Head of Digital OiSTER
3 - Hi3G Denmark Aps
Er du klar til at styre OiSTERs digitale skib og sætte kurs mod nye højder? OiSTER leder efter en innovativ og salgsorienteret digital leder, der kan stå i spidsen for vores digitale vækstrejse sammen med vores digitale team. Du bliver kaptajnen for et stærkt hold på 6 specialister og får ansvaret for at drive alt fra Grafisk Design og UX til eCommerce.
Det handler om at skabe sammenhæng, sætte retningen og sikre, at vi hele tiden udvikler os – både som digitalt team og som virksomhed. Hvis du trives med et højt tempo, korte beslutningsveje og masser af ansvar, så er det her jobbet for dig. Hos OiSTER er vi et lille, solidt team med masser af drive og en kultur, hvor innovation og fællesskab er i fokus. Her kan du gøre en forskel, der både ses og mærkes!
Din rolle
Som vores nye digitale leder får du en spændende og alsidig rolle, hvor du bliver ansvarlig for at skabe en rød tråd på tværs af vores digitale univers. Her er, blandt andet, hvad du kan se frem til at arbejde med:
- Lede et team af dygtige digitale specialister og sikre, at vi opnår vores ambitiøse mål.
- Udvikle og implementere strategier for eCommerce, content, kampagner og tekniske projekter.
- Optimere kunderejsen og sikre høj konvertering og salgsperformance på tværs af vores digitale kanaler.
Dine centrale ansvarsområder
Grafisk Design
- du sikrer udvikling og opretholdelse af vores visuelle identitet, med ‘art direction’ på kampagner – fra idé til færdige bannere, e-mails og mere.
UX & Udvikling
- du prioriterer nyudvikling, arbejder tæt med udviklere og sikrer optimale brugerrejser gennem sparring, wireframes og indsigt i de nyeste UX-trends.
eCommerce
- du binder kanaler som bannere, landingpages og e-mails sammen, så vores kampagner performer på tværs
Kort sagt; du skaber sammenhæng og sørger for, at OiSTERs digitale univers både ser godt ud og fungerer perfekt!
Vi leder efter dig, som:
- Har erfaring med digital ledelse, herunder både kommercielle og tekniske områder.
- Har succes med at drive online salg og udvikle stærke kunderejser.
- Forstår teknisk projektledelse og har erfaring med UX og digital kommunikation.
- Er en stærk leder, der kan motivere og skabe resultater gennem sit team.
- Trives i en dynamisk organisation og er klar til at tage ansvar og ejerskab.
Vi tilbyder
- Et unikt arbejdsfællesskab, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på en innovativ virksomhed.
- Kort vej fra idé til handling i en organisation med højt til loftet.
- Konkurrencedygtig løn og attraktive personalegoder.
- Et stærkt socialt fællesskab, hvor vi vægter trivsel og samarbejde højt.
Vil du være med?
Har du spørgsmål, så send vores HR Business Partner Ina Stormbach en mail på [email protected]. Ansøgninger behandles løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning og CV.
Bliv en del af OiSTER – hvor vi sammen udfordrer markedet og sætter nye standarder for, hvad der er muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: