Få opslag som dette inden alle andre

Akademisk medarbejder / PA (personlig assistent) for forvaltningschef i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Aarhus Kommune



Vi søger en PA til vores forvaltningschef, med en beskæftigelsesrettet opgaveportefølje, i Sociale Forhold og Beskæftigelse.

I Sociale Forhold og Beskæftigelse står vi overfor mange nye forandringer – særligt i forhold til den fremtidige beskæftigelsesindsats. Vi er desuden en enhedsforvaltning mellem social- og beskæftigelsesområdet med stor fremdrift og klare visioner for den borgerrettede indsats. Det kalder på stærk og dedikeret ledelsesunderstøttelse. I stillingen skal du således trives i at levere stærk ledelsesunderstøttelse overfor forvaltningschefen i det daglige samarbejde samt understøtte det strategiske arbejde med forandringsprocesserne i hele organisationen. Alt ovenstående er med udgangspunkt i en tro på, at job og uddannelse er vejen til det gode liv for langt de fleste.

Om jobbet
I PA-funktionen har du et tæt samspil med forvaltningschefen, og du spiller ind med understøttelse i forhold til de mange ansvarsområder og mødesammenhænge, som forvaltningschefen indgår i. Forvaltningschefen sætter i det daglige samspil pris på at høre dine faglige overvejelser, og det forventes derfor, at du holder dig orienteret særligt på de beskæftigelsesfaglige dagsordner.

Du vil agere bindeled mellem forvaltningschefen og resten af organisationen, og du har en væsentlig rolle i forhold til at afkode og omsætte opgaver og behov for ledelsesunderstøttelse. Du vil derfor have selvstændige ansvarsområder, men også ofte være tovholder på bidrag fra andre faglige specialister. Opgavevaretagelsen består således af understøttelse af forvaltningschefen i alt fra forberedelse af og opfølgning på møder, notatskrivning, koordinering, sparring og videndeling med resten af organisationen. Du vil også udarbejde og koordinere beslutningsoplæg, redegørelser og analyser til ledelsen og det politiske niveau. Andre opgaver kan have karakter af implementering af politiske beslutninger, task forces for kritiske sager, eller planlægning og gennemførelse af større og mindre processer. Du vil også i samarbejde med dine kollegaer sekretariatsbetjene den chefgruppe, der referer til forvaltningschefen, som du er PA for.

Du ansættes i kontoret Ledelse og Sundhed med reference til kontorchefen. Kontoret er et af fire kontorer i Fagligt Sekretariat, og du vil således både være tæt på det politiske niveau og arbejde tæt sammen med driftsområderne. Kontoret består af 25 kollegaer og er sammensat af forskellige fagligheder, der understøtter opgaver som; PA-funktioner, ledelsesbetjening, politisk betjening, projektledelse, udviklingsopgaver, driftsunderstøttelse, koordinering samt sagsbehandling. Kontoret understøtter således samlet forvaltningens øverste ledelse, de seks driftsområder og det politiske niveau herunder en række opgaver af tværgående og koordinerende karakter indenfor social- og beskæftigelsesområdet både i lokale, regionale og nationale sammenhænge.

Det søger vi
Vi søger en medarbejder, der ønsker indflydelse, er skarp, engageret, serviceorienteret, fleksibel og udadvendt. En medarbejder med politisk tæft og med blik for både de lokale og de nationale dagsordner. Du har gerne flere års erfaring med ledelses- og politisk betjening, og har du erfaring fra beskæftigelsesområdet, er det et plus, men ikke et krav.

Din profil
Vi forventer, at du:

  • Har en akademisk uddannelse som cand.scient.pol eller anden relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse
  • Ser dig selv som en brobygger, der kan tage selvstændigt initiativ og sikre fremdrift på opgaver og processer
  • Er på forkant og spotter udfordringer og muligheder, også mens de er små
  • Har et skarpt blik fra praktisk policy og mod til at udfordre det bestående
  • Kan færdes professionelt i fortrolige rum og være diskret i situationer, hvor du har en viden, som få andre har på et givent tidspunkt
  • Evner at arbejde selvstændigt og struktureret i opgaveløsningen
  • Er yderst kvalitetsbevidst, engageret og ansvarsfuld
  • Har en imødekommende og løsningsorienteret indgang til både forvaltningschefen og til organisationen som helhed
  • Er god til at koordinere med et veludviklet blik for politiske dagsordner
  • Kan give sparring til kollegaer på opgaver og oplæg til det politiske niveau
  • Trives med et stort ansvar og fagligt råderum
  • Bevarer overblikket og har en positiv og konstruktiv tilgang selv i pressede situationer

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder en stilling til dig med ambitioner – en spændende, udfordrende, udviklende og afvekslende stilling. Som PA kommer du tæt på ledelsesopgaven, bidrager til at styrke det tværfaglige arbejde og bidrager til at omsætte politiske beslutninger til konkrete indsatser. Derudover bliver du en del af et stærkt kollegaskab i Fagligt Sekretariat. Vi er ambitiøse, fleksible og alle hjælper, når det brænder på.

I den daglige understøttelse af forvaltningschefen og chefgruppen vil du indgå i et tæt makkerskab med chefsekretæren og PA´en for den anden forvaltningschef, men du vil også indgå i et tæt samarbejde med andre kollegaer i kontoret og i Fagligt Sekretariat og have samarbejdspartnere på tværs af Aarhus Kommune.

Vi har ofte travlt, og det kan være svært at kende dagens program på forhånd, men det er en arbejdsform, vi trives i. Der er et godt socialt sammenhold på kontoret, der er kendetegnet ved en uformel omgangsform.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2025. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Værkmestergade 15 B, Aarhus C.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Sanne Pagel Frederiksen på mail [email protected] eller telefon 41 85 64 55.

Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. CV og karakterudskrift skal vedlægges ansøgningen. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 9. januar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 17. januar og 2. runde forventes afholdt den 22. januar.

Om Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) og Fagligt Sekretariat
MSB er en enhedsforvaltning med ét Fælles Formål:

    • Vi fremmer aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe sig den tilværelse, de ønsker – på trods af livets udfordringer.
    • Vi ved, at det gode liv går gennem uddannelse, job og selvforsørgelse for langt de fleste – og gennem meningsfulde fællesskaber for alle.
    • Vi gør os umage og skaber kernevelfærd med hoved, hænder og hjerte.
    • Vi er altid åbne og ærlige, også når tingene er svære, og der er meget på spil.
    • Vi følger vores stærke, faglige strategier, som spiller sammen på tværs og skaber sammenhæng for den enkelte.
    MSB yder hjælp til kommunens borgere på social- og beskæftigelsesområdet, og er organiseret i seks driftsområder. MSB er samlet ansvarlig for kommunens tilbud til personer med handicap, sindslidende, misbrugere samt udsatte børn og unge. MSB er også ansvarlig for tilbud til ledige og borgere, der er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet være kontanthjælpsmodtagere, revalidender, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt nyankomne flygtninge og indvandrere.

    Fagligt Sekretariat er en stabsenhed med fire kontorer, der understøtter forvaltningsledelsen, driftsområderne og det politiske niveau. Fagligt Sekretariats opgaver hviler på et grundlag af forskellige lovområder, bredtfavnende strategier, og retningsgivende sigtelinjer. Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes overordnede strategier med Aarhuskompasset i centrum.

    Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
    I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
    Om Aarhus Kommune
    Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

    Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

    Afdeling: FAS Ledelse og Sundhed

    Ansøgningsfrist: 09 January 2025

    Placering: Værkmestergade 15B, 8000, Aarhus C

    Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

    læs opslaget hos Aarhus Kommune



    gem
    husk frist
    print
    send til mig
    Ansøgningsfrist d. 09.01.2025
    Geografiske områder

    Jobsøgerinteresse

    Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



    Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

    Ansøg
    Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
    Få opslag som dette inden alle andre


    Aarhus Kommune

    Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

    Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

    Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
    Vi ansætter jævnligt praktikanter

    Mere info om virksomheden

    Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


    https://jobbank.dk/job/2708581//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.