Tidsbegrænset stilling som videnskabelig assistent i Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund ved Steno Diabetes Center Copenhagen
Region Hovedstaden
I Afdelingen for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund søger vi en dygtig og engageret videnskabelig assistent til en tidsbegrænset stilling på 18 måneder i forskningsgruppen Reproduktiv Sundhed & Familier. Vi forventer tiltrædelse 1 februar eller snarest derefter.
Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund
Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund er en afdeling på SDCC med en forskningsbaseret tilgang til udvikling af indsatser, der fremmer sundheden, forebygger udviklingen af forskellige kroniske sygdomme, og gør livet med kronisk sygdom lettere blandt borgere i Region Hovedstaden, Danmark og udlandet. Afdelingen samarbejder med andre afdelinger på SDCC, med de øvrige Steno-centre, og med en lang række offentlige, private, civile og akademiske aktører i Danmark og udlandet. Afdelingen består af ca. 70 medarbejdere organiseret i fem forskningsgrupper, samt et forskningsstøttende sekretariat.
Forskningsgruppen Reproduktiv Sundhed & Familier
Forskningsgruppen er en del af Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund. Forskningsgruppen arbejder med folkesundhedsvidenskabelig- og sundhedsfremmeforskning med et fokus på kardiometaboliske tilstande og graviditet, reproduktiv sundhed og familiedannelse. Gruppen har særligt fokus på personer med tidligere gestationel diabetes eller præeklampsi og deres familier og hvordan vi kan reducere risikoen for senere udvikling af diabetes og hjerte-kar-sygdom og sikre en kontinuerlig opfølgning og støtte på tværs af sektorer og fagprofessioner.
Stillingen
Stillingen er forankret i gruppen Reproduktiv Sundhed & Familier. Du vil blive tilknyttet forskellige forskningsprojekter i gruppen, herunder Face-it, CRISP og CAPREE, der har fokus på kardiometaboliske tilstande i graviditeten og forebyggelse af diabetes og hjerte-kar-sygdom hos børnefamilier. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med gruppens forskere, indgå som en aktiv del af vores forskningsmiljø og bidrage til en række forskellige opgaver, som f.eks:
- Støtte til planlægning, udførelse og opfølgning på forskningsprojekter
- Litteratursøgninger
- Dataindsamling og bearbejdelse
- Udarbejde og bidrage til analyser og formidling af resultater
- Bidrage til fondsansøgninger
- Deltage i forskningsmøder, workshops og konferencer
Du kommer til at referere til forskningsleder, seniorforsker Karoline Kragelund Nielsen.
Din profil
- Du har en kandidatgrad i en relevant disciplin fx folkesundhedsvidenskab, sociologi, psykologi, eller idræt.
- Du har interesse for og kendskab til mor-barn sundhed samt forebyggelse/behandling af diabetes og hjerte-kar-sygdom
- Du har interesse for at arbejde med en lang rækker aspekter så som risiko opfattelse, kommunikation og sundhedsadfærd.
- Du har kendskab til og gerne erfaring med både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder.
- Du har erfaring fra et relevant forskningsmiljø.
- Du har erfaring med dataindsamling, analyse og formidling af resultater fra forskningsprojekter.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med publicering af peer-reviewed videnskabelige artikler.
- Du har kendskab til det danske sundhedsvæsens struktur og opbygning. Kendskab til tværsektorielle aspekter er en fordel.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med programmer så som REDCap, Nvivo, SPSS, SAS, STATA eller R.
- Du har et højt fagligt niveau og er analytisk stærk.
- Du er god til at kommunikere og interagere med forskelligartede aktører.
- Du er struktureret, engageret og ambitiøs i dit arbejde.
- Du kan både arbejde selvstændigt og i et tæt samarbejde i en tværfaglig gruppe.
- Du har en anerkendende og inkluderende tilgang til og omgang med dine kollegaer, og du er en teamplayer, der naturligt deler ud af din viden og netværk.
- Du har ambitioner om at lave en ph.d. og ønsker at udvikle din forskningsprofil.
- Du mestrer dansk og engelsk i tale og skrift.
Vi kan tilbyde:
- Stor medindflydelse på egne arbejdsopgaver og på udvikling af gruppens indsats med at forbinde forskning, praksis og policy.
- En organisering med tæt kobling mellem det kliniske arbejde og den tværfaglige forskning i sundhedsfremme, forebyggelse og behandling.
- Stor kontaktflade til forsknings- og udviklingsmiljøer i Danmark og udlandet, herunder stærke relationer til lokale, kommunale, regionale og nationale samarbejdspartnere.
- Et tværfagligt og interdisciplinært arbejdsmiljø præget af høj faglighed, passion, imødekommenhed, tillid og gensidig respekt.
- Engagerede, dygtige og ambitiøse kollegaer med bred faglig ekspertise indenfor forebyggelse og sundhedsfremme.
- Gode faglige udviklingspotentialer.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Ansættelsen er tidsbegrænset til 18 måneder med mulighed for forlængelse. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende regional overenskomst og indplacering som videnskabelig assistent. Ansættelsesstedet er Steno Diabetes Center Copenhagen, Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev. Stillingen kan indebære feltarbejde, dataindsamling og mødedeltagelse i andre dele af landet, dog primært i Region Hovedstaden.
Ansøgning og yderligere oplysninger
Du bedes indsende en ansøgning på dansk eller engelsk, som indeholder din motivation og baggrund for at søge stillingen (max 1 side), CV og publikationsliste, dokumentation for kvalifikationer og uddannelser, samt et eksempel på en videnskabelig artikel, som du selv har skrevet.
Ansøgningsfristen er 27. december 2024.
Jobsamtaler finder sted i første halvdel af januar. Stillingen ønskes besat den 1. februar 2025 eller snarest derefter.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forskningsleder Karoline Kragelund Nielsen på 2179 4470 på hverdage i dagtimerne.
Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen er et internationalt anerkendt diabeteshospital under Region Hovedstaden. Det er Skandinaviens største diabeteshospital med en tilknytning af ca. 11.000 borgere med diabetes. Hospitalet tilstræber at blive internationalt førende indenfor forebyggelse og behandling af diabetes og andre kroniske sygdomme i et sammenhængende sundhedssystem. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Afdeling:
Lokation: Steno Diabetes Center Copenhagen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: