Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger 2 konsulenter til Faglig hotline i Esbjerg

Det Faglige Hus



Vi søger 2 konsulenter til Faglig hotline i Esbjerg
Om jobbet
Du bliver en del af Faglig hotline, hvor der arbejder 19 dygtige hotlinekonsulenter, der kan blive dine nye kolleger. De har den første kontakt til fagforeningens medlemmer, når de kontakter os med faglige spørgsmål.

Dit arbejde vil bestå i at give vores medlemmer den bedste service både telefonisk og skriftligt. Det betyder, at du skal svare på en lang række spørgsmål, som alle udspringer af medlemmernes ansættelsesforhold. Det kan fx være spørgsmål om konflikter på arbejdspladsen, lønsatser, opsigelsesvarsler og barselsregler. Du skal også gennemgå kontraktudkast, opsigelser og fratrædelsesaftaler. Vi er meget opmærksomme på at lytte til vores medlemmer og deres forskellige behov for juridisk hjælp. Du kan se frem til et meget varieret arbejde, hvor ikke 2 dage er ens.

Vi sørger selvfølgelig for, at du bliver grundigt oplært.

Faglig hotline er en del af Faglig hjælp og Retssager, som er en velfungerende afdeling med høj faglighed, hvor der arbejder ca. 60 konsulenter, jurister, advokater og sekretærer.

De spørgsmål og problemstillinger, som ikke kan færdigbehandles med et svar fra Faglig hotline, bliver oprettet som en sag og behandlet af en faglig konsulent eller advokat.

Vi har medlemsvenlige åbningstider, derfor skal du forvente at arbejde til kl. 17.00 1-2 gange om ugen. Vi er dog fleksible i forhold til, at arbejdstid og privatliv skal hænge sammen.

Jobbet er klar til at blive besat fra den 1. marts 2024 eller snarest derefter.

Din profil
Det er et krav, at du har en bred og alsidig administrativ baggrund, hvor du er vant til at arbejde med forskellige it-systemer og har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt, så du kan give vores medlemmer den bedste service. Du er hurtig på tasterne, serviceminded og har en glad telefonstemme - også når der er travlt. Det er et plus, hvis du har gode engelskkundskaber.

Det er en stor fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med at søge oplysninger i overenskomster og kender til ansættelsesret. Du vil derfor være en oplagt kandidat til jobbet, hvis du har arbejdet og/eller har en relevant uddannelse inden for personaleadministration/HR el. lign., eller hvis du har været tillidsrepræsentant.

Som person skal du være åben, udadvendt og fleksibel samt kunne arbejde selvstændigt og systematisk.

Gode ansættelsesvilkår er en selvfølge
Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Udover en god løn, der passer til dine kvalifikationer, kan du se frem til 7 ugers ferie + 6 faste fridage, betalte pauser, 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder, og en fritvalgsordning på 2% – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.

Vi er en virksomhed, som vægter det sociale højt, hvilket er medvirkende til at styrke samarbejdet internt. Og så husker vi at fejre vores succeser, og dem har vi heldigvis mange af.

Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der altid plads til smil, og huset er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen.

Din ansøgning
Er du interesseret i jobbet, så send din ansøgning til os via vores ansøgningsformular senest den 19. januar 2025. Vi holder samtaler i uge 4 og 5 2025.

Mere info
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte advokat/teamleder Jeanette Hansen på tlf. 7610 5975 eller faglig chef Lars Brobak på tlf. 7912 8098.

Det forstår vi ved god service

  • Vi er venlige og forstår medlemmernes situation.
  • Vi har forstand på det, vi arbejder med.
  • Vi tager telefonen inden for 2 minutter.
  • Vi svarer på skriftlige beskeder fra medlemmerne samme dag.

Om Det Faglige Hus
Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 235.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 240.000 tilfredse medlemmer i 2026.

Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 420 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.

Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.

Ansøgningsfrist:
19. januar 2025

Ansættelse:

1. marts

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Faglige Hus



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Faglige Hus

D. Lauritzensvej 14, 6701 Esbjerg

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle, derfor kan du blive medlem, uanset hvilket job du har. Vi er upolitiske og blander os ikke i dit politiske eller religiøse ståsted.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2709440//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.