afdelingslæge vil du i starten blive bredt introduceret til afdelingen under hensyn til din erfaring, og efterhånden vil du få selvstændige ansvarsområder. Afhængigt af dine ønsker og afdelingens behov, kan du blive tættere knyttet til nogle områder/afsnit. Alle vores nuværende afdelingslæger har egne ansvarsområder og udviklingsprojekter.

Din nærmeste leder bliver ledende overlæge Nanna Houe.

Vi efterspørger hos dig som kollega

  • Speciallæge i anæstesi
  • Samarbejde og kommunikation er dine kerneværdier, og du udvikler dem løbende
  • Fagligt kompetent med interesse for anæstesi til komplekse perioperative forløb samt akutte tilstande.
  • Evner og interesse for ultralyd til diagnostik, blokader og vaskulære adgange
  • Evner og interesse for udviklingsprojekter/innovation
  • Gerne forskningserfaring og mod på mere
  • Du vil gerne bruge dit fag sammen med engagerede kollegaer i et godt arbejdsmiljø, som du selv bidrager aktivt til.

Vi kan tilbyde en spændende afdeling med høj faglighed og fokus på udvikling af organisationen omkring dette. Der er bred mulighed for efteruddannelse og deltagelse i forsknings-/udviklingsprojekter. Vi insisterer på et godt tværfagligt samarbejde både internt og med vores samarbejdspartnere. Vi har et godt fællesskab med de andre anæstesiologiske afdelinger på AUH, bl.a. med tværgående faglige grupper.

Løn- og ansættelsesforhold iht. overenskomsten vedr. Yngre Læger. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.

Der er vagtforpligtigelse knyttet til stillingen, aktuelt i tilstedeværelsesvagt.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Den faglige bedømmelse udfyldes i forbindelse med ansøgningsprocessen.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation. Du er under din ansættelse forpligtet at orientere din nærmeste leder, hvis der sker ændringer i din autorisation.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Ansøgning og CV samt andre relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring, videnskabelig indsats mv. stiles elektronisk til:

Cheflæge Birgitte Brandsborg, Bedøvelses & Operation Syd. Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Cheflæge Birgitte Brandsborg, [email protected],

mobil 2684 4438 eller til ledende overlæge Nanna Houe, [email protected], mobil 2982 2116.

Ansøgningsfrist 19. januar 2025. Samtaler forventes afholdt 27. januar 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Bedøvelse og Operation Syd

Ansøgningsfrist: 19 January 2025

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2707660//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.