Få opslag som dette inden alle andre

Juridisk souschef til børneområdet i Ankestyrelsen

Ankestyrelsen



Har du mod på at arbejde med ledelse, og vil du være en del af ledelsesteamet i et stærkt, juridisk fagligt miljø, hvor du får mulighed for at arbejde med kvalitet, strategi, personaleudvikling og driftsstyring?
I Ankestyrelsens kontor, Børn 1, behandler vi sager om støtte til børn og unge. Børn- og ungeudvalgenes afgørelser om tvangsmæssige foranstaltninger, for eksempel anbringelser uden for hjemmet, behandler vi på ankemøder, hvor parterne møder med deres advokater. Det drejer sig bl.a. om klager over afgørelser fra børne- og ungeudvalg og Ungdomskriminalitetsnævnet om tvangsmæssige indsatser fx anbringelse, indstilling til adoption uden samtykke samt underretning om bekymring for børn og unge. En stor del af sagerne indbringes desuden for retten, hvor rettergangsfuldmægtige i kontoret møder.

Kontoret består af knap 20 juridiske fuldmægtige, otte konsulenter, to studentermedarbejdere samt en ankechef og en souschef. Som vores nye souschef får du en nøglerolle i kontoret, og dine opgaver vil være en blanding af faglig ledelse, personaleledelse, driftsledelse og strategisk ledelse. Som souschef deltager du i faglig sparring med kontorets ansatte, du understøtter en effektiv drift af høj kvalitet og er med til at skabe rammerne for, at kontoret kommer i mål med at behandle sagerne inden for den lovbestemte frist og ad hoc-mæssige udviklingsopgaver og projekter.

Kontorets sager er ofte genstand for stor opmærksomhed i medierne og fra politisk side. Du vil derfor også skulle bidrage til udarbejdelse af svar på pressehenvendelser, folketingsspørgsmål, høringer med mere.

Du vil sammen med ankechefen udgøre kontorets ledelsesteam, og du bliver ankechefens nærmeste sparringspartner i forhold til kontorets drift og udvikling. Du indgår også i den samlede ledergruppe i Ankestyrelsen.

I rollen som souschef får du kort sagt mulighed for

  • at udfolde dit ledelsespotentiale i praksis
  • at deltage i alle dele af ledelsesopgaven i kontoret
  • at arbejde med styring og tilrettelæggelse af flere forskellige lovområder
  • at arbejde med udvikling og optimering af sagsgange og kvalitet
  • at vedligeholde din faglighed gennem konkrete og strategiske opgaver og sager

Om dig
Vi lægger vægt på, at du:

  • er stærk i din juridiske metode og har en solid faglighed – særligt inden for forvaltningsret
  • har fokus på kvalitet og på at skabe resultater
  • har et godt blik for effektiv drift og opgaveløsning
  • har lyst til at arbejde med understøttende personaleledelse, herunder feedback og medarbejderudvikling
  • er imødekommende og kan skabe gode samarbejdsrelationer både internt i styrelsen og udadtil.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med kontorets sagsområder og/eller ledelsesopgaver, fx som teamleder.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte ankechef Hanne Østergaard, på 61 89 73 30 eller [email protected]. Du kan også læse om Ankestyrelsen, vores sagsområder og strategi 2023-2027 på www.ast.dk.

Det praktiske
Ankestyrelsen har adresser i København og Aalborg. Din arbejdsplads vil være på Teglholmsgade 3 i København. Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Du bliver ansat efter overenskomsten for akademikere i staten som enten special- eller chefkonsulent afhængigt af dine kvalifikationer og erfaringsniveau. Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. marts 2025.

Send os en ansøgning, der fremhæver din motivation og vigtigste kvalifikationer og kompetencer. Send også dit CV, eksamensbevis og eventuelt andre relevante dokumenter. Vi skal have dit ansøgningsmateriale senest d. 5. januar 2025. Søg stillingen via linket her på siden.

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Afdeling: Teglholmsgade 3 2450 København SV

Lokation: København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ankestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ankestyrelsen

Holmens Kanal 22, 1060 København K

Ankestyrelsen behandler blandt andet klager på social- og beskæftigelsesområdet. Vi behandler cirka 55.000 sager hvert år. Vi laver også undersøgelser og statistikker og er med til at sikre en ensartet sagsbehandling over hele landet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2709393//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.