Få opslag som dette inden alle andre

Byggeleder til Carbon Capture-program

Vestforbrænding



Kan du håndtere alle dele af et byggeprojekt lige fra kvalitetskontrol til styring af tid og økonomi under et godt arbejdsmiljø? Og kan du holde entreprenørerne i ørene, så vi lykkes til tiden? Så er du måske den byggeleder, vi mangler til vores store Carbon Capture-program.
Nu har du chancen for at blive del af Vestforbrændings store CO2-fangst projekt, hvor vi fra 2030 og frem vil fange mere end 500.000 ton CO2 fra vores forbrændingsanlæg årligt. Vi står blandt andet over for en række byggeprojekter, og det er her, du kommer ind i billedet.

Styr på logistikken
Du vil få din daglige gang på Vestforbrændings hovedkontor i Glostrup, hvor du får ansvaret for, at de byggeprojekter, der relaterer sig til programmet, bliver udført. Opgaverne er blandt andet:

  • Styring af entreprenører
  • Styring af fagtilsyn
  • Koordinering af logistik og arbejdspladsforhold
  • Sikre leverancer i forhold til tid, økonomi og kvalitet
  • Sikring af arbejdsmiljøforhold

Du vil især skulle samarbejde med projektlederne i programmet samt arbejdsmiljøkoordinatorer om opgaven med arbejdsmiljø. Men du vil også få berøringsflader mod vores driftsorganisation der skal modtage og drifte projekterne.

I første omgang får du ansvar for at etablere en ny helt ny fjernvarmecentral, udskifte en række store varmepumper og tilhørende kondenseringskolonne samt for de nye og ombyggede bygningsdele.

Teknisk uddannet med erfaring fra byggebranchen
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesbaggrund som ingeniør, bygningskonstruktør, maskinmester eller lignende.

Ud over det vil det være gavnligt, hvis du:

  • har solid erfaring med byggeledelse, gerne inden for byggerier med procesanlæg eller tekniske anlæg
  • kan økonomi- og tidsstyre i relevante it-systemer
  • er en dygtig kommunikator, som både kan kommunikere med entreprenører, men også er god til ledelseskommunikation.

Bliv del af et fokuseret team
Du bliver del af et ambitiøst team på ni kolleger, hvor der aldrig er langt til faglig sparring og support. Vi har forskellige baggrunde som ingeniører, arkitekter, maskinmestre og økonomer, men vi arbejder alle sammen målrettet på at realisere planerne om et anlæg til CO2-fangst på vores forbrændingsanlæg inden 2030.

Vi tilbyder dig en lønpakke, der svarer til din erfaring og kravene i stillingen, og med en attraktiv pensionsordning. Vi er fleksible med arbejdstider og giver mulighed for hjemmearbejde, men du må ind imellem regne med arbejdstider uden for almindelig kontortid.

Vi har en god kantineordning, en aktiv personaleforening og idrætsforening samt træningsfaciliteter. Vi arbejder løbende på at skabe den bedste arbejdsplads og er certificeret af Great Place to Work®.

Er du interesseret?
Så send ansøgning og CV senest den 12. januar 2025, og gerne før, da vi løbende indkalder til samtaler med henblik på tiltrædelse hurtigst muligt.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte projektchef Andreas Christoffer Lund på 26 32 23 04 eller [email protected].

Vestforbrænding giver god energi videre. Vi er Danmarks største affaldsselskab, og vores fineste opgave at indsamle, genanvende og behandle affald miljømæssigt og økonomisk forsvarligt, samt anvende en del af det til produktion af fjernvarme. Som medarbejder hos os, er du derfor med til at gøre en forskel for miljø, borgere og virksomheder.

Vi opfordrer alle uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnicitet til at søge job hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vestforbrænding



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vestforbrænding

Ejby Mosevej 219, 2600 Glostrup

Vi er en effektiv affalds- og energivirksomhed, der hjælper kommunerne med at løse affaldsudfordringerne på en stor del af Sjælland. Vi arbejder med at øge genanvendelsen, sikre gode affaldsløsninger, brænde affald, producere CO2-neutral energi ud af affaldet og sælge energien.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2708455//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.