Senior Claims Advisor
If Forsikring
Du kunne kalde det en Senior Claims Advisor. Men hvad vi virkelig er på udkig efter, er en ambitiøs og løsningsorienteret kollega, der skaber klarhed i det komplekse, og drives af at hjælpe vores kunder i vanskelige situationer.
Som Senior Claims Advisor i Large & International Claims hjælper du vores erhvervs- og industrivirksomhedskunder med de mest komplekse skader inden for blandt andet property, renewable energy og entreprise. Du er ved vores kunders side, når uventede ting sker, og du støtter dem i at komme tilbage på sporet.
Om rollen
Som Senior Claims Advisor kommer du til at behandle komplekse bygnings- og entrepriseskader samt skader inden for renewable energy for vores virksomhedskunder – både nationalt og internationalt. Du kommer til at projektstyre de største skader med interne såvel som eksterne stakeholders såsom mæglere, loss adjusters, konsulenter og advokater m.v. Hos os er kunden altid i fokus, og vi har en målsætning om at forstå vores kunders forretning og levere den bedste skadebehandling. Din fremmeste opgave er hurtigt og sikkert – og med et stærkt forretningsfokuseret mindset – at hjælpe vores kunder gennem et skadeforløb med et stort fokus på kompetencer, service og rådgivning. Det betyder også, at du altid selv tager direkte og aktiv styring på vores sager, også selvom eksterne partnere er involveret.
Du trives i en alsidig hverdag og evner at drive flere opgaver ad gangen, mens du bevarer overblikket og strukturen. Du er en holdspiller, der deler ud af sin viden, og du hjælper med glæde dine kollegaer, når behovet opstår.
Du vil også skulle indgå aktivt i nordisk samarbejde med kollegaer i de andre nordiske lande – både for at udnytte vores internationale erfaringer bedst muligt og for at udvikle vores kompetencer og processer på nordisk plan.
Om teamet
Teamet består af 6 specialister inden for property, liability og marine/transport. Teamet er sammensat af jurister, ingeniører og forsikringsuddannede, og er en del af den danske Large, Complex & International Claims organisation, der tæller i alt 25 personer. Du vil indgå i et team, hvor der er højt til loftet og masser af muligheder for sparring, læring og udvikling inden for mange forskellige sagsområder med dygtige og dedikerede kollegaer.
If Skadeforsikring er Nordens største forsikringsselskab, og vi forsikrer alle type virksomheder – fra de mindste enkeltmandsvirksomheder til de største nordiske selskaber med virksomhed og forsikringsprogrammer over hele verden.
Om dig:
- Du har en baggrund som jurist eller ingeniør med god byggeteknisk forståelse
- Du har solid erfaring med behandling af property-skader
- Du er ambitiøs, har vinderinstinkt og kan lide at overvinde modstand
- Du tør at udfordre, tænke nyt og tage beslutninger uden frygt for at fejle
- Du har et solidt forretningsfokuseret mindset med stærkt kundefokus
- Du er god til at opbygge relationer både internt og eksternt, og du har en sikker og professionel fremtoning i alle påkrævede situationer
- Du har gode engelskkundskaber både mundtligt og skriftligt på forhandlingsniveau samt forstår de skandinaviske sprog
- Som kollega er du positiv, inkluderende og bidrager til at skabe trivsel og et dynamisk arbejdsmiljø
Vi tilbyder
Der vil være tale om en rolle med stor frihed, indflydelse og udfordringer undervejs. Vi giver dig selvfølgelig den oplæring, træning og støtte, som du behøver for at være en optimal medspiller i vores team. Er du den rette for os, kan vi tilbyde dig et spændende og udfordrende job i Nordens største forsikringsselskab. Stillingen indebærer en stor grad af fleksibilitet og selvstændighed med gode medarbejdervilkår på konkurrencedygtige lønvilkår.
Yderligere information og rekrutteringsprocessen
Ansøgningsfrist: Den 13. januar 2025, men vi afholder samtaler løbende.
For at søge stillingen: Vedlæg venligst ansøgning samt dit CV
Arbejdssted: Du vil få fast arbejdssted på If Skadeforsikrings danske hovedkontor på Stamholmen i Hvidovre, men fra ultimo 2025 vil dit arbejdssted være på Ifs nye danske hovedkontor på Borupvang i Ballerup. Du må forvente mindre rejseaktivitet primært til de øvrige nordiske lande.
Start: Efter aftale
Kontakt: Spørgsmål om stillingen kan rettes til Kathrine Friis Binzer på [email protected] (eller tlf.nr. 29 27 50 55).
Ansøgers forhold kan, indenfor lovgivningens rammer, undersøges via offentligt tilgængelige oplysninger på internettet og sociale medier. Kandidater, der går videre i rekrutteringsprocessen, vil blive bedt om at komme med referencer samt fremvise straffeattest.
Location: Stamholmen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: