Få opslag som dette inden alle andre

Overenskomstansat overlæge til Respirationscenter Syd, Odense Universitetshospital

Region Syddanmark


Respirationscenter Syd (RCS) - En klinik for sjældne respiratoriske handicap
En stilling som overenskomstansat overlæge ved Respirationscenter Syd (RCS), Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, Odense Universitetshospital (OUH) er ledig til besættelse pr. 1. maj 2025 eller snarest derefter.
Det skal bemærkes, at RCS formentligt flytter til Svendborg-OUH ultimo 2027.

Om RCS
RCS vejleder, behandler og udfører tilsynsfunktion for patienter med kronisk respirationshandicap med baggrund i ikke-pulmonal sygdom (f.eks. ALS og muskelsvind) og uddanner hjælpere til disse. RCS har landsdelsfunktion for disse patienter og planlægger og vejleder som en højt specialiseret enhed både vedr. behandling på hospital og i hjemmet. RCS indgår i et formaliseret samarbejde med Respirationscenter Øst.
RCS varetager også udredning og behandling af patienter med kompleks søvnapnø
Overlægestillingen er tilknyttet Respirationscenter Syd med tilhørende funktioner.

Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i anæstesiologi eller andet relevant speciale, der selvstændigt skal kunne varetage alle funktioner i RCS.
Erfaring med behandling af patienter med kronisk respirationsinsufficiens eller andre kroniske sygdomme vil være en fordel. Oplæring vil finde sted på RCS.
Erfaring med respirationsfysiologiske problemstillinger, neurologi, lungemedicin og intensiv medicin vil blive anset som særligt kvalificerende.

Af personlige egenskaber vil der især blive lagt vægt på gode samarbejdsevner, tålmodighed, teamorientering og fleksibilitet.

Vagt
Stillingen er som udgangspunkt vagtfri.

Undervisning og forskning
Der lægges vægt på, at ansøger kan dokumentere vedvarende udviklings-, undervisnings- og forsknings-erfaring med henblik på at kunne medvirke i uddannelse af tværfagligt personale.

Arbejdssted
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er en tværgående klinisk afdeling med et højt aktivitetsniveau og har i kraft heraf en meget bred kontaktflade, der omfatter alle hospitalets afdelinger. De kliniske anæstesiafsnit samarbejder især med de kirurgiske og andre afdelinger i forbindelse med anæstesiologiske og kirurgiske opgaver, mens intensiv- og opvågningsafsnittene i større eller mindre udstrækning samarbejder med samtlige kliniske afdelinger på hospitalet.

For at sikre rationel drift og den bedst mulige udnyttelse af den anæstesiologiske special- og ekspertviden er afdelingen geografisk og funktionelt opdelt i funktionsområder, der ledes af funktionsdriftsledelser og samarbejder tæt med de associerede kliniske afdelinger.

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er normeret med mere end 140 læger fordelt på overlæger og afdelingslæger samt læger i uddannelsesstillinger.

Afdeling V’s strategi Hele patienten beskriver afdelingens vision, mål, indsatser og aktiviteter. Med henblik på at opnå målene definerer strategien byggesten og løfter til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere. Alle i Afdeling V medvirker til at indfri strategien.

Faglig bedømmelse
Den faglige bedømmelse af ansøgerne vil ske på baggrund af ansøgernes oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 lægeroller:

  • Medicinsk ekspert
  • Kommunikator
  • Samarbejder
  • Organisator/Leder/Administrator
  • Sundhedsfremmer
  • Akademiker
  • Professionel

Ansøger bedes derfor i ansøgningen forholde sig konkret til de 7 kompetencer/roller og udfylde skema til brug ved bedømmelse af lægefaglige kompetencer (overlægebedømmelse).
Det udfyldte skema sendes sammen med ansøgningen.

Funktionsbeskrivelse- og stillingsbeskrivelse kan hentes her.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger.

Region Syddanmark anvender prøvetid for nyansatte i Regionen.

Ansættelse er betinget af en ren børneattest. Afdelingen vil rekvirere attest elektronisk via Kriminalregistret (den ansatte skal kvittere for dette i sin e-boks).

Med ansøgningen skal vedlægges kopi af speciallægeautorisation, curriculum vitæ indeholdende publikationsliste med angivelse af de ti vigtigste publikationer. Publikationerne rekvireres, såfremt dette måtte ønskes.

Ansøgning inkl. relevante bilag sendes elektronisk via link på denne side og stiles til cheflæge Jørgen Fisker.

Yderligere oplysninger om stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Cheflæge Afd. V
Jørgen Fisker
Tlf. 6541 1556

eller

Ledende overlæge RCS
Michael Sprehn
Tlf. 2115 3821

Ansøgningsfrist og samtaler
Stillingen har ansøgningsfrist søndag d. 19. januar 2025, og afvikling af ansættelsessamtaler forventes at finde sted fredag d. 7. februar 2025.

Afdeling: Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V, Odense

Stillingsbetegnelse: Overenskomstansat overlæge

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 19-01-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2709926//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.