Cloud Governance/FinOps Specialist
JN Data
Generelle oplysninger
Motiveres du af at arbejdet med komplekse Cloud-løsninger? Og vil du være med til at videreudvikle Cloud Center of Excellence (CCoE) i en veletableret IT-virksomhed i den finansielle sektor? Så er du måske vores nye kollega.Stillingen
Din primære opgave bliver at videreudvikle og ajourføre vores Cloud Governance og FinOps i forhold til de services, vi leverer til vores kunder. Du vil skulle bruge din brede forståelse for Cloud Services og nødvendige tiltag for at bevare kontrollen i et komplekst Cloud setup.
Du vil i samarbejde med teamet sikre, at vi følger kravene til den finansielle sektor og dermed bidrage til at danne de rigtige rammer og politikker. Vores princip er ”everything-as-code” men det er ikke et krav, at du kan kode, da du vil samarbejde med dine dygtige kollegaer.
Det betyder, at du i samarbejde med teamet blandt andet skal:
- Eje og videreudvikle vores Cloud Financial Management koncept (FinOps).
- Arbejde med Guardrails fra et Governance perspektiv.
- Holde trit med nye cloud services og funktionaliteter inden for dit område.
- Levere forretningsværdi gennem FinOps, dashboards, rapportering og videreudvikling med transparens for øje.
- Sikre at politikker er opdaterede og lever op til vores best practices defineret i CCoE.
- Deltage i awareness kampagner, kundeworkshops mv.
Afdelingen
CCoE afdelingen er en central public cloud afdeling, som leverer en bred vifte af services til vores eksterne og interne kunder, der alle relaterer sig til Cloud Infrastruktur. Teamet består både af tekniske roller, såsom Cloud arkitekter og udviklere, samt service-, compliance- og sikkerhedsrelaterede roller. Teamet arbejder ud fra principper inden for Agile, DevOps og Product Management. Du bliver en del af en større afdeling, som alle er motiverede af det, de laver, så du får en masse gode sparringspartnere.
JN Data har hovedsæde i Silkeborg og kontor i Roskilde. Du kan selv bestemme, hvilken lokation du vil have fast base på.
Dig
Vi forestiller os, at du har minimum nogle års praktisk erfaring i en lignende stilling eventuelt fra en større IT-organisation.
Du har et bredt kendskab til Cloud og kan omsætte forretningskrav og kundeværdi til håndgribelige initiativer. Samtidig er du fortrolig med Cloud Financial Management (FinOps) som begreb og kender til de basale mekanismer for at spare penge i en Cloud-verden vha. reservationer, commitments etc.
Herudover lægger vi vægt på, at du:
- Har et grundlæggende kendskab til Excel og muligvis PowerBI Desktop.
- Har kendskab til Azure billing-filer, og ved hvordan data kan analyseres.
- I JN Data følger vi Microsofts best practices tæt, så har du erfaring med Cloud Adoption Framework (CAF) og Enterprise Scale, er det en fordel.
- Kan kommunikere på både dansk og engelsk i skrift og tale.
- Har kendskab til agile metoder.
Fangede vi din interesse?
Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Cloud Center of Excellence, Mads Vestergaard Kristensen, på [email protected]
Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data
Afdeling:
Cloud Center of Excellence
Lokation:
Silkeborg/Roskilde
Ansættelsesform:
Fastansat
WE ARE ON
Som medarbejder i JN Data er du med til at drifte Danmarks økonomi. Vi gør det usynlige, når vi står bag størstedelen af it-infrastrukturen i landets finansielle sektor.
Næsten hver gang danskerne bruger deres mobilbank eller gennemfører en betaling, kan de sende os en venlig tanke.
Du får omkring 1.000 kolleger i Silkeborg, Roskilde og Warszawa, og vi samarbejder om vitale løsninger, der når ud til millioner af danskere og over 40.000 ansatte i 200 banker og realkreditinstitutter.
Vi er klar, vi er ambitiøse, og vi er der for hinanden. #weareon
Læs mere om, hvad vi kan tilbyde som arbejdsplads på vores karriereside.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: