Bioanalytiker søges til fast stilling på Klinisk Biokemisk Afsnit, Esbjerg Sygehus
Region Syddanmark
Er du bioanalytiker?
Har du lyst til at være med til at skabe verdens bedste arbejdsplads?
På Klinisk Biokemisk Afsnit (KBA), har vi brug for to nye kolleger i faste stillinger 1. marts 2025 eller efter aftale. Stillingerne er med blandede vagter fordelt over hele døgnet, hvor mødetiden i dagvagterne er fra kl. 7-14.24.
Om os:
Klinisk Diagnostisk Afdeling:
KDA er en unik og spændende afdeling, som omfatter specialerne Klinisk Biokemi, Klinisk Immunologi, Patologisk Anatomi, Klinisk Mikrobiologi, Molekylærbiologisk Laboratorium samt Infektionshygiejne. KDA har desuden et aktivt forskningsmiljø. Afdelingen betjener Esbjerg og Grindsted Sygehus samt primærsektoren i det sydvestjyske optageområde fra matriklerne i henholdsvis Esbjerg, Grindsted og Varde samt psykiatrien. Der er i alt ca. 200 medarbejdere i KDA bestående af læger, bioanalytikere/laboranter, akademiske medarbejdere, lægesekretærer og_kapelbetjente.
I KDA har vi et sæt fælles værdier og leveregler. Levereglerne skaber en fælles og kendt ramme for måden, vi arbejder på og måden, vi er sammen på i KDA.
De beskriver vores fælles kultur og adfærd, og de viser retningen for, hvordan vi omsætter vores værdier til levet praksis.
Introvideo til KDA – Klinisk Diagnostisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus
Jobbeskrivelse:
Du vil blive en del af "Team A", hvor bioanalytikerne har det daglige ansvar for drift og vedligeholdelse af det biokemiske analyseapparatur, herunder Alinity, Snibe, ABL samt diverse mindre apparater. Team A håndterer også den daglige drift af båndløsningen, der transporterer prøverør i laboratoriet, samt modtagelse og afsendelse af prøver.
Yderligere er prøvetagning og EKG-måling i ambulatoriet og på afdelingerne et fælles ansvar i samarbejde med Immunologisk Afdeling.
Vi tilbyder:
Hos os på KBA vil du opleve en arbejdsplads i udvikling med stor fokus på det sociale samspil, hvor alle tager del i de daglige opgaver. Du vil blive mødt af en god og hjælpsom omgangstone, stor fokus på oplæring og en ledelse, hvor der altid er åben dør og plads til nye idéer. Vi er en arbejdsplads med høj ansvarsfølelse, respekt, fleksibilitet og bevidsthed om den vigtige rolle, vi har på KBA. I fællesskab ønsker vi at skabe verdens bedste arbejdsplads med verdens bedste kollegaer.
Hvis dette lyder som noget for dig, vil vi rigtig gerne i din ansøgning høre om:
- Hvordan andre vil sige, at du bidrager til et godt samarbejde og arbejdsmiljø.
- Hvordan du bruger din faglighed i samarbejdet med andre.
- Hvordan dine gode kommunikations- og samarbejdsevner kommer til udtryk.
Vil du vide mere:
Alikka Kaalund, overbioanalytiker, 79183331
Bine Rhe Skibelund, overbioanalyiker, 79183440
Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 9. januar 2025
Ansættelsessamtaler: Uge 3, 2025
Afdeling: Klinisk Biokemisk Afsnit KBA
Stillingsbetegnelse: Bioanalytiker
Arbejdstid: 37 timer
Arbejdssted: Esbjerg
Ansøgningsfrist: 09-01-2025