Uglegårdsskolen SFO søger personale til kommende børnehaveklasser
Solrød Kommune
1. april 2025 skal vi byde velkommen til vores kommende børnehaveklasser, der starter deres skoleliv i vores SFO og nærmere bestemt i vores indskolingshus Uglereden.
Vi søger ifm.. de nye børns start, robuste, solide, hjertevarme, anerkendende, rummelige og særdeles dygtige personaler, der har erfaring med SFO arbejde eller lignende og kan fungere som SFO-primærperson for vores kommende børnehaveklasser, der ved SFO-start 1. april hedder *0.
Vores nye kollega/kolleger tiltræder 1. marts 2025, så er der lige lidt tid til at lære skolen, huset, kolleger og SFO’ens andre børn at kende, inden *0 starter.
Som SFO-primærperson vil du få ansvaret for klassen og det enkelte barns trivsel og udvikling i fritidsdelen, ligesom du skal varetage den primære kontakt og samarbejde med klassens/årgangens forældre og lærere, herunder specifik tid til pædagogisk virke i årgangens undervisningstid, USU mm.
På Uglegårdsskolen holder vores indskolingsklasser fra 0. – 3. årgang til i 2 indskolingshuse, der rummer både undervisning og fritid, hvilket betyder at der er fuldt integreret lokalefællesskab i husene.
Indskolingshuset Uglereden huser vores nuværende 1. og 3. årgang (overgår til SFO2/klub d. 1. marts 2025) samt en gruppe børn fra skolens specialklasser J og X, hvor elever i J typisk er elever med generelle indlæringsvanskeligheder og elever i X er diagnosticeret inden for autismespektret.
Vores andet indskolingshus, Uglehuset, huser vores nuværende 0. og 2. årgang.
Begge indskolingshuse har ca. 220 børn og ca. 25 lærere/pædagoger, med et godt mix i alder, køn og kompetencer.
Herudover har vi KlubUglen, der er vores fritidstilbud (SFO2) for elever på mellemtrinet og har i dag ca. 250 indmeldte unge mennesker fra 4. til og med 6. klasse samt en specialklassegruppe.
Vores pædagogiske virke tager udgangspunkt i relationer og vores værdi ”Jeg kan – Jeg dur” og betyder, at vi i praksis arbejder med anerkendende og inkluderende pædagogik, hvor vi alle er lige forskellige og vi alle er én af vor egne.
Af vores nye kollega/kolleger forventer vi erfaring fra arbejde i SFO eller med større børn i daginstitution, høj faglighed, at du ser muligheder frem for begrænsninger, at du er tydelig, fleksibel og initiativrig, at du tør og evner at byde ind med dine ideer og holdninger, og at du er en aktiv og glad medspiller for børn, kolleger og forældre i dagligdagen.
Som personale på Uglegårdsskolen SFO, ansættes du i den samlede SFO, hvorfor du også skal påregne at indgå i opgaver udenfor ”eget” hus.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og du ansættes som udgangspunkt i 37 timer ugentligt, men vi er også modtagelige for ønsker om færre timer.
Skulle du have spørgsmål, eller vil aftale besøg (ser vi meget gerne ) kan du kontakte SFO-leder Flemming Sørensen på tlf. 56182509/29650206, ligesom vi også henviser til vores hjemmeside: https://uglegaardsskolen.aula.dk/
Din skriftlige ansøgning (vedlagt dokumentation for uddannelse samt andre relevante papirer) skal være os i hænde senest onsdag d. 22. januar 2025 kl. 10.00.
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
Afdeling: Uglegårdsskolen
Ansøgningsfrist: 22 January 2025
Placering: Tingsryds Allé 25, 2680, Solrød Strand, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: