Farmaceut eller lægemiddelakademiker til Serviceproduktionen - Region Nordjylland
Region Nordjylland
Vil du være med til at sikre den rette kvalitet af sygehusspecifikke lægemidler, der fremstilles i Serviceproduktionen og leveres til hjemmepatienter samt patienter på de nordjyske hospitaler? Så har vi en spændende stilling til dig.
Vi søger en farmaceut eller lægemiddelakademiker til Serviceproduktionen på Sygehusapoteket Region Nordjylland.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. den 1. marts 2025 eller efter nærmere aftale.
Om Sygehusapoteket Region Nordjylland
Sygehusapoteket Region Nordjylland er en farmaceutisk virksomhed under Region Nordjylland med ca. 240 ansatte. Sygehusapoteket understøtter sikre og effektive medicineringsforløb for nordjyske patienter. Vi arbejder med fremstilling og forsyning af lægemidler, data og farmaceutiske serviceydelser.
Det er vigtigt for os, at vi hele tiden udvikler vores produkter og ydelser, og at disse er økonomisk fordelagtige og lever op til gældende kvalitetskrav.
Om Serviceproduktionen
Serviceproduktionens hovedopgave er at producere og færdigtilberede lægemidler, som bidrager til rationel lægemiddelhåndtering.
Vi fremstiller sygehusspecifikke lægemidler, hovedsageligt parenteral ernæring, smertestillende blandinger og klar til brug antibiotika til intravenøs brug. Der er tale om produktion i rene rum efter GMP-regler.
For at understøtte Sygehusapotekets langsigtede mål og kundernes efterspørgsel arbejder vi konstant med at øge vores produktivitet, kvalitet og fleksibilitet.
Du kommer til at indgå i en afdeling, som på nuværende tidspunkt består af 34 ansatte, heraf 19 produktionsmedarbejdere, 9 farmakonomer, 3 akademikere, 2 ledende farmakonomer og 1 afdelingsleder.
Vi har en tværfaglig tilgang, hvor samarbejde på tværs af faggrupperne vægtes højt. Der er derfor rig mulighed for faglig sparring samt udvikling af kompetencer.
Dine opgaver
- Produktionskontrol og -godkendelse i Serviceproduktionen
- Faglig sparring i forbindelse med den daglige drift
- Udvikling af nye produkter
- Udarbejdelse og godkendelse af hovedforskrifter eller regimer i Cato – vores produktionsstyringssystem
- Udarbejdelse, vedligeholdelse og implementering af instruktioner
- Udarbejdelse og implementering af ændringssager
- Afvigelsesbehandling, udarbejdelse af CAPA-rapporter samt trendevalueringer
- Behandling af reklamationer
- Kvalificering og validering af udstyr og processer
- Projektleder på mindre projekter i afdelingen
- Deltagelse i tværgående opgaver og projekter i huset
- Ad hoc opgaver af forskellig karakter
Desuden vil du indgå i et team af farmaceuter og andre AC’ere i produktionen, som i fællesskab forestår produktionsgodkendelse i Sygehusapotekets to produktionsafdelinger, som foruden Serviceproduktionen omfatter Cytostatikaafdelingen.
Vores forventninger
- Du er uddannet farmaceut eller har en tilsvarende sundhedsfaglig uddannelse
- Du har interesse for lægemiddelproduktion, GMP samt kvalitetssikring
- Det er en fordel, hvis du har viden og erfaring inden for sygehusfarmaci eller fra produktion i en lægemiddelvirksomhed
- Det er naturligt for dig at tage ansvar, og du har fokus på resultatet af dit arbejde
- Du er en holdspiller og arbejder effektivt i et team
- Du er positiv og bidrager til det gode kollegaskab
- Du trives i travlhed, er omstillingsparat og kan håndtere flere opgaver samtidigt
- Du er fortrolig med it-systemer og behersker dansk både mundtligt og skriftligt
Vi kan tilbyde
Et spændende og alsidigt job, hvor du vil få brug for flere sider af din personlighed og faglige viden. Du kommer ind i en afdeling med kompetente kollegaer og gode muligheder for faglig sparring samt en stor kontaktflade til de andre afdelinger på Sygehusapoteket.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
På Sygehusapoteket er der flekstidssystem med mulighed for fleksibilitet i arbejdstiderne under hensyntagen til opgaverne og samarbejdet i afdelingen.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Jurate Bieliauskiene på telefon 25318143.
Du kan læse mere om Sygehusapoteket på www.sygehusapoteket.rn.dk eller finde os på Linkedin https://www.linkedin.com/company/sygehusapoteket/.
Ansøgning
Hvis du synes ovenstående lyder spændende og interessant. vil vi meget gerne have en ansøgning fra dig.
Din ansøgning, med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag skal være os i hænde senest søndag den 5. januar 2025 og sendes via Region Nordjyllands elektroniske ansøgningssystem.
Samtaler
Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 15. januar 2025.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: