Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune
Psykologer til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
PPR, Familie og Rådgivning, i Gladsaxe Kommune søger psykologer til fastansættelse og i barselsvikariat pr. 1. februar eller snarest derefter.
Har du lyst til at være en del af et stærkt tværfagligt fællesskab og være med til at gøre en forskel for Gladsaxe Kommunes børn og unge fra et PPR-perspektiv?
Om os
PPR’s primære opgave er at kvalificere, motivere og understøtte professionelle såvel som forældre med henblik på at fremme et optimalt lærings- og udviklingsmiljø for alle børn og unge i kommunen. Det gør vi gennem både konsultative indsatser, på netværksmøder, ved observation med efterfølgende sparring, målrettet supervision/coaching, kvalificering af individuelle handleplaner, og undervisning af professionelle, samt via flere andre praksisnære indsatser. Derudover indgår psykologgruppen i andre projekter og særlige opgaver, såsom samarbejde omkring co-teaching, sampraksisforløb i børnehuse og STIME-samtaler. Vi bestræber os på at være udviklingsorienterede og eksperimenterende. Også når vi samarbejder med lærere og pædagoger om at styrke de inkluderende læringsmiljøer.
I Gladsaxe står vi i en stor og spændende forandringsproces. Denne forandring kalder vi ”Deltagelsesmuligheder for alle” (DFA). Vi er rykket ud af rådhuset som et tværprofessionelt team (TPT) og ud i DFA-områder, hvilket i betyder at vores TPT fysisk arbejder på skolerne mindst to dage om ugen, hvorfra de også betjener daginstitutionerne i DFA-området. På den måde, kan vi arbejde endnu mere på tværs af professioner og afdelinger med bl.a. familiebehandlere, familierådgivere mv. for at skabe de bedste betingelser for sunde læringsfællesskaber og det enkelte barn.
Du vil således blive tilknyttet et fast tværprofessionelt team i et område, der betjener både skole- og dagtilbud.
Om opgaven
- Deltage i supervisionsopgaver af fagprofessionelle sammen med andre PPR-medarbejdere
- Arbejde med sampraksis - praksisnært samarbejde i barnets kontekst
- Yde konsultativ vejledning til skoler og børnehuse
- Mulighed for at dække både DAG- og skoleområdet
- Øvrige driftsopgaver.
Om dig
Vi søger en fagligt stærk psykolog, der kan passe ind i, men som også gerne må tilføre nye kompetencer og kvaliteter til, psykologgruppen på cirka 30 psykologer samt dit kommende tværprofessionelle team. Du må gerne have erfaring med lettere behandling og/eller børn med lettere generelle indlæringsvanskeligheder, men det er ikke et krav. Det vigtigste er at du:
- Brænder for kompleksiteten i PPR-arbejdet, hvor to dage sjældent er ens
- Ønsker at arbejde i et tæt tværfagligt fællesskab
- Har lyst til at arbejde tæt på praksis i klasserummet
- Har bred erfaring med specialpædagogiske tilgange og metoder
- Er engageret i det pædagogisk psykologiske arbejde med professionelle, børn og familier
- Er robust og kan sætte dig igennem med din faglige vinkel
- Nyder at arbejde både selvstændigt og sammen med andre
- og ikke mindst har en god portion humor.
Du vil blive tilknyttet en mentor samt modtage intern supervision. Vi har løbende opkvalificering både tværfagligt som monofagligt. Er du på vej mod autorisation vil autorisationsforløbet blive aftalt med nærmeste teamleder.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Kun psykologer vil komme i betragtning til stillingen.
For yderligere information
se www.Gladsaxe.dk
Eller kontakt teamleder Christina Keis Jakobsen på telefon 24 47 51 19 eller TR for psykologerne Maja Haslund Søe på telefon 21 44 62 30.
Ansøgningsfrist
8. januar 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 17. og 20. januar 2025.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Tiltrædelse:
1. februar 2025
Arbejdssted:
PPR Familieafdelingen
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Teamleder Christina Keis Jakobsen, telefon 24 47 51 19
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: