Få opslag som dette inden alle andre

Videnskabelig assistent til interviewbaserede undersøgelser af mennesker der har været udsat for overgreb i barndommen – en del af SERENA-projektet

Aarhus Universitet (AU)



Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger pr. 1. marts 2025 eller snarest muligt derefter en videnskabelig assistent til interviewbaserede undersøgelser af mennesker, der har været udsat for overgreb i barndommen. Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling på 2 år.

Institut for Retsmedicin
Som videnskabelig assistent ved Institut for Retsmedicin bliver du en del af en arbejdsplads med dedikerede og specialiserede medarbejdere. Alle deler et mål om at forebygge og opklare kriminalitet, ulykker, for tidlig død og selvmord gennem forskning, undervisning og retsmedicinske undersøgelser. Instituttet hører under det sundhedsvidenskabelige fakultet Health på Aarhus Universitet og beskæftiger 70 medarbejdere fordelt på to afdelinger, der leverer uvildig og evidensbaseret myndighedsbetjening for politiet. Afdeling for Retskemi identificerer og bestemmer renheden af euforiserende stoffer og lægemidler i biologisk materiale og i genstande beslaglagt af politiet. Afdeling for Retspatologi foretager retslægelige obduktioner, findestedsundersøgelser og kliniske retsmedicinske undersøgelser. Begge afdelinger er henholdsvis akkrediteret efter kvalitetsstandarden ISO 17025 og ISO 17020. Derudover har instituttet tre forskningsenheder, der fokuserer på bioanalytisk kemi, retsmedicinsk billeddiagnostik og klinisk retsmedicin. De ansatte bevæger sig i krydsfeltet mellem myndighedsbetjeningen og grund- og anvendt forskning, og instituttet har et skrapt fokus på det gode arbejdsmiljø, som er en forudsætning for høj kvalitet i løsningen af opgaver på alle niveauer. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

I denne stilling vil der være fokus på forskning i overgreb mod børn, herunder overgrebenes konsekvenser, behovene for efterfølgende behandling og eventuelle barrierer for at opnå denne behandling. Arbejdet i den forskningsgruppe hvor forskningen er forankret omfatter desuden både forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb.

Dine arbejdsopgaver
Som videnskabelig assistent er dine primære opgaver at indsamle data om konsekvenser af overgreb i barndommen, behov for hjælp, og barrierer for at få den hjælp. Dette skal ske for at opfylde Aarhus Universitets forpligtigelser overfor SERENA-projektet, som er finansieret af den Europæiske Union som et Horizon-grant. Aarhus Universitet er partner i dette projekt, som én ud af 22 institutioner i Europa. Den primære metode til dit arbejde vil være kvalitative interviews, og interviewene koordineres med de internationale partnere. En gruppe ved Cardiff Universitet i England udarbejder en protokol for den kvalitative forskning. Primært ansvarlige for SERENA-projektet på Aarhus Universitet er post doc Troels Græsholt-Knudsen. SERENA-projektet er en udløber af det europæiske Cost Action-projekt EuroCAN (CA 19106, et netværk med fokus på definition, håndtering af og viden om børn udsat for overgreb), og mange af projektets partnere har tidligere arbejdet sammen i denne kontekst. Udover disse opgaver skal du, i det omfang stillingen levner tid til dette, indgå i Forskningsenheden for Klinisk Retsmedicin’s øvrige arbejde, herunder andre forskningsprojekter. Denne enhed ledes af lektor og vicestatsobducent Ole Ingemann-Hansen. Du bidrager til udviklingen af instituttets fagområde gennem forskning af høj international kvalitet. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Forskning inden for overgreb mod børn
  • Anvendelse af kvalitativ forskningsmetode, herunder både feltarbejde og analyse
  • Øvrige forskningsrelaterede opgaver af interesse for projektet, forskergruppen og instituttet

Du refererer til vicestatsobducent Ole Ingemann Hansen og i det daglige til post doc Troels Græsholt-Knudsen.

Dine kompetencer
Du har en baggrund, inklusive en kandidatgrad, inden for antropologi eller et andet område der benytter kvalitative metoder til at undersøge menneskers livserfaringer og konsekvenserne heraf. Du har erfaring med forskning i udsatte børn og/eller mennesker der har været udsat for overgreb i barndommen. Du har erfaring med feltarbejde og tematisk analyse af det indsamlede materiale. Du forventes at kunne arbejde selvstændigt, omhyggeligt og kunne levere et resultat på højt akademisk niveau.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk.

For at kunne blive bedømt kvalificeret til stillingen, skal du opfylde disse faglige kriterier.

Shortlisting vil blive anvendt.

Ansættelse ved Institut for Retsmedicin er betinger af en tilfredsstillende straffeattest.

Arbejdet forventes at skulle gøres blandt voksne. Skulle børn indgå, vil der stilles krav om indhentelse af en tilfredsstillende børneattest.

Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte post doc Troels Græsholt-Knudsen tlf.: +4525328621

Vi forventer at holde samtaler d. 9. januar 2025.

Arbejdsstedet er Institut for Retsmedicin, Palle Juul-Jensens Boulevard 43, 8200 Aarhus N, Danmark.

Ansættelsesgrundlag

  • Ansættelse som videnskabelig assistent forudsætter kvalifikationer på kandidatniveau.
  • Ansættelsesproceduren er ydereligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
  • Ansættelse sker i henhold til Overenskomst for akademikere i staten.
  • Aflønning sker i overensstemmelse med ovenstående og Lønkatalog for medarbejdere ved Health.
  • Kvalifikationskrav og stillingsindhold er yderligere beskrevet i Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Eksamensbevis
  • Skabelon til ansøger – øvrige videnskabelige stillinger
  • Publikationsliste, hvis relevant for stillingen
  • Undervisningsportfolio, hvis relevant for stillingen. Vi henviser til Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Retspatologisk/Forensic Medicine, Dept. of

Ansøgningsfrist: 05 January 2025

Placering: Aarhus N Palle Juul-Jensens Boulevard 99

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2710472//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.