Se mere om jobbet her.
Matematikcenter
Frivilligkoordinator i Matematikcenter
Ledige stillinger 16-12-2024 Vil du være en del af en organisation, der arbejder for at skabe lige muligheder for læring og øge børn og unges matematikforståelse? Vil du være med til at sikre, at børn og unge har gratis adgang til støtte i matematik udenfor skoletid lokalt og digitalt? Så er Matematikcenter stedet for dig.
Matematikcenter søger en medarbejder til frivilligkoordinering samt til at sikre at vores målgruppe kender til vores tilbud om gratis lektiehjælp i matematik via skolebesøg på uddannelsesinstitutioner i hele landet.
Matematikcenter er en frivillig forening, der arbejder for at hjælpe den enkelte med at opnå sit eget bedste inden for matematik og at øge børn og unges muligheder for uddannelse. Vi driver lokal og digital lektiehjælp samt flere større udviklingsprojekter.
Om stillingen
Som frivilligkoordinator bliver dine arbejdsopgaver at:
- Organisere 18 lokale lektiecaféer samt at koordinere åbning af 6 nye lektiecaféer i udvalgte kommuner i perioden 2025-2026
- Organisere Matematikcenters digitale lektiecafé, Webmatlive.dk, inkl. nyt samarbejde med en VUC-institution, hvor der indgår skolebesøg løbende i perioden 2025-2026
- Koordinere de frivillige, der er tilknyttet lektiecaféer og Webmatlive.dk, inkl. at planlægge og afholde introsamtaler, løbende kontakt, udsende materiale, julegaver og stå for fejring af 5 og 10-års jubilæer
- Markedsføre Matematikcenters tilbud over for elever og kursister via skolebesøg og udsendelse af materiale til uddannelsesinstitutioner og andre interessenter
- Organisere Matematikcenters eksamensforberedelse lokalt og digitalt to gange årligt i samarbejde med resten af Matematikcenters sekretariat
- Vedligeholde indholdet på Webmatlive.dk, så det er opdateret til både frivillige og brugere
- Svare på henvendelser fra brugerne af lektiecaféer og Webmatlive.dk af ikke-matematisk karakter
Vi forventer derfor at du:
- Har gode kommunikationsevner, og føler dig godt tilpas i relationen til både frivillige, Matematikcenters målgruppe samt i det opsøgende arbejde på skolerne
- Er udadvendt og servicemindet
- Anerkender den store værdi Matematikcenters frivillige har for målgruppen
- Kan være til stede på kontoret i København NV
- Fleksibel ift. at besøge uddannelsesinstitutioner rundt om i landet
- Kan arbejde selvstændigt og er ikke bleg for at tale foran større forsamlinger
- Kan bevare overblikket og er god til at give andre et godt overblik
Hvad tilbyder vi?
Som Frivilligkoordinator bliver du en del af Matematikcenters sekretariat, der består af 2 fuldtidsansatte, 3 (kommende) deltidsansatte og 2 studentermedhjælpere. Sekretariat ligger på Dortheavej 12 i København NV. Vi har en uformel omgangstone og en høj faglighed. Du bliver en del af et team, som sammen arbejder på at udvikle organisationen, hvor der ofte er kort fra idé til handling. Vi har hver vores eget ansvarsområde, men vi hjælper alle til med både store og små opgaver, når der er brug for det.
Stillingen er en deltidsstilling på 25 timer om ugen - med mulighed flere timer på sigt. Matematikcenter er ikke lønførende. Jobbet ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. marts.
Interesseret?
Send en ansøgning og CV til [email protected] hurtigst muligt og senest den 9. januar 2025. Skriv ”Frivilligkoordinator” i emnefeltet. Samtaler forventes afholdt i uge 3.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, så kontakt sekretariatsleder, Bolette Møller Jensen, på telefon 60129835 eller mail [email protected].
Matematikcenter ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle personer uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: