Få opslag som dette inden alle andre

SPS-vejleder/mentor (specialpædagogisk støtte)

EUC Sjælland



Vi er et specialpædagogisk støtteteam på EUC Sjælland, der løfter mangeartede opgaver og vi søger en kollega, der kan

  • tage samtaler med elever, der har brug for særlig støtte/mentor.
  • dokumentere, strukturere og være skriftlig.
  • indgå i projekter – f.eks. trivsel og fastholdelsesprojekter.

Du vil blive en del af et team på 7 kollegaer, der alle er klar til at byde dig velkommen. Tonen er uformel, og der lægges vægt på at dele viden, tage ansvar og at have et godt samarbejde om eleverne.

Du er/har:

  • Pædagog, coach, mentor eller have tilsvarende kvalifikationer.
  • Erfaring med diagnoser som ASF, ADHD m.fl.
  • Viden eller lyst til at tilegne viden om dysleksi, da oplæring i IT-hjælpemidler indgår i stillingen
  • Koordinerende og struktureret: Du skal have en struktureret tilgang til planlægning og koordinering af samtaler og aktiviteter med eleverne.
  • Engageret i elevernes udvikling. Vi forventer, at du har en oprigtig interesse i at støtte og udvikle eleverne både fagligt og personligt.
  • Hverdagsoptimist – du skal møde eleverne med en konstruktiv og positiv indstilling – hver dag.
  • Evne at forstyrre elevernes ”plejer”, så de flytter sig.
  • Udvikle eleven i et tempo, der er tilpasset eleven, men samtidig gør eleven i stand til at opnå de faglige og personlige mål for den givne uddannelse.

Opgaver:

  • Afholde samtaler med elever med særlige behov med fokus på at løse uddannelsesrelaterede udfordringer, samt være med i undervisningen, hvis der er behov for det.
  • Samarbejde med lærere, studievejledere og ledere om den enkelte elev.
  • Administrativt arbejde i forbindelse med ansøgning om og afrapportering af SPS-midler.
  • Studiestøtte ifm. eksamener og skriftlige afleveringer.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for selv at planlægge i samarbejde med teamet
  • Et spændende og selvstændigt job
  • En afvekslende hverdag med stor mulighed for indflydelse af indhold
  • Ny løn og pensionsordning
  • Ansættelse i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse

Vores aktiviteter er fordelt på alle skolens adresser Køge, Haslev, Greve, og Næstved. Teamet skal dække alle adresser, men fordeles, så den enkelte har 1-2 faste lokationer.

Stillingen: Fastansættelse på 37 timer

Tiltrædelse: 1. marts 2025 eller hurtigst muligt

Samtaler holdes løbende.

Yderligere oplysninger: afdelingsleder Janni Baggersgaard på mail [email protected] eller telefon 25235761.

EUC Sjælland opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge.

Ansøgning
Send din ansøgning via EUC Sjællands hjemmeside: https://www.eucsj.dk/om-euc-sjaelland/job/, og benyt ”Søg jobbet”-funktionen forneden i stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: Mandag den 6. januar 2025 kl. 10.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtalerne løbende.

EUC Sjælland er en erhvervsskole med op mod 300 ansatte og en omsætning på 200 mio.kr., der opererer som en selvejende institution i Sydøstsjælland med adresser i Greve, Køge, Haslev og Næstved. Vi udbyder p.t. op til 20 forskellige tekniske erhvervsuddannelser, tekniske og erhvervsgymnasiale uddannelser (htx og eux), samt en lang række voksen- og efteruddannelsestilbud. Derudover driver vi et skoleoplæringscenter og skolehjem. Vi har dagligt ca. 1800 elever, studerende og kursister.

EUC Sjælland har røgfri skoletid. Det betyder, at elever, kursister og medarbejdere ikke må ryge i skolens undervisnings- og åbningstid. Læs mere på skolens hjemmeside www.eucsj.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos EUC Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


EUC Sjælland

Jagtvej 2, 4700 Næstved

Vi udbyder over 20 ungdomsuddannelser og en lang række AMU kurser - og dermed har vi mere end 10.000 under uddannelse årligt.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2709015//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.