Fritids- og Idrætskonsulent til Team Fritid, Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune
Vil du være med til at understøtte fritids- og idrætslivet i Fredensborg Kommune? - Genopslag
Fredensborg Kommune søger en engageret fritids- og idrætskonsulent, som kan være med til at styrke og udvikle sikker drift af fritids- og idrætsområdet og udvikle attraktive fritids- og idrætsfaciliteter til glæde for vores borgere og foreninger.
Om stillingen
Som fritids- og idrætskonsulent vil du få en central rolle, hvor du skal understøtte og fremme fritids- og idrætslivets rammer i Fredensborg Kommune. Du vil blive en del af Center for Kultur og Sundhed. Centerets tre teams understøtter, leder og udvikler kultur- og fritidsområdet, forebyggelse og sundhedsfremme samt frivillige indsatser. Vi har en bred berøringsflade og samarbejder med kommunens mange frivillige borgere, kulturinstitutioner og foreninger under det folkeoplysende område. Sammen bidrager vi til at skabe gode fællesskaber og aktive liv.
Som fritids- og idrætskonsulent skal du fungere som et vigtigt bindeled mellem foreninger og kommunen, og det er afgørende, at du er relationel stærk, en dygtig formidler og god til at skabe kontakt og samarbejde. Arbejdet vil omfatte en del møder og besøg hos foreningerne og på de kommunale anlæg, men det primære arbejdssted er på Rådhuset i Kokkedal.
Dit arbejde vil foregå i et tæt samarbejde med teamet, men du vil have din egen portefølje af foreninger og anlæg, som du skal varetage kommunikationen med. Samarbejdet med og dit kendskab til foreningerne, skal danne grundlag for din sagsskrivning til det politiske udvalg. Du skal varetage en meget løsningsorienteret rolle, der involverer en del samarbejde med øvrige centre i kommunen og Nordsjællands Park og Vej. Der vil være gode muligheder for faglig udvikling og øget ansvar.
Vores fritids- og idrætsområde består bl.a. af Nivå Havn, Gymnastikkens Hus, Egedals Hallen, Humlebæk Idrætscenter, Karsemosegård Idrætsanlæg, Humlebæk Stadion, Fredensborg Stadion, Karlebo Idrætsanlæg samt flere foreningshuse.
Du vil blive en del af Team Fritid, som udover dig består af to administrative medarbejdere, en fritids- og idrætskonsulent, en teamleder samt to halinspektører. Teamet har et tæt samarbejde med de øvrige teams i centeret samt relevante fagcentre i kommunen.Opgaverne
Opgaverne i teamet er mangfoldige, og blandt opgaverne som du skal indgå i løsningen af kan nævnes:
- Servicering og rådgivning af Fritids- og Idrætsudvalget og Folkeoplysningsudvalget, herunder sagsskrivning
- Rådgivning og vejledning af foreninger og idrætsklubber hvad angår fysiske rammer, tilskudsordninger, organisering og samarbejder
- Projektledelse af en lang række større og mindre anlægsprojekter på fritids- og idrætsområdet
- Udvikling og understøttelse af driften af idrætsanlæg samt Nivå Havn og Strandpark
- Samarbejde med Nordsjælland Park og Vej (NSPV) om drift og vedligeholdelse af udendørsanlæg
- Afholdelse af Fritidsreception og andre arrangementer
- Udarbejdelse af materiale til nyhedsbreve
Stillingen er på 37 ugentlige timer.Vi søger dig der
- Har 3-5 års erfaring med konsulentarbejde inden for idræt, fritid, kultur eller lignende, herunder et aktivt samarbejde med foreningsbestyrelser
- Har en relevant uddannelse f.eks. fra Institut for Idræt og Ernæring
- Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, og forstår de særlige dynamikker, der kan være i dette
- Er relationel stærk, er tydelig i din kommunikation og formår at opbygge og vedligeholde gode samarbejdsrelationer på tværs
- Har et stort engagement i og forståelse for fritids- og idrætslivets betydning i en kommune
- Gode formuleringsevner i skrift og tale
- Har kørekort
I din ansøgning bedes du fortælle os om din motivation for at søge dette job, samt om dine tidligere erfaringer og hvordan disse kan komme i spil som konsulent i Fredensborg Kommune.Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Anne-Mette Ilsøe Mikkelsen på telefon 20 53 26 43.
Send din ansøgning og CV senest søndag den 5. januar 2025 via vores online rekrutteringssystem
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøg
Frist:
5. januar 2025
Kontaktperson:
Anne-Mette Ilsøe Mikkelsen
Tlf. 20 53 26 43
Tiltrædelse:
1. marts 2025
Arbejdssted:
Team Fritid
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: