Få opslag som dette inden alle andre

miljøsagsbehandlere til jord- og grundvandsområdet

Region Hovedstaden



Brænder du for at arbejde med jord- og grundvand og bruge dine kompetencer i en organisation præget af stor naturvidenskabelig faglighed? Brænder du for at beskytte natur og miljø? Vil du arbejde ud fra en vision om at skabe bæredygtig livskvalitet for borgerne i regionen?

Så er du måske vores nye jord- og grundvandskollega? Vi har i Enheden for Miljø, Center for Regional Udvikling 2 ledige stillinger som miljøsagsbehandler. Vi glæder os til at møde dig.

Vi er kendt for at have engagerede, tekniske og fagligt dygtige medarbejdere, som sætter faglighed og myndighedsbehandling i højsædet. Vi er også kendt for at have et godt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden i det daglige arbejde og med respekt for at der også skal være tid til et familieliv. Vi arbejder ud fra værdierne åbenhed, tillid, helhedssyn og professionalisme.

Om stillingerne
Vi søger 2 engagerede kollegaer til myndighedsbehandling inden for et eller flere af følgende områder:

  • Vurdering af oplæg til undersøgelser og/eller afværge i forbindelse med byggeri på forurenede grunde
  • Kortlægning og indledende undersøgelser på forurenede grunde
  • Grundvandsundersøgelser, herunder risikovurdering af jord- og grundvandsforurening
  • Indeluftundersøgelser, herunder risikovurdering ift. boliganvendelse
  • Gennemføre afværgeprojekter for at beskytte mennesker, natur og grundvand.

Du vil få ansvaret for dine egne sager eller projekter. Det vil være dig, der skal sikre fremdrift på egne sager, have overblik over projektøkonomien, og træffe de nødvendige myndighedsafgørelser.

Stillingen er administrativ, og arbejdet udføres i tæt dialog og samarbejde med kollegaer, rådgivere, kommuner, borgere, virksomheder og vandforsyninger m.fl.

Om dig
Du er den rette kandidat til stillingen, hvis du opfylder flere af nedenstående krav:

  • er uddannet ingeniør, geolog, kemiker eller har en anden relevant uddannelse
  • eventuelt har erfaring fra en offentlig forvaltning med sagsbehandling på jordforureningsområdet – gerne inden for ovennævnte områder
  • eventuel har erfaring fra rådgivende ingeniørfirma, vandforsyning eller lignende med undersøgelser, risikovurderinger og/eller afværge af forurening i jord og grundvand
  • brænder for at anvende data og digitale løsninger i dit daglige arbejde
  • hurtigt kan sætte dig ind i nye sager eller problemstillinger

Som person har du evnen og lysten til at samarbejde og kommunikere internt og eksternt. Du kan bidrage til et godt kollegialt fællesskab og højt fagligt miljø. Du skal kunne arbejde struktureret og være vedholdende, da du vil skulle håndtere mange sager, der kan strække sig over længere tid.

Om Enheden for Miljø
Vi er en del af Center for Regional Udvikling og vi er i alt 100 personer i Miljøenheden. Vi arbejder med at skabe overblik, undersøge, risikovurdere og oprense forurenede grunde i regionen. Det gør vi primært for at beskytte boliger, grundvand og overfladevand. Alt dette for, at borgerne kan leve trygt trods jordforurening og fremtidige generationer kan drikke rent vand. I enheden arbejder vi også som myndighed på råstofområdet.

De miljøfremmede stoffer, som klorerede opløsningsmidler, pesticider og PFAS i jord og grundvand fylder meget i vores hverdag. Disse stoffer er omdrejningspunktet i vores sager.

Alle enhedens opgaver løses i teams, og du bliver tilknyttet 1-2 af enhedens teams.

Vi har fokus på mest miljø for pengene, og inddrager gerne nye og mere effektive metoder i vores opgaveløsning. Vi har et stærkt fokus på borgerservice. Vi har også fokus på at udvikle og optimere sagsbehandlingen blandt ved brug af IT-systemer og miljødata – til fordel for os og omverdenen.

I enheden er der et virkeligt godt kollegialt miljø, hvor tillid, fleksibilitet, trivsel og en uformel kultur vægtes højt. Vi har en positiv tilgang til nye udfordringer og der er gode muligheder for at udvikle sig fagligt inden for alle enhedens områder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med fleksibel arbejdstid og til besættelse snarest muligt eller senest pr. 1. marts 2025.

Arbejdssted er Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Der vil være mulighed for hjemmearbejde svarende til 1-2 dage/uge.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Charlotte Schleiter tlf. 30 50 88 06 eller enhedschef Gitte Ellehave Schultz tlf. 29 99 79 09.

Læs mere om enheden på:
https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/Sider/default.aspx

Læs mere om Center for Regional Udvikling her:
https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/regionens-centrale-administration/center-for-regional-udvikling/Sider/default.aspx

Ansøgningsprocedure
Sidste frist for ansøgning er torsdag d. 9. januar 2025 kl. 23.59. Vi forventer at afholde samtaler i uge 3 og eventuelt uge 4.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser via vores online ansøgningsfunktion.

Afdeling: Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Lokation: Koncerncentre

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2711044//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.