Få opslag som dette inden alle andre

Udbud og Indkøb på Aalborg Universitet søger en engageret indkøbskoordinator

Aalborg Universitet (AAU)



Udbud og Indkøb på Aalborg Universitet søger en engageret indkøbskoordinator

Er du en struktureret og ansvarsbevidst indkøbskoordinator med erfaring i strategisk indkøb og leverandørkontrakter? Ønsker du at blive en del af et dynamisk team, der arbejder med spændende og samfundsrelevante opgaver? Så er dette job måske noget for dig. Hos Aalborg Universitet får du muligheden for at arbejde i en international atmosfære, hvor vi er med til at tackle nogle af de største globale udfordringer, herunder bæredygtighed. Du vil blive en central del af vores indkøbs- og udbudsaktiviter og bidrager aktivt til at sikre optimale indkøbsaftaler for hele universitetet.

Jobbeskrivelse
Dine kerneopgaver:

  • Tilbudsindhentninger og medvirke til annonceringer og miniudbud på dynamiske indkøbssystemer.
  • Optimering af rammeaftaler og kontrakter i tæt samarbejde med både brugere og kollegaer.
  • Kommunikation med leverandører både før og efter kontraktindgåelse
  • Implementering og opfølgning af indkøbsaftalerne, herunder opdatering af brugerne om anvendelsen og eventuelle ændringer.
  • Sparring og vidensdeling med kollegaer, samt bidrag til optimering af interne processer.
  • Vedligeholdelse af afdelingens hjemmeside og fællesmail

Hvem er du?
Vi ser gerne, at du har praktisk erfaring med offentlige indkøb og håndtering af aftaler fra enten en offentlig myndighed eller en større organisation. Hvis du har en uddannelse inden for indkøb, er det en fordel, men relevant erfaring vil også blive vægtet højt.

Som person er du detaljeorienteret og selvstændig, samtidig med at du trives med at skabe relationer og yde god service. Du arbejder struktureret, ansvarsfuldt og med en positiv tilgang til dine opgaver. Du er god til at overholde deadlines og behersker engelsk både skriftligt og mundtligt.

Hvem er vi?
Du vil blive en del af Udbud og Indkøb, som håndterer udbud på både drifts- og forskningsområder på universitetet. Vi arbejder målrettet med strategisk indkøb, hvor bæredygtighed spiller en vigtig rolle, og vi vil fremadrettet sætte yderligere fokus på Contract Management og leverandørstyring– områder, hvor du kan være med til at gøre en forskel.

Hos os får du en varieret hverdag præget af teamwork, positiv energi og samarbejde på tværs. Vi prioriterer kompetenceudvikling og sparring, både individuelt og som afdeling. Vi samarbejder ofte med andre universiteter og offentlige institutioner.

Udbud og Indkøb består p.t. af seks medarbejdere og er en del af universitetets økonomiområde, der omfatter 87 medarbejdere. Samlet set arbejder vi tæt sammen på tværs af enheder som bogholderi, budget, analyseenhed og systemforvaltning.

Er du klar til at blive en del af vores team og hjælpe med at skabe værdi for Aalborg Universitet? Vi ser frem til at høre fra dig!

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du henvende dig til Indkøbschef Per Mollerup, mobil 6196 7551, eller [email protected].

Stillingen er en fast fuldtidsstilling (37 timer ugentligt) og til besættelse pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter. Der er mulighed for hjemmearbejde.

Deadline for ansøgninger er den 8. januar 2025.

Samtaler afholdes januar 2025.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Ansøgningsfrist
2025-01-08

Ref. nummer
1219365

Afdeling
Økonomiafdelingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Universitet (AAU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Universitet (AAU)

Fredrik Bajers Vej 7K, 9100 Aalborg

AAU’s uddannelser og forskning er problem- og projektbaseret og har fokus på det tværdisciplinære. Gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder udbyder vi virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse. På AAU tror vi på, at viden kan og skal forandre verden. Derfor er AAU et universitet med ambitioner, der rækker langt udenfor murene og ind i kernen af de mest presserende globale og lokale brændpunkter.

Arbejdspladsen har lige nu 110 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 105 færdiguddannede samt 50 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2711573//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.