Få opslag som dette inden alle andre

Er du sygeplejerske med et ægte ønske om også at være rusmiddelbehandler

Rudersdal Kommune



Er du sygeplejerske med et ægte ønske om også at være rusmiddelbehandler
Rudersdal Rusmiddelcenter søger en kollega, som ønsker at være rusmiddelbehandler og vil være med til at videre udvikle Rudersdal Rusmiddelcenter.

I Rusmiddelcentret leverer vi ambulant behandling til borgere med alkohol- og/eller stofproblematikker i både individuelle forløb og i gruppeforløb. Målgruppen er fra 15 år og opefter. Borgere med behov for substitutionsmedicin henvises for tiden til andre aktører. Vi forventer at genoptage substitutionsbehandling i løbet af foråret 2025.

Rusmiddelcentret har udover den ambulante behandling også et øget fokus på tidlig opsporing.

Vi søger dig – rusmiddelbehandler der er uddannet sygeplejerske
Vi søger en uddannet sygeplejerske gerne med et par års erfaring og viden om rusmiddelområdet, som har lyst til at være med til at skabe positive forandringer for borgerne. Du skal varetage sundhedsfaglige opgaver og samtidig være rusmiddelbehandler.
Din hovedopgave vil være behandlingssamtaler, faktisk fylder det ca. 80 % af arbejdstiden.

Du skal derfor have lyst til at være rusmiddelbehandler samtidig med, at du varetager sygeplejefaglige opgaver omkring afrusning og medicinudlevering.

Det er en fordel, hvis du eventuelt har erfaring med motivational interviewing og kognitiv terapi som behandlingsmetoder, da det er disse metoder vi anvender. Til unge i alderen 15-25 år anvender vi MOVE metoden.

Det er ligeledes en fordel, hvis du har kørekort, da vi geografisk er en stor kommune.

Er du vores nye kollega?
Du trives i et tværfagligt miljø, hvor der er fokus på en helhedsorienteret borgerindsats med tæt samarbejde med andre forvaltningsområder som en naturlig del af jobbet.

Vi søger en kollega med godt humør, der arbejder både struktureret og selvstændigt. Du skal være en holdspiller med stærke relationelle kompetencer, som også er vant til at dokumentere. Hvis du samtidig er god til at formidle faglig viden og kan lide at undervise kolleger og andre samarbejdspartnere, er det et stort plus

Rudersdal Kommune har et motto: ”Vi lykkes kun i fællesskab” og sådan er det også hos os.

Der er mange gode grunde til at vælge os
Du får i fællesskab med os mulighed for at være med til at præge udviklingen og kan få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet.

Arbejdsdagen er meget varierende, idet vi alle løser mange forskellige slags opgaver i centret. Du møder borgerne ved udlevering af medicin og ved afrusning. Du holder behandlingssamtaler, afdækker problemstillinger, rådgiver og tager på hjemmebesøg i samarbejde med borgerens kontaktperson. Du samarbejder også med pårørende og afholder gruppeforløb.

Udover de borgerrettede opgaver udarbejder vi materiale til tidlig opsporing, holder oplæg for andre kollegaer og ”holder eget hus” i forhold til de mere praktiske driftsopgaver, som du også skal være med til at varetage.

Vi har supervision ca. hver 6 uge, og har et rigtig godt fællesskab og arbejdsmiljø. Du vil få en grundig introduktion til centret og opgaverne, når du starter.

Rusmiddelcentret er beliggende i Birkerød tæt på Birkerød station.

Det praktiske om ansættelsen - det med småt
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer og arbejdstiden er på hverdage. For tiden har vi længe åbent om torsdagen til kl.18.00. Alt efter behov kan det være, at denne mødetid udvides. Og ellers er mødetiden i tidsrummet kl. 8.00-16.00. Gruppebehandling/rådgivning/temamøder kan også forekomme i aftentimerne.

Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst.

Ansøgning og kontakt
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, cv samt relevante eksamenspapirer senest den 8. januar 2025. Vi holder samtaler den 14. januar og 2. samtale den 20. januar 2025. Hold dig endelig ikke tilbage men send din ansøgning afsted.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte rusmiddelbehandler og faglig koordinator Gitte Lunding Bergenhagen tlf. 72 68 31 29 eller centerleder Lena Søeborg 72 68 31 25.

Stillingen er til besættelse pr.1. marts 2025.

Se film om Rudersdal Rusmiddelcenter

Ansøgningsfrist:

8. januar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rudersdal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rudersdal Kommune

Øverødvej 2, 2840 Holte

Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2710730//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.