Få opslag som dette inden alle andre

Har du lyst til at undervise på fremtidens uddannelse indenfor e-commerce og digital marketing?

Erhvervsakademi Kolding/IBA Int. Business Academy



Har du lyst til at undervise på fremtidens uddannelse indenfor e-commerce og digital marketing?

IBA Erhvervsakademi Koldings merkantile uddannelser er Markedsføringsøkonom, professionsbachelor i International handel og markedsføring og professionsbachelor i e-commerce og digital marketing. Sidst nævnte uddannelse glæder vi os rigtig meget til at starte op med første hold i september 2025.

Vi søger en ny kollega til at undervise på en eller flere af disse uddannelser og være med til at udvikle de faglige læringsmål og undervisningsforløb på den nye uddannelse. Du bliver en del af et team sammen med 15 andre adjunkter og lektorer. Vores nye kollega skal undervise inden for et eller flere af følgende områder:

  • Digital marketing.
  • Content marketing.
  • Dataanalyse.
  • E-commerce teknologier.

De merkantile uddannelser
Vi målretter vores uddannelser mod de små og mellemstore virksomheders behov for markedsføringsmedarbejdere, som kan indgå i et samarbejde med andre, løfte flere typer af opgaver og finde løsninger på de opgaver de møder.

Vi lægger vægt på en praksisnær tilgang til undervisningen, og en stor del af den foregår i samarbejde med andre faggrupper. Undervisningen er i stor udstrækning tilrettelagt som tværfaglige forløb og foregår i samarbejde med relevante aftagervirksomheder.

Arbejdsopgaverne
Du har stor indflydelse på din dagligdag og deltager sammen med afdelingens øvrige medarbejdere både i tilrettelæggelse af den daglige undervisning og den fremtidige udvikling af uddannelsens profil og akademiet som helhed.

Arbejdsopgaverne er:

  • Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen – både i de selvstændige fag og i tværfaglige undervisningsforløb.
  • Vejledning i forbindelse med større projekter og hovedopgaver.

Derudover består dit arbejde som underviser også i at sikre uddannelsernes videngrundlag til gavn for både de studerende og for det erhvervsliv, de får job i efter uddannelsen.

Dette sker via:

  • Ajourføring af dine egne kompetencer gennem interne og eksterne kurser og andre videnaktiviteter.
  • Produktion, fremskaffelse og omsætning af ny viden ved at du selvstændigt eller i samarbejde med kolleger gennemfører forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter.

Hvis du ikke allerede er lektorbedømt, vil du blive ansat som adjunkt og skal i løbet af de første tre år gennemgå et internt kompetenceudviklingsforløb med fokus på pædagogisk udvikling og videnarbejde, herunder forskningsmetodologi. Du vil i forløbet få tilknyttet en vejleder både omkring det pædagogiske såvel som forskning.

Profil
Du er cand.merc., cand.negot eller har tilsvarende kompetencer gennem en videregående uddannelse på kandidatniveau. Du kan sætte din faglighed i spil over for studerende og kolleger på en måde, hvor du gør det komplekse let forståeligt.

Du har relevant viden og erfaring fra dit tidligere og/eller nuværende arbejde i en marketingafdeling eller hos et marketingbureau. Det forventes du har erfaring med dataanalyse, annoncering og content på digitale medier og gerne med den digitale kunderejse i forbindelse med e-commerce.

Vi forventer også teknisk indsigt omkring webshops, herunder forståelse for programmer som eks. Shopify, Google Tag Manager, Adobe og lignende. Det vil også være relevant, hvis du kan trække på erfaringer med e-commerce logistik, e-eksport og planlægning samt kundeservicehåndtering.

Du interesserer dig for mennesker og relationer og har gode kommunikations- og samarbejdsevner. Du skal have lyst til at arbejde relationelt med de studerende i udviklingen af deres faglige kompetencer. Du er rummelig, men forstår at sætte grænser. Samtidig er det en fordel i jobbet som underviser, at du har en analytisk og struktureret arbejdsform, da der ofte er mange bolde i luften.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra erhvervslivet og kan trække på cases, eksempler og virksomhedskontakter, som kan inddrages og omsættes i undervisningen.

Hvis du allerede har erfaring med undervisning og/eller erfaring indenfor relevant anvendt forskning (Ph.D.), er det kun et plus.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuldtid, og der ønskes tiltrædelse 1. marts 2025 eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende relevant overenskomst mellem Finansministeriet og forhandlingsberettiget organisation.

Arbejdssted
Som ansat på IBA Erhvervsakademi Kolding indgår du i et godt arbejdsmiljø i vores nye moderne bygning på havnen i Kolding. Du bliver en del af en professionel, humørfyldt og socialt orienteret organisation, hvor der er god plads til individet med respekt for helheden.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til uddannelseschef Mikael Rasmussen på tlf. 25 28 41 62 eller mail [email protected]

Ansøgningsfrist
Ansøgninger indsendes via elektronisk link.

Ansøgningsfristen er mandag den 13.01.25 kl. 12.00.

Samtaler forventes afviklet fredag 24.01.25.

På IBA ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund.

Afdeling: Havneparken 1 6000 Kolding

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Erhvervsakademi Kolding/IBA Int. Business Academy



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Erhvervsakademi Kolding/IBA Int. Business Academy

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2709921//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.