Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedarbejder til Carbon Captur projekt

Fjernvarme Fyn



Søger du et studiejob, hvor du kan være med til at præge den grønne omstilling? Vil du arbejde med udvikling af CO2-fangst og bidrage til, at Danmark når sine klimamål? Og er du godt i gang med en relevant uddannelse?

Så behøver du ikke at lede mere. Vi søger nemlig en studentermedarbejder til koordinering og økonomiske analyser i forbindelse med vores store udviklingsprojekter om blandt andet CO2-fangst.

Spændende opgaver med studierelevans
Du bliver en del af vores afdeling, som står for CO2-fangst. Her bliver dit primære fokus at understøtte afdelingens arbejde med at etablere CO2-fangst på vores anlæg med affaldsforbrænding. Derudover skal du drive en række relaterede opgaver om alt fra understøtning af forhandlingsplan og forberedelse af materiale til disse.

Du får således en række varierede, udfordrende og studierelevante opgaver i tæt samarbejde med det øvrige projektteam. Og du kommer til at arbejde med både økonomiske analyser, simuleringer, koordinering på tværs af spor og elektroniske præsentationer.

Giver det dig sved på panden? Bare rolig. Vi forventer ikke, at du allerede er 100-meter mester i CO2-fangst. Men du skal være klar til at lære nyt. Og du får naturligvis gode kolleger, som er klar til at hjælpe godt på vej.

Samtidig får du rig mulighed for at udnytte din økonomiske forståelse fra uddannelsen. Og du får udbygget din viden om energimarkederne og om den rivende udvikling, som sker både teknisk og kommercielt med CO2-fangst.

Vi tilbyder
Vi tilbyder spændende opgaver og masser af ansvar, som giver dig studiefaglige stjerner på skulderen. Og du får et relevant studiejob med mulighed for at drive egne processer hos en virksomhed, som er præget af høj faglighed, engagerede kolleger, nytænkning og højaktuelle dagsordener.

Vi lægger samtidig vægt på et godt og uformelt arbejdsmiljø. Og du får en række dygtige kolleger, som står klar med hjælp og sparring i hverdagen.

Den ugentlige arbejdstid er på cirka 15 timer. Og vi er naturligvis fleksible i forhold til dit skema og dine eksaminer.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte programassistent Nina Holm på telefon 20 53 30 75 eller på E-mail [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig
Er det dig, vi søger? Så send os dit CV med en kort motiveret profiltekst om, hvorfor du søger dette studiejob. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg”. Vedhæft også gerne relevante eksamensbeviser samt en oversigt over, hvilke fag du har valgt på dit nuværende studie.

Og ser vi et godt match, så inviterer vi dig til en kort screeningsamtale.

Vi holder samtaler løbende. Så indsend hellere din ansøgning i dag end i morgen.

Stillingskrav
Vi forventer
Du er dygtig, ambitiøs og motiveret for at arbejde med CO2-fangst projektet ved Fjernvarme Fyn og derigennem bidrage til den grønne omstilling. Samt at du er i gang med en relevant uddannelse indenfor økonomi, statskundskab, management, matematik, eller energisystemer, og har som minimum et år tilbage af uddannelsen.

Du elsker tal og forstår vigtigheden af, at analyser formidles klart, præcist og læsevenligt. Derfor er du også analytisk tænkende. Og du ønsker at udvikle dig både fagligt og personligt.

Det er vigtigt, at du har god erfaring med dataarbejde kombineret med et solidt kendskab til Excel. Samt kan formulere dig på dansk og engelsk.

Du arbejder struktureret og er god til at prioritere dine opgaver. Og du trives både med at arbejde selvstændigt og i teams.

Sidst men ikke mindst er du naturligvis også både motiveret og ansvarsfuld.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Fjernvarme Fyn



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Fjernvarme Fyn

Havnegade 120, 5000 Odense C

Fynsværket er et dansk kraftvarmeværk, der er beliggende ved Odense Kanal og landsbyen Skibhusene nordøst for Odense. Værket, der blev opført i 1953, har en effekt på 433 MW el og 624 MJ/s fjernvarme. Det producerede i 2004 netto 1.997 GWh el og netto 8.564 TJ fjernvarme.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2709145//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.