Kursusleder til Campus for Psykiatrisk Simulation
Region Hovedstaden
Vil du hjælpe med at gøre simulation til ”det nye sort” i psykiatrien? Trives du i en hverdag med fokus på udvikling af undervisning? Og drømmer du om at styrke forskellige personalegruppers mestring af kliniske færdigheder? Så er du måske den kursusleder vi søger?
Din hverdag som kursusleder i Campus for Psykiatrisk Simulation (CAPS)
Simulation er en vigtig del af den regionale uddannelsesstrategi og i psykiatrien er simulationsundervisning en fast del af mange af de obligatoriske kurser.
Din opgave bliver blandt andet at udvikle simulationsbaserede aktiviteter, der giver medarbejdere i psykiatrien mulighed for at træne udvalgte kliniske færdigheder. Til det arbejder vi med full-scale simulation med skuespillere, der spiller patienter eller pårørende, e-læring og VR-løsninger. Aktiviteterne udvikles sammen med arbejdsgrupper bestående af klinikere, patienter og/eller pårørende samt øvrige kursusledere.
Du sørger for, at dine aktiviteter afvikles efter planen. Du skal planlægge, producere materiale, indrette lokaler til simulation, briefe skuespillere og klæde undervisere på, så de kan levere simulationsbaseret træning af høj kvalitet og meget mere. På nogle kurser, underviser du selv.
Dine arbejdsopgaver varierer og bliver bl.a. at:
- Analysere komplekse kliniske problemstillinger og omsætte det til simulationstræning.
- Udvikle kurser og kursusmaterialer, herunder søge litteratur, lave PowerPointoplæg, skrive drejebøger m.v.
- Facilitere arbejdsgruppemøder, der kvalificerer dit udviklingsarbejde.
- Undervise i de anvendte metoder og facilitere simulationer.
- Undervise og supervisere undervisere.
- Planlægge din hverdag, så du når i mål med dine opgaver.
- Bidrage med sparring i CAPS.
- Bidrage til drift og implementering af aktiviteter.
- Udarbejde politiske sagsfremstillinger til direktion og hospitalsledelse.
Din hverdag forgår hovedsageligt i CAPS’ faciliteter på Psykiatrisk Center Ballerup, men der vil også foregå undervisning ude lokalt på de psykiatriske centre i Region Hovedstaden Psykiatri. Da CAPS er en del af sektion for Kompetence i HR-afdelingen, må mødeaktiviteter også forventes på vores kontor på Østerbro.
Du refererer til sektionschef for Kompetence.
Derfor skal du søge stillingen!
- Du får en hverdag med fokus på udvikling og kreativitet.
- Du bliver en del af et sprudlende team, der drives af udvikling, løfter i flok og hjælper hinanden.
- Du får mulighed for at arbejde med simulationsbaseret træning som læringsmetode.
Den præcise og stærke formidling er central i CAPS’ undervisning. Derfor er du en dygtig kommunikator, både skriftligt og mundtligt. Du kan omsætte viden om didaktik og pædagogik til gode og inddragende læringsmiljøer, og mestrer at præsentere komplekse problemstillinger på en enkel måde.
Du har ’drive’, griber selv opgaverne og sætter en ære i at udføre et ordentligt stykke arbejde og hjælpe andre, så de kan udføre deres.
Du har en relevant akademisk uddannelse eller en sundhedsfaglig uddannelse suppleret med en akademisk overbygning. Klinisk erfaring fra psykiatrien er ønsket men det er ikke et krav.
Du har teknisk snilde og flair. Hvis du ikke allerede har erfaring med at arbejde med Virtual Reality og E-læring, er du interesseret i at sætte dig ind i området.
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat den 1. marts 2025 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Spørgsmål og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Ann Christina Oliveira-Borg på tlf. 20 96 75 71 eller faglig leder Eva Sery Ørsted på tlf. 20 40 31 14.
Ansøgning, cv og relevante dokumenter sendes via linket på siden. Ansøgningsfristen er søndag den 12. januar 2025.
Vi forventer at afholde 1. samtaler torsdag den 16. januar 2025 og evt. 2. samtaler mandag den 20. januar 2025.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Om Campus for Psykiatrisk Simulation (CAPS)
CAPS er en del af sektion for kompetenceudvikling, der er organiseret i HR. CAPS er den første enhed i Danmark med fokus på simulationsbaseret træning i psykiatrien og fungerer som et kraftcenter for simulationsbaseret træning i Region Hovedstadens Psykiatri. Vores fornemmeste formål er at styrke medarbejderudviklingen og sikre kompetenceudviklingen af psykiatriens forskellige faggrupper.
Desuden skal CAPS medvirke til, at lærte færdigheder i højere grad bliver brugt i klinisk praksis. Dermed bliver det enhedens vigtigste opgave at bidrage til bedre patientbehandling og pleje. Det er visionen, at CAPS leverer ydelser af høj international kvalitet, bidrager til evidensbaseret kompetenceudvikling, og gør en forskel for medarbejdere og patienter i psykiatrien
Se hvad vi har gang i af spændende projekter på Linkedin, vores hjemmeside hjemmeside eller læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Afdeling:
Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: