Få opslag som dette inden alle andre

Engageret leder til stærk faglig klageenhed

Vurderingsstyrelsen



Vil du være med til at løse en vigtig samfundsopgave, hvor vi skaber tillid og tryghed for boligejerne? Og trives du med ledelse af fagligt dygtige medarbejdere, hvor du sætter retning og skaber følgeskab under stor omstilling? Så er du måske vores nye funktionsleder i Roskilde.

Det er ikke gået ubemærket hen, at udrulningen af de nye ejendomsvurderinger er igangsat. Vurderingsstyrelsen løfter en særdeles vigtig opgave, hvor vi arbejder for at sikre retvisende og gennemskuelige ejendomsvurderinger til korrekt beskatning. Vores nye ejendomsvurderingssystem stiller store krav til samarbejde, en effektiv drift og løbende kompetenceudvikling af både ledere og medarbejdere. Vi søger en funktionsleder, som kan stå i spidsen for en specialenhed med stort fagligt fokus, som bl.a. håndterer vores klager. 2025 bliver endnu et spændende og vigtigt år for os, hvor vi forsat gerne vil fastholde vores meget lave klageprocent på 0.5 %.

Understøttelse af stabil og kvalitetsbevidst sagsbehandling
Som funktionsleder har du en afvekslende hverdag, som spænder fra faglig ledelse over drifts- og personaleledelse, alt sammen for et stærkt hold af ca. 15-20 medarbejdere. Den opgave løfter du ikke alene, men i tæt sammenspil med fagligt kompetente medarbejdere og en nærværende ledergruppe i Roskilde, bestående af to kontorchefer og 6 funktionsledere.

Vi arbejder for at både nye og erfarne medarbejdere har en høj standard i arbejdet, så vi bidrager med, at tilliden til ejendomsvurderingen øges. Du står derfor i spidsen for en stabil og kvalitetsbevidst sagsbehandling af de faglige opgaver, der varetages i enheden. Du skal ligeledes bidrage til stadig udvikling af opgaver og processer i sagsbehandlingen, herunder med brug af ny teknologi. Enheden er i dialog med boligejerne i de konkrete sager ved brug af ”styrket borgerkontakt”, som udvikles løbende. Derfor er det også vigtigt, at du sammen med os har lyst til at skabe og arbejde med forandringsprocesser, også når det er udfordrende.

Den enhed vi søger en ny funktionsleder til, er en specialenhed, der har en række faglige specialer, herunder ansvar for klagehåndtering, udtalelsessager og aktindsigt.

Du vil være ansvarlig for at:

  • sikre fokus på kvalitet og faglighed i enheden
  • fokusere på og bidrage til optimering af opgaver og processer gennem drifts- og tavlestyring
  • kommunikere med boligejerne ved hjælp af ”styrket borgerkontakt”
  • bidrage til den tværgående koordinering og sparring med tilsvarende specialenheder
  • sikre medarbejdernes kompetenceudvikling
  • have blik for forandringsledelse.

Talent for ledelse og en stærk faglighed
Vi forestiller os, at du er en tydelig og tillidsvækkende leder, der evner at sætte retning og skabe følgeskab hos dine medarbejdere. Du må gerne have nogle års ledererfaring, hvor du også har haft et særligt fagligt ansvar.

Hvis du endnu ikke har ledererfaring, vil det være en fordel, at du har stærk faglig baggrund, fx som jurist, kommer fra Skatteforvaltningen eller anden offentlig myndighed, hvor du har godt kendskab til forvaltningsret og klagesagsbehandling.

Som leder i en enhed med specialopgaver er du faglig sparringspartner for dine medarbejdere, men du har på opgaverne også en faglig tovholder, der bistår dig. Du har et skarpt blik for driftsledelse med løbende planlægning og tavlestyring, ligesom du sikrer fokus på kvalitet og faglighed i enheden. Det falder dig naturligt at arbejde proaktivt med at skabe trivsel, motivation og tydelig kommunikation, så både du og dine medarbejdere navigerer sikkert i den omstillingsproces, som Vurderingsstyrelsen er midt i.

Du indgår desuden i en samlet ledelse i Ejendomsvurderingscenter 1, som har et tilsvarende center i Trekroner og Maribo.

Kom med i det gode kollegaskab
Du kan se frem til at blive en del af en styrelse i udvikling og et ledelsesteam med dygtige og ambitiøse kollegaer. Samarbejde og godt kollegaskab er nøglen til arbejdsglæde i Ejendomsvurderingscenter 1:

”Vi er et lederteam af meget forskellige personer og fagligheder, hvilket gør, at vi supplerer hinanden rigtig godt” fortæller en af dine kommende lederkolleger og fortsætter ”Vi står altid klar til at hjælpe hinanden – både i Roskilde, Trekroner og Maribo og på tværs af centret - og vi taler åbent og direkte om tingene. Det skaber trivsel hos os og vores medarbejdere, og gør det sjovt at gå på arbejde.”

Du vil blive en del af en organisation, hvor udvikling af ledere og medarbejdere er centralt, og hvor vi sammen lægger en plan for din leder- og karriereudvikling.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 12. januar 2025. Vi forventer at holde samtaler torsdag den 16. og fredag den 24. januar 2025. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i samtaleforløbet. Forventet starttidspunkt er den 1. marts 2025 eller snarest herefter.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst underdirektør Thomas Jakobsen på 72 37 89 29.

Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatteministeriet, skal du stile din ansøgning til Kongen.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Stillingen er klassificereret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Ny Østergade 11, 4000 Roskilde.

Afdeling:

Lokation: Ny Østergade 11, 4000 Roskilde

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vurderingsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vurderingsstyrelsen

Ny Østergade 9-11, 4000 Roskilde

Det er vores opgave at udarbejde vurderinger af alle landets ca. 1,7 millioner ejerboliger og ca. 0,5 millioner andre ejendomme, herunder ca. 400.000 erhvervsejendomme og ca. 100.000 landbrugs- og skovejendomme.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2711749//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.