Få opslag som dette inden alle andre

Kategori: Børn og Unge. Stilling: Uperfekt og varm pædagog til børnehaven i Børnehuset Elmehøjen. Ansøgningsfrist: 13 januar 2025Ansøgningsfrist: 13.

Skanderborg Kommune



Uperfekt og varm pædagog til børnehaven i Børnehuset Elmehøjen
Vægter du nærvær, stor medindflydelse, humor + et stærkt og højt fagligt samarbejde højt? Har du ambitioner på børnenes vegne, og ønsker et arbejdsliv med indflydelse?... så er det måske dig, vi står og mangler til en fast stilling i Børnehuset Elmehøjen.

Du kan se en lille film om Elmehøjen her.

Instagramprofil: bornehuset_elmehojen

Børnehuset Elmehøjen bor i et stort hus med store udearealer, krearum, motorik, åbent køkken og generelt fede rammer for børn og voksne. Vi er stueopdelt på 3 vuggestuegrupper, 2 børnehavegrupper og 1 storbørnsgruppe. Den børnehavegruppe hvor vi søger en pædagog til, er normeret til et snit på 18 børn med 2 pædagoger og en pædagogisk assistent.

Kollegaflokken i Elmehøjen består af 23 engagerede og varme mennesker: 10 pædagoger, 4 pædagogiske assistenter, 5 medhjælpere, 2 køkkenfolk, pædagogstuderende og PA’ studerende og daglig leder.

Nærvær og omsorg er afgørende for alt vi gør, fordi barnet kun har èn barndom og har brug for at spejle sig i os; barnet har brug for, at blive hørt og set, at blive guidet og støttet. Barnet har brug for at opleve og sanse verden, sammen med et erfarent nervesystem til at spejle sig i. Vi vil være de voksne som er tæt på og ser, hvornår der er brug for en hånd på balancebommen eller til at kravle ned af stolen. Vi opmuntrer også til at prøve selv, og vi er klar når der er brug for et kram, og hvis det er svært at sige farvel. Når dette er på plads har barnet overskud til udvikling, nysgerrighed og at turde…. (læs evt. vores læreplan på vores hjemmeside, AULA).

”Vi har en stor grad af frihed, under ansvar, som giver en ro til at kunne planlægge fede ture osv. uden begrænsninger pga. arbejdstider og andet logistik. Synes også vi har en kæmpe ressource i vores høje faglighed her i huset, som ikke bare ender ud i ingenting, eller som noget der er pænt på papiret, men som vi rent faktisk bruger som en rød tråd til vores møder, i dialog med forældrene og i arbejdet med børnene”
citat fra pædagog

Personalegruppen er fagligt velfunderet - Uddannelse og faglig udvikling prioriteres højt i Elmehøjen via kurser, efteruddannelse og fælles udviklingsforløb. I Elmehøjen arbejder vi kontinuerligt og struktureret med faglig udvikling via Kvalid, observationer, video og faglig feedback på tværs af huset.
Alle faste medarbejdere har hjemmearbejdsdage + ugentlig tid trukket ud af arbejdsplanen, som man selv er herre over, til forberedelse og andre ikke børne-nære opgaver. Stuen koordinerer de opgaver som opstår, og fordeler dem på teamet.

Der samarbejdes på tværs af huset – vi er forpligtede på den fælles kerneopgave, med udgangspunkt i den stue man er tilknyttet. Vi arbejder tæt sammen om overgange fra vuggestue til børnehave og op til storbørnsgruppen.

”Vi er gode kollegaer som er gode til at give faglige sparringer og konstruktiv feedback. Vi arbejder i selvstyrende teams på stuerne. Det giver mere fleksibilitet i forhold til stuens planlægning og familiemæssig sammenhæng. Vi har en masse tid til forberedelse: Faste hjemmearbejdsdage, ø-tid og stuevise planlægningsmøder i arbejdstiden. Dermed har vi mulighed for at være nærværende, når man er sammen med børnene. Der er mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt: Pædagogisk lørdag, pædagogiske dag og udviklingsmøde, Tryghedscirklen, forskellige kurser m.m”
citat pædagog

Da vi bor i et lokalområde som byder på både natur og kultur, benytter vi det meget. Det gør vi på gåben, på vores el-ladcykler og med dagtilbuddets Naturbus, som Elmehøjen har flere gange over året. Om du er lille eller stor, så er udelivet en stor del af hverdagen – og vores 3 store legepladser bliver flittigt benyttet.Hvad forventer vi af dig?

  • Du er uddannet pædagog – om det er for flere år siden eller lige for nylig, er ikke afgørende
  • Du er et varmt menneske, som kan være med til at skabe et trygt, varmt, nærværende og udviklende miljø for alle børn
  • Du kan sætte dig selv i spil, og have kontinuerligt fokus på eget ansvar i læringsmiljøet og det relationelle arbejde
  • Du kan prioritere i -og skabe struktur i dit pædagogiske arbejde, også sammen med dine kolleger.
  • Du kan reflektere over egen praksis og sætte det i relation til dagtilbuddets faglige fundament, den styrkede læreplan og Skanderborg kommunes politikker.
  • Du bidrager til at inddrage uderummet i det pædagogiske arbejde
  • …og ikke mindst, at du har en god portion humor og ja-hatten trukket godt ned over ørene.

Man skal arbejde i Elmehøjen fordi der er et godt sammenhold og fællesskab. Der er plads til alle”
citat fra medhjælper

Hørning Dagtilbud består af syv institutioner i Hørning og arbejder ud fra værdierne: Engagement, Samarbejde, Nytænkning og Nærvær.
Vores fælles vision i dagtilbuddet er: "Vi bygger broer mellem børnenes livsfaser og skaber stjernestunder, der giver alle børn lys i øjnene."Du kan se, høre og læse mere
om os på Hørning dagtilbuds hjemmeside og på Instagram (bornehuset_elmehojen) + på den præsentationsfilm vi øverst i denne annonce har linket til.

Du er velkommen til at ringe og aftale et besøg hvis du ønsker det. Kontakt da daglig leder Dea Lykke på mail [email protected] eller på telefon 51 52 07 56.Praktisk information
Stillingen er på 37 timer (med mulighed for ned til 34 timer hvis du ønsker det), og ønskes besat fra den 1. marts 2025 ellers snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.Frist
Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 13.januar 2025.
Vi afholder samtaler løbende.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skanderborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skanderborg Kommune

Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2710883//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.