2 afdelingslæger til Botilbudsteam på Psykiatrisk Center København
Region Hovedstaden
Har du interesse for psykiatri, og ønsker du at være en del af Danmarks største psykiatriske center? Så kan I blive vore nye kollegaer og en del af videreudviklingen af fremtidens psykiatri!
Vi søger dygtige speciallæger der sammen med vores supererfarne overlæger vil arbejde i vores ambulante botilbudsteam. Her kan du gøre en indsats for at bedre behandlingen for mennesker med kompliceret psykiatrisk lidelse – både psykiatrisk og somatisk.
Og det er så heldigt at vi netop har opnormeret med endnu en speciallæge til at behandle denne gruppe patienter
Om botilbudsteamet
Ud over at du får 14 erfarne kolleger, er det særlige ved at arbejde i vores team, at alle vores patienter bor på botilbud. Vi kommer for nuværende på 18 botilbud af meget forskellig størrelse – alt fra 6 beboere til 110 beboere, og vi dækker hele Psykiatrisk Center Københavns optageområde. Fælles for dem er, at de har brug for støtte for at klare deres dagligdag. Vi har både yngre og ældre patienter, der alle har en psykiatrisk diagnose, og nogle har i tillæg et misbrug eller en dom til behandling.
Vi er ansat 10 sygeplejersker, 3 læger på deltid (svarende til 2 fuldtidsstillinger), og en farmaceut.
Hvordan er hverdagen?
Hverdagen er uforudsigelig, men vi arbejder i små teams omkring det enkelte botilbud, og har derfor stort kendskab til vores patienter. Vi har projekt om fælles behandlingsplaner tværsektorielt og mulighed for deltagelse i flere forskningsprojekter.
Til teamet er knyttet fast sengeafsnit A3 på Bispebjerg matriklen, som giver enestående mulighed for samarbejde mellem ambulatorium og sengeafsnit
Hvem er du?
- Speciallæge i psykiatri
- Lyst til at arbejde selvstændigt med en kompleks patientgruppe i tæt samarbejde med særdeles kompetente kontaktpersoner
- Du er klar på at hoppe på cyklen fra morgenstunden og cykle ud og bruge din dag på at samarbejde med patient, botilbud og sengeafsnit (vi stiller elcykler til rådighed)
- Du har mod på at dele dine erfaringer, succeser og udfordringer med teamet og ligeledes give dem lyttende ører og sparring, når de har noget på hjerte
Hvad tilbyder vi?
- En spædende hverdag hvor du arbejder i faste teams tilknyttet det enkelte botilbud
- Sparring med 3 erfarne speciallæger (2 psykiatri og 1 almen praksis)
- Mulighed for at deltage i forskningsprojekter
- I foråret 2025 flytter vi sammen med vores nye store FACT ambulatorium for BBH/NV/N og I vil være mere end 15 speciallæger, specialpsykologer og h-læger
- Et team med stort engagement og godt humør og plads til netop dig
- SIF tjeneste 12-14 årligt
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Overordnet deltager du i SIF tjenesten (speciallæge i Front) ca. 12-14 x årligt, hvis ønske evt mulighed for bagvagt.
Stillingerne er med tiltrædelse 1. februar 2025 eller snarest derefter
Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.
Mere information
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Birte Smidt mail: [email protected] og 2664 8822 eller afsnits ledende overlæge Leon Christian Olsen [email protected]
Søg via link på siden senest d. 10. januar 2025
Ansættelsessamtaler afholdes i ugen efter
Vil du vide mere om arbejdspladsen?
Botilbudsteamet hører under Psykiatrisk Center København (PCK), der er landets største psykiatriske center.
Afdeling:
Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: