Teamorienteret digitaliseringskonsulent til Børn- og Ungeforvaltningen
Odense Kommune
Vil du bidrage til sikre brugernes data i IT-systemer i en af landets største kommuner på Børne- og Ungeområdet? Så har vi stillingen til dig!
Børn- og Ungeforvaltningen beskæftiger næsten 6.000 medarbejdere, som har høje ambitioner for byens børn og unge. Deres udvikling og læring er en afgørende faktor for, hvordan vores samfund former sig i fremtiden. Derfor er vi optagede af de resultater og den forskel, som vi sammen skaber for vores børn og unge. I et digitaliseringsperspektiv betyder det, at vi skal være fremsynede og sikre, at vi både udvikler, og samtidig sikrer de bedste vilkår for den fremtidige generation.
Om os
Digitalisering er et team i afdelingen Økonomi og Styring, hvor vi har ansvaret for den overordnede digitale udvikling og drift i Børn- og Ungeforvaltningen. Teamets opgave består i at agere bindeled mellem fagafdelingerne i forvaltningen, eksterne leverandører og Odense Kommunes centrale IT-afdeling. Vi har ledelsen af større udviklings- og implementeringsprojekter, og er ansvarlig for den overordnede styring af IT og digitalisering i forvaltningen.
Digitalisering består af fem medarbejdere, som arbejder med udvikling og drift af fagsystemer, informationssikkerhed, governance, systemadministration og automatisering af arbejdsprocesser. Vi er et stærkt og velfungerende team, som er klar til at tage imod dig som ny medarbejder.
Om stillingen
Vi søger en dygtig og engageret digitaliseringskonsulent, som kan styrke sikkerheden på vores systemer i forvaltningen.
Du vil spille en central rolle i vores team, som ansvarlig for at udarbejde og opdatere risikovurderinger og konsekvensanalyser som dine primære opgaver. Det betyder derfor, at du skal kunne begå dig i en hverdag, der er præget af både lovgivning og lokale politikker indenfor IT-sikkerhedsområdet. Samtidig er digitalisering et vilkår, som i langt højere grad end tidligere tænkes ind i vores hverdag, hvilket du skal have mod på at hjælpe os med.
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i at:
- afdække, udfordre og omsætte forretningens krav og ønsker til IT- og digitaliseringsprojekter
- arbejde med IT-governance og informationssikkerhed - herunder koordinere aftaler med relevante interessenter, så der sikres gode rammer for opgaveløsningen
- motivere til effektiv opgaveløsning ved inddragelse og personligt engagement, hvorved du sikrer, at alle i og omkring projektet forstår og arbejder for at nå projektets mål
- arbejde med projektledelse og implementering af større og mindre projekter, samt facilitere møder og eventuelt workshops mv.
- sikre efterlevelse, formidling og overholdelse af politikker, gældende lovgivning og lokale standarder for digitaliseringsområdet
- gå forrest i forhold til gode samarbejdsrelationer med relevante interessenter og kan sikre fremdrift i både implementerings- og udviklingsprojekter
- hjælpe, rådgive og vejlede forvaltningens brugere i forhold til IT- og digitalisering
Om dig
Vi søger en kollega, der:
- har relevant uddannelse inden for IT, IT-sikkerhed eller lignende
- har erfaring med informationssikkerhed eller lyst til at sætte sig ind i området
- har gode samarbejdsevner og er god til at arbejde tværfagligt
- har stærke kommunikative evner - både skriftligt og mundtligt
- har erfaring med digitaliseringsprocesser og har interesse i at gennemføre digitale forandringer
- kan arbejde proces- og projektorienteret
- arbejder struktureret og er god til at planlægge og koordinere dit eget arbejde
- er kvalitetsbevidst og kan skabe fremdrift i opgaver og projekter
- har kendskab til Børn- og Ungeområdet – eller har lyst til at lære området bedre at kende
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et job med masser af udfordringer, hvor du får mulighed for at understøtte udviklingen indenfor et vigtigt område i Odense Kommune.
Som digitaliseringskonsulent kommer du til at få:
- stor indflydelse på egen tilrettelæggelse af dine arbejdsopgaver
- et udfordrende og ansvarsfuldt job
- dygtige kolleger i et sundt og engageret miljø
- en stor og bred samarbejdsflade
Besidder du de rette kvalifikationer, og kunne du tænke dig at samarbejde med gode og dygtige kolleger på en arbejdsplads med høj grad af social kapital, så hører vi gerne fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en tidsbegrænset stilling på to år med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Så kontakt chefkonsulent Peter Broch Rasmussen på 30 71 32 70, [email protected] eller chef for Økonomi og Styring Jesper Juel på 51 77 74 89, [email protected].
Det praktiske
Ansøgningsfrist er onsdag den 8. januar 2025, og vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 14. januar 2025.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
SØG STILLING
Jobområde:
Data og IT
Ansøgningsfrist:
8. januar 2025
Arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Tidsbegrænset periode
Tiltrædelse:
01-03-2025
Kontaktperson:
Peter Broch Rasmussen
Tlf. nr. / e-mail:
30 71 32 70 / [email protected]
Kontaktperson:
Jesper Juel
Tlf. nr. / e-mail:
51 77 74 89 7 [email protected]
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: