Er du vores nye Manager inden for cyber- og informationssikkerhed?
KPMG
Har du specialiseret erfaring indenfor cyber- og informationssikkerhed? Så har du nu muligheden for at blive Manager i KPMG's Digital Risk serviceline, hvor du vil bidrage til at udvikle vores forretning gennem komplekse og samfundsvæsentlige projekter.
KPMG Digital Risk
Vores cyber-funktion er en integreret del af KPMG’s Digital Risk serviceline, hvor vi dagligt arbejder for og med kunder i krydsfeltet mellem forretning, teknologi og digitale risikoområder.
På cyber-området fokuserer vi på at udvikle strategier og implementere løsninger for at styrke virksomheders modstandsdygtighed mod stigende cybertrusler og komplekst compliance landskab.
I Digital Risk får du mulighed for at være involveret i tværgående og sektorspecifikke projekter. Her bliver du en del af en initiativtagende arbejdsplads, hvor du får et betydeligt ansvar med frihed til at gennemføre dine projekter og arbejdsopgaver samt mulighed for at bidrage med at fagligt udvikle vores team og den måde vi arbejder på.
Vi er en arbejdsplads, der tænker i hele mennesker, og det at opnå balance mellem arbejde og fritid er en høj prioritet for os.
Om dig, vores nye kollega
Vi søger en Manager med passion for at levere merværdi og påtage sig udfordringer i en varieret hverdag. I denne stilling vil du samarbejde med kolleger, der deler dit engagement i at skabe positive forandringer og værdi for vores kunder.
Som Manager forventer vi, at du besidder solid erfaring inden for rådgivning, og at du har haft ansvar for varierede projekter inden for compliance, cyber- og informationssikkerhed i den offentlige, private eller finansielle sektor. Du skal være i stand til at identificere konkrete tekniske og IT-sikkerhedsmæssige problemstillinger og formidle dem målrettet i en risikobaseret kontekst, så budskabet bliver relevant og forståeligt for dine modtagere. Vi forventer, at du med din erfaring vil bidrage positivt til vores forsatte vækst.
Dine erfaringer og kompetencer kan for eksempel omfatte et udvalg af følgende områder:
- Strategisk rådgivning vedrørende it-sikkerhed.
- Netværk, infrastruktur og cloud i et sikkerhedsperspektiv.
- Teknisk funderede risiko- og cyber-modenhedsvurderinger (F. eks. ISO 27001, NIST, ISF, CIS).
- Rådgivning omkring relevante compliance regulativer såsom DORA, NIS 2, EU’s Cyber Resilience Act (CRA) eller tilsvarende i en it-sikkerhedssammenhæng.
- Implementering af ISMS og organisatorisk forankring.
Kvalifikationer
Vi ser gerne, at:
- Du har viljen til at deltage i vores udvikling mod at blive en central rådgiver på cyber- og informationssikkerhedsområdet – herunder at bistå med såvel salgs- som leveranceindsatsen.
- Du har erfaring med konsulentarbejde eller rådgivende funktion og kan anvende din tekniske indsigt og viden i forretningsmæssige sammenhænge vedrørende cybersikkerhed.
- Du har erfaring med at indgå i et tværfagligt team, hvor der er fokus på at arbejde selvstændigt og i samarbejde opnå de fælles mål.
- Du har interesse i at udvikle nye talenter samt medvirke til at skabe en attraktiv arbejdsplads, som kerer sig om det hele menneske. Som person er du engageret, motiveret og involverende.
- Du er opsøgende, imødekommende, vidensdelende, ansvarsbevidst, og du har evnen til at balancere det omhyggelige med det effektive.
- Du besidder gode skriftlige dansk- og engelskkundskaber på højt niveau.
Ansøg nu
Vi vil gerne høre fra dig og snakke om dine muligheder, så du er mere end velkommen til at kontakte Jesper Kaasgaard, Director i Digital Risk på +45 52 15 02 41 for at høre mere.
Lyder jobbet som noget for dig, og kan du se dig selv i et stort internationalt konsulentfirma, så tøv ikke med at søge. Du bedes uploade dit CV og en motiveret ansøgning. Vi indkalder kandidater løbende til samtale og lukker opslaget, når vi har fundet den rigtige.
Bemærk venligst, at vi ikke accepterer ansøgninger pr. e-mail.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, seksualitet, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vi ser frem til at få dig med ombord.
Afdeling:
Lokation: Copenhagen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: