Få opslag som dette inden alle andre

Studenterambassadør

Genitor ApS



Københavns Universitet (KU) søger en ny studenterambassadør. Som det eneste universitet i Danmark har KU en studenterambassadørordning, hvor studerende kan få vejledning i deres møde med universitetet, og som – til gavn for både studerende og universitetet som helhed – skal styrke relationen mellem studerende og universitet.

Om studenterambassadørordningen
Studenterambassadørordningen har til formål at styrke dialogen mellem de studerende og KU. Studenterambassadøren indgår i et konstruktivt og tillidsbaseret samarbejde med studerende, ansatte og ledelsen på hele KU. Ordningen indebærer, at studenterambassadøren får et samlet indblik i universitetets studieadministration og herved får mulighed for at identificere særlige indsatsområder eller forskelle på tværs af universitetet.

Studenterambassadørens virksomhed omfatter særligt:

  • Vejledning af studerende, herunder af studerende med behov for særlig støtte
  • Brobygning mellem de studerende og universitetet, typisk studieadministrationen
  • Sparringsmøder med Uddannelser & Studerende (pr. 1. marts 2025: KU Uddannelse) m.fl.
  • Udarbejdelse af årsberetning
  • Iværksættelse af undersøgelse på eget initiativ, fx tematiske undersøgelser.

Studenterambassadøren kan desuden vejlede universitetets studerende i uddannelsesmæssige spørgsmål, herunder om klageadgang, klagefrister m.v.

Rammerne for studenterambassadørens virke er fastlagt i studenterambassadørens forretningsorden. Forretningsordenen er revideret i 2024, og den nye forretningsorden træder i kraft den 1. april 2025 (se forretningsordenen her).

Studenterambassadøren refererer til KU's prorektor for uddannelse. Studenterambassadøren er daglig leder for funktionen og dens medarbejder.

Vi forventer, at du

  • Har en relevant akademisk uddannelse
  • Har erfaring med at skabe dialog og vejlede
  • Har erfaring indenfor det forvaltningsretlige område. Kendskab til universitetsforhold er en fordel
  • Er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt i både dansk og engelsk
  • Har erfaring med at etablere gode samarbejdsrelationer på tværs af organisatoriske enheder og lag
  • Har gode evner til samt erfaring med at navigere i en kompleks, politisk ledet organisation
  • Har situationsfornemmelse og personlig integritet
  • Er visionær og forstår at udnytte funktionens særlige platform
  • Er god til at prioritere og bevare overblikket.

Studenterambassadøren har pt. arbejdssted i Universitetsfirkanten ved Frue Plads, København K. Imidlertid er kontakt med de studerende en vigtig del af jobbet, hvorfor studenterambassadøren skal være synlig på KU’s forskellige campusområder.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen kan ske som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og en række AC-organisationer for akademikere i staten (AC-overenskomsten). Ansættelsen er på åremål med en ansættelsesperiode på 5 år med mulighed for forlængelse. Afhæng af kvalifikationer kan der forhandles et evt. tillæg.
Stillingen er til besættelse 1. april 2025.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Lise Wied Kirkegaard på mobil 9356 5192.

Ansøgning m.v.
Vi gennemfører to samtalerunder. Første samtalerunde afvikles den 30. januar 2025, og anden samtalerunde afvikles den 4. februar 2025.

Ansøgningen sendes via knappen "ansøg", så den er universitetet i hænde senest onsdag, den 15. januar 2025.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund. Med sine mere end 500 år er Københavns Universitet landets ældste universitet, og med sine cirka 40.000 studerende og ca. 10.000 medarbejdere er universitetet en af Nordens største forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Læs mere om Københavns Universitet på https://om.ku.dk og om studenterambassadøren på https://studenterambassadoer.ku.dk.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Lise Wied Kirkegaard
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 15-01-2025
Ansættelsesdato: 01-04-2025
Afdeling/Sted: Rektorsekretariatet

Ansøg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Genitor ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Genitor ApS

Langebrogade 6E, 3. tv., 1411 København K

Genitor er et dansk konsulentfirma, der er etableret i 2013. Vi er i dag over 35 medarbejdere, og vi løser opgaver i hele landet. Vi har kontorer centralt beliggende i København og i Århus. Det er vores ambition at hjælpe vores kunder med at gøre god ledelse bedre, fordi vi ved, at ledelse er afgørende for at skabe vækst og velfærd for medarbejdere og for borgere og virksomheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2709102//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.