Få opslag som dette inden alle andre

Forældrerådgiver til Familie og Forebyggelse

Odense Kommune



Odense Kommune søger en engageret og relationsstærk forældrerådgiver, der kan guide småbørnsfamilier til det rette tilbud i Odense Kommune, region eller civilsamfund. Familier i Odense skal have den nødvendige hjælp og støtte tidligt, så problemer ikke vokser sig store. Der er tale om en spændende 4-årig projektstilling, hvor du skal helt tæt på Odenses familier og være med til at udvikle det forebyggende område.

Familiehus Odense
Under overskriften Familiehus Odense vil vi udvikle den tidlige, forebyggende indsats på 0-6 års området i Odense Kommune. Formålet er at gøre det lettere for småbørnsfamilier at finde vej til en hjælp de har brug for både i kommune, region og civilsamfund. Vi har allerede mange gode tilbud til småbørnsfamilier, der har brug for hjælp. For eksempel sundhedspleje, familiebehandling, tale-, sprog- og hørekonsulenter, pædagogisk/psykologisk rådgivning samt ergo- og fysioterapi.

Med denne stilling og projektet ”Familiehus Odense” vil vi udvikle området. Projektet indeholder fem indsatser, hvoraf stillingen som forældrerådgiver er en af de fem. Herudover skal vi arbejde med forældresamarbejde i dagtilbud, med økonomisk rådgivning, Red Barnets Småbørnsklub og samarbejde med praktiserende læger i Odense. Familiehuset er en organisatorisk indgang til de mange tilbud og indsatser, som tilbydes småbørnsfamilier i kommune, region og civilsamfund.

Om jobbet
Vi søger en kollega til en tidsbegrænset projektstilling som forældrerådgiver til Projekt Familiehus Odense. Forældrerådgiverens fornemste opgave bliver at give let tilgængelig vejledning og støtte til småbørnsfamilier, så de hjælpes videre til relevante tilbud.

Som forældrerådgiver vil din arbejdsdag være præget af dialog med småbørnsforældre, hvor du lytter aktivt ind i familiens behov med det formål at kunne guide videre til det rigtige tilbud. Dialogen med småbørnsfamilierne kan være kort eller lang alt efter omfanget og kompleksiteten i familiens problematik. Her formår du hurtigt at skabe en tryg og lyttende relation, og du kan samtidig give slip på familien igen, når den er grebet i et tilbud eller en indsats. Du møder familierne i udvalgte dagtilbud i Odense Kommune, i civilsamfundstilbud samt via møder eller telefonisk og skriftlig kontakt.

I din rolle som forældrerådgiver er du løbende i dialog med medarbejdere på dagtilbudsområdet og Familie og Forebyggelsesområdet i Børn- og Ungeforvaltningen samt med sundhedsplejen og civilsamfundsaktører. Her vejleder du medarbejdere i den kommunale og civile tilbudsvifte, og du videreformidler oplevelser fra forældre, som kan have udfordringer med at finde det rette tilbud via eksempelvis vores digitale platforme. Derudover holder du oplæg i relevante fora for at udbrede kendskabet til forældrerådgivningen. Du trives i og byder nysgerrigt ind i de tværfaglige samarbejdsrelationer.

Du kommer til at have et tæt samarbejde med vores nuværende forældrerådgiver og med projektledelsen i Børn- og Ungeforvaltningen. Som projektansat har du fokus på at hjælpe familierne direkte i den daglige kontakt og mere indirekte via erfaringsopsamlinger og løbende drøftelser i projektet for at sikre, at viden om forældrerådgivningen fastholdes og erfaringerne høstes. Alt sammen med det formål, at småbørnsfamilier med et forebyggende sigte rådgives og vejledes til rette tilbud. Projektet er nyopstartet, og du vil derfor have mulighed for at sætte dit personlige præg på stillingens indhold og berøringsflade.

Om dig

  • Du har en relevant faglig baggrund, for eksempel socialfaglig, sundhedsfaglig eller pædagogisk
  • Du har lyst til at arbejde for Odenses børn og familier og har en imødekommende og anerkendende tilgang til familierne og deres behov
  • Du har erfaring med at samarbejde med småbørnsfamilier og kendskab til de udfordringer, de kan stå overfor, f.eks. på det almene eller forebyggende område
  • Du har kendskab til eller en nysgerrighed overfor de muligheder, der findes i kommune, region og civilsamfund
  • Du er god til at skabe relationer og samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer
  • Du tager teten på egne opgaver, og samtidig involverer du kolleger og ledere, når det er relevant og nødvendigt for opgaveløsningen
  • Du har interesse i at indgå i tværgående og tværfagligt projektarbejde
  • Du er nysgerrig, lyttende og robust, og du trives i en uformel omgangstone og et tillidsfuldt samarbejdsklima

Her skal du arbejde
Du ansættes i sekretariatet for Familie og Forebyggelse. Det består af Familie- og Forebyggelseschefen, en sekretariatschef, en udviklingschef, samt 12 dedikerede medarbejdere, der kommer med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og stor erfaring på det forebyggende og specialiserede børneområde.

Sekretariatet samarbejder med vores tre fagafdelinger; Center for Indsatser til Børn og Unge, Børn og Familie Rådgivningen og Center for Tværgående Sundhed og Forebyggelse. Vi understøtter vores Børn- og Ungeudvalg og samarbejder tæt med skole- og dagtilbudsafdelingerne, samt sundhedsplejen i Sundhedsforvaltningen. Sammen understøtter vi rammerne for stærke børnefællesskaber for børn og unge i Odense Kommune. Vi har blik for helhed og sammenhængskraft, og vi tager ansvar for at inddrage hinanden, vores forskellige fagligheder, viden og perspektiver for at nå de bedste resultater.

Du kommer til at referere til udviklingschefen og have tæt samarbejde med kolleger i Sekretariatet i forhold til de forældrerettede opgaver og ind mod projektarbejdet. Du vil derudover indgå i det kollegiale fællesskab med de øvrige kolleger. Du bliver en del af en velfungerende afdeling, som kendetegnes af høj faglighed, et godt samarbejdsklima, stærkt socialt sammenhold og en uformel omgangstone i vores arbejdsdag.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en midlertidig stilling på fuld tid som forældrerådgiver. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse pr. 1. april 2025. Stillingen udløber uden yderligere varsel den 31. december 2028.

Vil du vide mere?
Yderligere spørgsmål til stillingen kan stilles til udviklingschef Kristian Munksgaard på 20 37 59 93, [email protected].

Det praktiske
Ansøgningsfrist er torsdag den 13. februar 2025. Samtaler forventes afholdt onsdag den 19. februar 2025.

Arbejdssted: Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ.

SØG STILLING

Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet, Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
13. februar 2025

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Projektansættelse, Tidsbegrænset periode

Tiltrædelse:
01-04-2025

Kontaktperson:
Kristian Munksgaard

Tlf. nr. / e-mail:
20 37 59 93

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2711738//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.