Få opslag som dette inden alle andre

Pa/pb til Udlændingekontrolafdelingen - Efterforskningen, i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Rigspolitiet



Har du lyst til at arbejde som efterforsker i Efterforskningssektionen i UKA Øst?

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger politiassistenter / politibetjente, som ønsker at forrette tjeneste i Udlændingekontrolafdelingen - Efterforskning. I øjeblikket med placering i Vordingborg, men på sigt på en lokalitet nær Sydmotorvejen, omkring Rønnede/Haslev (tidshorisont ca. 2-3 år).

Vi kan tilbyde solid træning og sparring, samt optimale vilkår for at prøve kræfter med primært analysebaseret, fremadrettet efterforskning: observation, aflytning, hemmelig ransagning m.m.

Du vil få rig mulighed for at udvikle dine kompetencer, og frie rammer til selv at sætte et præg på din karriere og hverdag. Hvis du allerede har solide efterforskningskompetencer, vil du kunne få selvstændigt ansvar for eget fagområde. Vi arbejder primært med omrejsende kriminelle grupper på hele Sjælland, og du vil blive en del af et team med et tværfagligt samarbejde, hvor du både skal bringe dine kompetencer i spil og samtidig lære af andres. Sammen med Kontrolsektionen i UKA, planlægges og gennemføres også et antal efterforskninger/kontroller mod f.eks. anden grænseoverskridende kriminalitet, smugling, prostitutionens bagmænd og social dumping.

Efterforskningen i UKA Øst består af ca. 30 efterforskere, analytikere og administrative, og det antal skal nu øges yderligere. Der er et bredt samarbejde med øvrige politikredse på især Sjælland, og eksternt samarbejder afdelingen med Center mod menneskehandel, Europol og flere EU-landes politienheder m.fl.

Om stillingen:
Vi søger efterforskere, der har lyst til at arbejde projektorienteret og tværfagligt, og enten har, eller ønsker at udvikle kompetencer inden for følgende arbejdsområder:

  • Efterforskning, sagsbehandling, arrestantbehandling, aflytning, sporsikring
  • Observation, GPS-sporing, hemmelig ransagning

Fysiske rammer:
Politikredsen arbejder på at etablere nye fysiske rammer for Efterforskningssektionen på en central placering, tæt på motorvejen nær Rønnede/Haslev. Indtil videre vil Efterforskningssektionen råde over lokaler på stationerne i Vordingborg og i Rødbyhavn.

Om dig:
Måske er du ung og nyuddannet og drømmer om en karriere som efterforsker. Måske vil du udvikle dine færdigheder inden for f.eks. observation, analyse og efterforskning, så du får en stærk profil, du kan gøre brug af i andre efterforskningsenheder, eller måske har du en lang karriere i politiet og kan se en udfordring i at arbejde projektorienteret og proaktivt, i et bredt opgavefelt med forskellige personalegrupper.

Uanset hvem du er, er det afgørende, at du er interesseret i at blive kompetenceudviklet og byde ind med de kompetencer, du allerede har. Du arbejder for kollektivet og er omstillingsparat i forhold til nye udfordringer og nye opgaver. Du har et godt humør, en positiv indstilling og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø og en god borgerbetjening.

Løn- og ansættelsesvilkår:

  • Du bliver stationeret indtil videre i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi med foreløbig tjeneste i UKA, Øst, Vordingborg.
  • Du bliver indplaceret efter klassificeringsaftalen som pb/pa. Eventulle nuværende lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.
  • Da vi primært efterforsker fremadrettet, må det forventes, at der vil være et varierende behov for fremmøde på nat, eftermiddage og/eller weekend/helligdage. Som udgangspunkt er arbejdstiden dog formiddagstjeneste. Du vil efter ca. 6 måneder skulle sponsorer ind i kredsens terrorvagter med kredsens øvrige efterforskere.
  • Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
  • Varighed: Indtil videre.
  • Antal: Nogle.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 2. januar 2025.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte vicepolitiinspektør Anton Havegård på tlf.: 3036 7481 eller mail [email protected] (Mailen kan IKKE anvendes til ansøgninger).

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.

Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx
(tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

Lidt om os

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er bygget op om fem lokalstationer. Lokalstationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er udlændingekontrolafdelingen placeret i Rødbyhavn.
Næstved er hovedstationen i politikredsen, som omfatter i alt 7 kommuner, nemlig Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, hvor der bor ca. 390.000 borgere.
Antallet af ansatte i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er ca. 900, hvor hovedparten er polititjenestemænd. Herudover er der ansat medarbejdere med såvel administrativ som akademisk og juridisk baggrund m.m.

Start ansøgning

Ansøgningsfrist:
02.01.2025

Ansøgningsfrist:
02.01.2025

Arbejdsgiver:
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Jobsted (langt):
Vordingborg

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2709597//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.