Få opslag som dette inden alle andre

Miljømedarbejder til virksomhedsgruppen i Teknik og Miljø

Ikast-Brande Kommune



Kan du udøve myndighed med autoritet og samtidig et smil på læben?
Brænder du for at håndhæve og vejlede om miljøreglerne over for borgere og erhvervsliv? Så er det måske dig, vi mangler!

Arbejdsopgaver:
Vi har mange spændende opgaver inden for miljøområdet og søger derfor endnu en dygtig miljømedarbejder til vores virksomhedsgruppe, som består af fire engagerede og rare medarbejdere. En væsentlig del af dit arbejde bliver at føre miljøtilsyn på kommunens virksomheder og du vil få en meget udadvendt rolle i forhold til borgere og virksomheder. Dine arbejdsopgaver kan blandt andet blive:

  • miljøtilsyn på industrivirksomheder, autoværksteder m.v.
  • udarbejdelse af miljøgodkendelser og tilslutningstilladelser
  • generel administration i forbindelse med miljøsager – herunder modtagelse af mundtlige og skriftlige
    henvendelser og behandling af diverse forespørgsler, klager om røg, støj og møg m.v.
  • svar på interne og eksterne høringer

I stillingen vil du arbejde tæt sammen med dine kollegaer i gruppen og på tværs af hele Teknik og Miljø.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse (kemiker, miljøingeniør, miljøtekniker, miljøteknolog, jordbrugsteknolog eller tilsvarende) samt et bredt kendskab til miljøforhold og gerne erfaring på området. Vi tager det som en selvfølge, at du bidrager til den faglige sparring med kollegerne og til at fastholde den gode stemning på kontoret. Du skal kunne trives i en til tider hektisk eller uforudsigelig hverdag, hvor omstændighederne gør, at din egen plan for dagen ikke altid viser sig at holde. Da vi har mange forskelligartede opgaver, skal du kunne håndtere både rutineprægede, administrative og mere komplekse opgaver. Vi har meget borgerkontakt og derfor er det vigtigt, at du kan optræde naturligt med både venlighed og myndighed.
Du skal have kørekort til personbil.

Vil du være med på vores hold?
Du bliver en del af gruppen Virksomhed i sektionen Miljø og Byggeri under Teknik og Miljø. Miljø og Byggeri består af cirka 34 medarbejdere fordelt på otte hovedfagsområder: Byggesag, landbrug, landzone, natur, virksomhed, grundvand, spildevand og vandløb.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af de forskellige grupper og på tværs af hele Teknik og Miljø. Vi har en hyggelig og uformel omgangstone, hvor hjælpsomhed er en naturlig del af vores hverdag. Vi lægger vægt på tværfaglighed og en helhedsorienteret opgaveløsning med frie rammer. Med andre ord udlever vi Ikast-Brande Kommunes HEDEKRAFT – at få idéer til at spire, løsninger til at gro og drømme til at blive til virkelighed.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen med flexordning og mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.
Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og din faglige organisation.

Ansættelsessted
Ikast-Brande Kommune, Teknik og Miljø, Administration Vest, Sjællandsgade 6, 7430 Ikast.

For yderligere information om stillingen kontakt:
Gruppekoordinator for Virksomhed, Vand og Klima: Tine Fly Sevelsted, tlf.nr.: 9960 3361 eller e-mail: [email protected]

Ansøgningsfrist: 15. januar 2025

Samtale: 22. januar 2025

Tiltrædelse: 1. marts 2025

Send ansøgning
Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem ved at trykke på knappen 'Send ansøgning'. Det er også muligt at vedhæfte relevante bilag som CV, anbefaling m.m. Alle ansøgninger læses og behandles via rekrutteringssystemet. Ansøgninger sendt på anden vis vil ikke blive behandlet pga. GDPR.

Afdeling: Virksomhed Vand og Klima

Ansøgningsfrist: 15 January 2025

Placering: Sjællandsgade, 6, 7430, Ikast, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ikast-Brande Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ikast-Brande Kommune

Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2710774//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.