KOMBIT søger jurist til it-udbud og kontraktsret
KOMBIT A/S
Kan du se dig selv blive en del af et inspirerende miljø, hvor du kommer til at arbejde med juridiske opgaver relateret til indkøb, udvikling og forvaltning af it-løsninger til brug på tværs af alle kommunerne i Danmark? Så har vi en spændende mulighed for dig som cand.jur. eller cand.merc.jur. med interesse indenfor it-udbud og kontraktsret.
Et stærkt it-fællesskab
I KOMBIT har de danske kommuner et fælles omdrejningspunkt med stærke og specialiserede kompetencer på digitaliseringsområdet. Vi er et kommunalt ejet it-fællesskab, der er ansvarlig for at indkøbe, forvalte, drifte og videreudvikle tidssvarende og stabile it-løsninger og -infrastruktur til gavn for borgere og virksomheder. Sammen med kommunerne og it-leverandørerne arbejder vi for, at borgere og virksomheder i Danmark får en bedre service og billigere og mere sammenhængende it-løsninger. KOMBITs ambition er at sikre fortsat kommunal digital bevægelse - i dag og i fremtiden.
Dine primære ansvarsområder
Som jurist i KOMBIT kommer du til at understøtte og have ansvaret for den juridiske rådgivning og de juridiske opgaver for en eller flere it-løsninger. Du skal desuden rådgive internt i organisationen om juridiske forhold relateret til særligt indkøb og it-kontrakter. Dine arbejdsopgaver vil b.la. være:
- Rådgivning om juridiske forhold relateret til indkøb og udvikling af it-løsninger – herunder udbudsretlige forhold, udformning, fortolkning og forhandling af kontrakter, sikring af compliance i forhold til GDPR og anden relevant lovgivning samt håndtering af eventuelle tvister med leverandører.
- Udarbejdelse af it-kontrakter, konsulentkontrakter, databehandleraftaler m.v.
- Indhentning af supplerende ekspertrådgivning i forhold til GDPR, lovgivningsmæssig compliance og øvrige juridiske forhold, når det er nødvendigt.
- Proaktivt at overvåge og opsøge ny lovgivning, nye vejledninger og ny praksis på juridiske områder relateret til dine it-projekter og it-løsninger.
- Øvrig juridisk støtte i forhold til andre offentligretlige områder, herunder f.eks. aktindsigt.
Kandidatprofil
Som ideel kandidat til stillingen har du en uddannelse som cand.jur. eller cand.merc.jur. samt 3-5 års erfaring i lignende stilling. Du har interesse for et eller flere af områderne; it-udbud og kontraktsret. Samtidig har du en interesse for digitalisering og komplekse it-løsninger og de faglige, praktiske og forretningsmæssige dilemmaer knyttet til disse.
Desuden ser vi gerne, at du er:
- Udpræget samarbejdsorienteret og i stand til at skabe og vedligeholde effektive relationer på tværs af fagligheder.
- I stand til at sætte dig ind i og formidle komplekse juridiske og tekniske problemstillinger klart til både jurister og ikke-jurister.
- Skriftligt dygtig og detaljeorienteret i et omfang, som er passende for en rolle som denne – men også i et omfang, hvor du sikrer fremdrift og kan være pragmatisk, når det kræves.
- Ansvarsbevidst, selvstændig og struktureret.
- En fornøjelse at arbejde sammen med – gerne uhøjtidelig og humoristisk anlagt.
Fokus på dig og dit (arbejds)liv
Vi tilbyder dig et job, hvor omdrejningspunktet er samarbejde på tværs, og hvor du vil arbejde med nogle af Danmarks største it-løsninger. Samtidig bliver du en del af en ambitiøs virksomhed, der står i udviklingens tegn, både hvad angår de mange eksisterende løsninger samt forventningen om en fremtid med endnu bredere portefølje inden for digitalisering og it-dreven innovation i kommunerne.
I KOMBIT er det vigtigt, at alle medarbejdere finder en god balance mellem arbejde og privatliv. Vi skaber motiverende rammer, der giver medarbejderne frihed til at planlægge og løse deres opgaver ud fra individuelle behov. Af samme grund vil du hurtigt opleve, at der er højt til loftet og rig mulighed for at sætte dit præg i en hverdag fyldt med spændende opgaver. Vi har som organisation fokus på dig og dit (arbejds)liv i balance – vi kalder det LiFE!
Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning, senest d. 05.01.2025. Vi behandler indkomne ansøgninger løbende. Har du brug for at høre mere, kan du sende en sms til chef for jura og kontraktstyring Kenneth Elmegaard Borgstrøm på 29 38 88 19 eller sende en mail på [email protected], og så vil Kenneth give dig et kald tilbage og fortælle mere om stillingen. Grundet juleferie kan der være længere svartid.
Vi glæder os til at høre fra dig
Afdeling: Halfdansgade 8 2300 København S
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: