Få opslag som dette inden alle andre

Er du klar til at gøre en forskel som sygeplejerske i Møllehuset? | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Er du klar til at gøre en forskel som sygeplejerske i Møllehuset?
Brænder du for faglighed, udvikling og omsorg?
Er du nysgerrig på at bringe dine kompetencer i spil i et stærkt team?

Lige nu søger vi en dedikeret sygeplejerske, der vil være en del af vores spændende hverdag i Møllehuset.

Møllehuset er et moderne og hyggeligt plejehjem i konstant udvikling. Vi har normalt plads til over 80 beboere fordelt på to afdelinger, men lige nu har vi 43 beboere, hvilket giver os tid og ro til at fokusere på faglighed og trivsel. Vi er et sted, hvor beboere oplever nærvær og høj kvalitet, gæster føler sig velkomne, og medarbejdere trives og udvikler sig i fællesskab.

Lige nu søger vi en sygeplejerske til en fuldtidsstilling i dagvagt med kort weekendvagt. Som sygeplejerske i Møllehuset bliver du en central del af vores team, der varetager pleje og omsorg omkring beboerne. Du skal derfor brænde for at bidrage til vores kerneopgave: At skabe livskvalitet og tryghed for beboerne.

Hos os får du mulighed for at bruge hele paletten af dine kompetencer samtidig med du udvikler dig i samarbejde med dine social- og sundhedsassistent- og -hjælperkollegaer. Du er aldrig alene i din faglighed, for du kommer til at arbejde tæt med dine sygeplejerskekollegaer og vores udviklingssygeplejerske.

Vi leder derfor efter dig, der enten er erfaren sygeplejerske med solid baggrund og stor faglig indsigt eller som er relativt nyuddannet, men klar til at udforske og udvikle dine kompetencer i praksis.

Vi forventer til gengæld, at du

  • har erfaring med eller interesse for ældreområdet
  • er ansvarlig og tydelig i din kommunikation og god til at motivere kollegaer
  • trives med forandringer og kan bidrage til at styrke vores fællesskab
  • har lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde og arbejdsglæde er i højsædet

Møllehuset er en arbejdsplads med lavt sygefravær, et solidt økonomisk fundament og en stærk faglig kultur. Vi har fokus på at lære af vores erfaringer og bygge videre på vores værdier.

Vi arbejder lige nu tæt sammen om at styrke vores kompetencer, og vi glæder os til at åbne dørene for flere beboere i 2026, når vi når fuld kapacitet igen.

I Møllehuset vil vi gerne give dig de bedste betingelser for at trives og udvikle dig. Du får derfor

  • en grundig introduktion til arbejdspladsen, beboerne og teamet
  • en ledelse med fokus på anerkendelse og udvikling, hvor du blandt andet kan få coaching til at styrke dine faglige og personlige kompetencer
  • medindflydelse på din arbejdstid og opgaver
  • et hold af positive og samarbejdsvillige kollegaer, der både er professionelle og har det sjovt sammen
  • mulighed for at kombinere din faglighed og medmenneskelighed på beboernes præmisser

Vores køkken laver desuden dagligt hjemmelavede måltider, og vi har et nyåbnet bageri, der forsyner både vores plejehjem og andre i området med friskbagt brød og kager.

Vi glæder os til at høre fra dig og ser frem til at byde dig velkommen til Møllehuset – et sted, hvor faglighed, omsorg og innovation går hånd i hånd. Du kan også møde dine fremtidige kollegaer her: Velkommen til Møllehuset.

Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer om ugen. Vagterne er primært dagvagter, og du har en kort weekendvagt med særlig funktion hver 4. weekend. Vi håber, du kan starte den 1. februar 2025. Løn fastsættes efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Kontakt os for en snak eller et uformelt besøg. Ring til forstander Iben Alsholm på 23 62 92 74 eller konstitueret afdelingsleder Magnus Nørby Svensson.

Søg via linket senest tirsdag den 31. december 2024
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2707990//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.