Veterinærsygeplejerske søges til spændende stilling på AniCura Skovlunde Dyrehospital
AniCura
Ansøg om dette job
Veterinærsygeplejerske søges til spændende stilling hos AniCura Skovlunde Dyrehospital
AniCura Skovlunde Dyrehospital søger en engageret og dedikeret veterinærsygeplejerske til at indgå i vores team. Timetal kan aftales efter ønske.
Vores team består af syv dyrlæger og seks veterinærsygeplejersker. Derudover har vi også en fysioterapeut der varetager vores genoptræningsafdeling samt dyrlægestuderende og ungarbejdere.
Vi beskæftiger os med en bred vifte af forskellige patienter. Dette kan fx være ortopædi, genoptræning, tandbehandling, akut medicin, almen medicin, intern medicin samt sundhedsundersøgelse og vaccination.
Hospitalet er velindrettet og godt udstyret. Vi råder blandt andet over fuldt inhouse idexx laboratorium, digital røntgen, tandrøntgen, ultralydsscanner, anæstesi monitorering og meget mere.
Vi er konstant i udvikling, og bestræber os på at have den nyeste viden samt kunne tilbyde den bedste behandling. Der er mulighed for at præge udviklingen og komme med forslag og idéer. Vi går op i efteruddannelse og videreudvikling, hvor vi sammen finder ud af, hvilken vej den enkelte medarbejder skal gå.
Hvem er du:
- Du er uddannet veterinærsygeplejerske
- Du har lyst til at lære nyt og videreudvikle dig
- Du har lyst til at indgå i et team, hvor der er fokus på trivsel
- Du har gode kommunikationsevner og lysten til at give klienterne en god oplevelse
- Du kan være nyuddannet eller erfaren, dette har ingen betydning for os
Hvad kan vi tilbyde:
- En spændende hverdag, hvor der ikke er 2 dage der ens
- Professionelt arbejdsmiljø, hvor alle hjælper hinanden uanset fagligt niveau
- Vi forsøger at uddele arbejdsopgaver efter interesseområder og erfaring
- Fast stilling uden vagtforpligtelse
- Faglig sparring og udvikling
- Sundhedsforsikring og betalt frokostpause
- Timetal efter aftale
- Grundig oplæring afhængig af erfaring
Lyder dette som noget for dig, så send os en ansøgning. Henvendelser behandles fortroligt.
Samtaler holdes løbende.
Vi venter gerne på den rette, men ansættelse ønskes fra 1/1-2025 eller snarest herefter.
Ved spørgsmål, kan disse rettes til klinikchef Charlotte Christiansen ([email protected]) eller dyrlæge og VSP-ansvarlig Pernille Hansen ([email protected])
AniCura Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: