Leder af personeladministrationselementet ved Efterretningsregimentet, Varde Kaserne
Forsvaret
Motiveres du af at lede erfarne og dygtige medarbejdere og har du interesse for det administrative område?
Så er du måske vores nye leder af personeladministrationselementet ved Efterretningsregimentet.
Om os
Ved personeladministrationselementet er vi otte medarbejdere, både militære og civile. Vi støtter og rådgiver Efterretningsregimentet inden for det administrative område. Vores omgangstone er uformelt, respektfuld og humørfyldt, og vi bidrager alle til trivsel og arbejdsglæde. Sparring, kompetenceudvikling, engagement og humør er en del af hverdagen hos os.
Som en del af regimentsstaben bidrager vi til løsning af opgaver, som ikke nødvendigvis er elementets kerneopgaver.
Om stillingen
De to primære opgaver er ledelse af de otte erfarne medarbejdere samt ansvaret for personeladministrationen ved regimentet.
Øvrige opgaver er bl.a.:
- Faglig rådgiver for regimentets chefgruppe vedrørende alle aspekter af personeladministration.
• Sparringspartner for kompagni- og administrationsbefalingsmænd.
• Indkaldelse og ledelse af regimentets administrationsmøder, hvor administrativt personel drøfter/håndterer administrative forhold.
• Gennemførelse af den lokale administrative uddannelse ved regimentet.
• Udarbejdelse og udsendelse af månedlig ledelsesinformation.
• Deltagelse i interne og eksterne møder, kurser mv.
Om dig
Du har en solid ledelseserfaring med en anerkendende og tydelig ledelsesstil, som skaber tryghed og retning for medarbejderne.
Du prioriterer at motivere og udvikle medarbejderne og sammen sikre et sundt og godt arbejdsmiljø.
Det er vigtigt for dig at inspirere og strukturere, og du håndterer korte deadlines og travle dage med professionelt overskud.
Du har mod til at udfordre ”det plejer vi” samt inddrage nye perspektiver i f.t. optimeret opgaveløsning.
Kvalitet, overblik og initiativ kendetegner dit arbejde, og du har fokus på, at opgaverne løses kvalitativt, effektivt og til tiden.
Vi forestiller os du har en administrativ uddannelse, eller erfaring på det administrative område.
Dine ansvarsområder udvikler du gennem sparring, uddannelse og netværk.
Du refererer direkte til regimentets stabschef.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fæl-lesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Stillingen er indplaceret i løngruppe 3.
Afhængigt dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle et tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Stabschef, major Karsten Jørgensen på tlf. 72 82 90 02.
Har du spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Sheeba Krause på tlf. 32 66 50 36.
Ansøgningsfristen er 5. januar 2025, og vi afholder ansættelsessamtaler umiddelbart efter.
Vi ønsker at byde dig velkommen 1. marts 2025 eller efter aftale.
Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Efterretningsregimentet har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v. Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job. Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder. I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer. Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune. Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder. Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyt-tilvarde.dk. Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent i Varde Kommune, Gitte Sydbøge, tlf. 79944793/24493644 eller på [email protected] og bosætningskoordinator Esbjerg Kommune, Pia Enemark på [email protected] eller 20 47 32 06.
OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet opstiller, uddanner og udsender enheder og enkeltpersoner, som indsamler informationer om modstanderen på kamppladsen. Efterretningsregimentets specialister bearbejder de indsamlede informationer, så Hærens chefer får det bedst mulige grundlag til at træffe beslutninger om militære operationer.
Efterretningsregimentet har ansvaret for Hærens udvikling af det efterretningsmæssige område samt uddannelsen af efterretningsspecialister til hele Hæren, ligesom regimentet forestår Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret. Endvidere uddanner Efterretningsregimentet værnepligtige med henblik på at friske de eksisterende enheder.
Efterretningsregimentet består af to bataljoner, en tjenestegrensafdeling samt en regimentsstab.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
Afdeling:
Lokation: Varde, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: