Få opslag som dette inden alle andre

Facilitator til grøn omstilling på klima- og energiområdet

Hillerød Kommune



Ansøgningsfrist d. 6. januar 2025

Du er en virkelysten og initiativrig person, som er god til at mobilisere og skabe samarbejde om grøn omstilling med fokus på energi og klima.

Hillerød Kommunes klimaplan skal realiseres. Det skal ske i et bredt samarbejde med borgere, virksomheder, forsyningsselskaber og kollegaer på tværs i kommunen. Derfor er det afgørende, at du har evne og lyst til at skabe resultater sammen med andre – og hvis du har et særligt blik for at udvikle vores facilliterende rolle og indsatser målrettet virksomheder vil det være alletiders.

Et af klimaplanens fokusområder er ’Energi og varme’, hvor du vil være en helt central brik i at gøre byrådets ambitioner til virkelighed. Hvis målet om klimaneutralitet skal nås, skal vi alle – borgere, foreninger og virksomheder – mobiliseres, inspireres med henblik på at skabe fælles lokal handlekraft.
Du kommer til at arbejde i sektionen Natur, Miljø og Klima og bliver en del af ’team for klima og grøn omstilling’. Teamet arbejder med implementering, opfølgning på samt revision af klimaplanen. Vi er gode til at dele viden, give sparring og glæder os til en ny kollega, som kan sætte fart på den lokale omstilling.

Din hverdag

  • Gennem din faciliterende rolle er du med til at sikre, at ambitionerne i klimaplanen og den strategiske energi og varmeplan bliver gjort til virkelighed.
  • Udvikler, planlægger og gennemfører tiltag for energibesparelser, vedvarende energi og konvertering af varmekilder hos både borgere og virksomheder. Det kan fx være kampagner, inspirationsseminarer, webinarer, dannelse af netværk eller lign.
  • Udvikler og driver vores erhvervsindsats. Det kan fx være arbejde med ESG.
  • Du skal være bindeled til Hillerød Forsyning i arbejdet mod fælles mål og kommunikation af aktiviteter i relation til disse.
  • Kommunikerer om tiltag og historier på området for at tydeliggøre og inspirere andre til handling.
  • Du er tovholder på kommunens geografiske klimaregnskab og bringer relevante nøgletal og anden viden i spil. Klimaregnskabet er baseret på Energistyrelsens ‘Energi- og CO2-regnskab' og udarbejdes i samarbejde med rådgiver.
  • Deltager i andre opgaver inden for klimaplanens syv fokusområder, som vi løfter i flok.

Dine erfaringer, kompetencer og egenskaber

  • Erfaring med projektledelse og -arbejde samt evner at være tovholder på eller deltage i tværgående opgaver inden for omstilling af klima og energi.
  • Du kan formidle mundtligt og skriftligt, hvad enten det er i en politisk sagsfremstilling eller i formidling af de resultater, som du selv er med til at frembringe.
  • Kendskab og gerne erfaring med energi- og varmeområdet, men det vigtigste er, at du er god til at sætte dig ind i viden og bringe den i spil på forskellige niveauer i en offentlig organisation.
  • Du har en god politisk og organisatorisk forståelse både for den omverden og organisation, som du skal være med til at skabe forandring i.
  • Være initiativrig med lyst til at eksekvere og komme ud over rampen.
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er for os ikke det vigtigste, hvis blot dine kompetencer og erfaring kan bidrage positivt til opgaveløsningen.

Derfor skal du vælge os

  • Du kommer til at arbejde i en kommune som sætter klima i højsædet. Kommunens klimaplan er højt prioriteret af byrådet, som har sat handling bag ordene ved at tilføre yderligere ressourcer til arbejdet i 2025.
  • Arbejdsdagene ligner sjældent hinanden, men består af alt fra netværk- og samarbejdsmøder med mange forskellige mennesker, afholdelse af årlig klimadag, kommunikation og betjening af de politiske udvalg, klimaråd mm.
  • Du skal arbejde i By og Miljø afdelingen med base i sektionen Natur, Miljø og Klima, hvor vi er ca. 22 medarbejdere. Du vil referere til sektionsleder Vibeke Meno. Foruden dit arbejde i klimateamet vil du komme til at sparre og arbejde sammen med vores miljøteam, der står for myndighedsarbejdet på varmeområdet.
  • Sammen med dine kolleger tilrettelægger du selv dit daglige arbejde.
  • Der er en god og uhøjtidelig stemning på kontoret, hvor vi sparrer med hinanden om opgaverne og deler masser af grin. Du får i høj grad indflydelse på tilrettelæggelse af opgaveløsningen, og vi har en tillidsbaseret tilgang til hinanden.
  • Vi arbejder i storrumskontor på et moderne rådhus på Trollesmindeallé i Hillerød. Vi har fokus på trivsel og den gode balance mellem arbejdsliv og fritid; herunder mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen afhængigt af opgaveløsningen. Vi har gode IT- og mødefaciliteter, fællesområder til afslapning og fordybelse og et motionsrum.
  • Videndeling og samarbejde på tværs er i fokus, og vi øver os løbende på nye samarbejdsformer. I vores pauser drikker vi kaffe og the, dyrker bevægelse/motion eller laver andre aktiviteter, som er med til at styrke det gode sammenhold.

Løn- og ansættelsesvilkår
Jobbet er til fastansættelse på fuld tid.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Løn aftales via den forhandlingsberettigede organisation.

Vi glæder os og satser på tiltrædelse 1. marts 2025.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 6. januar 2025 kl. 10.00.
Indsend din ansøgning med relevante bilag via link her på siden.

Vi afholder forventet ansættelsessamtaler den 14. og 15. januar.
Eventuel 2. samtale vil blive holdt den 20. januar.

Har du spørgsmål
om stillingerne, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Vibeke Meno på telefon 72 32 21 20.
I perioden 20. december 2024 - 5. januar 2025 hvor Vibeke holder juleferie, kan du sende en sms, hvis du vil ringes op.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Ansøgningsfrist
6. januar 2025

Tiltrædelse
1. marts 2025

Kontakt
Sektionsleder Vibeke Meno, telefon 72 32 21 20

Arbejdssted
Natur, Miljø og Klima

Ansættelsesforhold
37 timer

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hillerød Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2710169//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.