Studentermedhjælper til indhold og samarbejder i DR
DR - Danmarks Radio
Vil du bidrage til at skabe store, tværgående indholdssatsninger om vigtige emner Danmark, der giver anledning til fælles samtale blandt danskerne? Så er du måske den studentermedhjælper, vi leder efter!
Vil du bidrage til at skabe store, tværgående indholdssatsninger om vigtige emner Danmark, der giver anledning til fælles samtale blandt danskerne?
Så er du måske den studentermedhjælper, vi leder efter!
Om jobbet
Vi søger en studentermedhjælper til teamet for Tværgående indhold og udvikling. Teamet udvikler og driver DR’s store indholdssatsninger på tværs af platforme som tv, radio, podcast og dr.dk som det seneste år har bestået i samtaler om unges skærmbrug, demens, ADHD, dansk krigsdeltagelse samt Grundtvig og børnekultur. Og i 2025 skal vi lave endnu flere indholdsprojekter, der kan skabe samtale og værdi for danskerne.
Teamet består af 4 redaktører og en projektleder, der arbejder kreativt og systematisk, med fokus på det gode samarbejde på tværs af hele DR.
Du vil blive en vigtig del af arbejdet med at understøtte processerne bag store indholdsprojekter fra research- til evalueringsfasen. Vi kan tilbyde et studierelevant job i en spændende virksomhed, med et stærkt fagligt miljø. Stillingen er tilknyttet forskellige projekter, og arbejdet vil primært bestå i at hjælpe med afrapportering, dataindsamling og evaluering, hjælp til research og udvikling af temaer og indhold, samt forberedelse af præsentationer og mødemateriale
Sammen med teamet bidrager du til, at DR’s tværgående satsninger bliver gennemført effektivt og med høj kvalitet.
Som studentermedhjælper vil du primært beskæftige dig med følgende:
- Dataindsamling og effektmåling
- Evaluering og afrapportering – samt visuel fremstilling af denne
- Støtte teamet med research på indhold, tendenser og temaer
- Forberedelse af materialer til møder og workshops
- Udarbejdelse af præsentationer i power point
- Hjælpe med at koordinere projekter og skabe overblik
Vi lægger vægt på, at du:
- Har overblik, struktur og evnen til at arbejde med deadlines
- Er vant til at arbejde med dataindsamling og er god til at spotte relevante indsigter i data som seer-, lytter- og læsertal
- Har en spirende researcher i maven, interesse for trends og tendenser og næse for at spotte gode historier
- Trives i at arbejde i Excel og/eller andre projektstyringsværktøjer
- Har sans for at udarbejde velfortalte, indsigtsfulde og visuelt spændende præsentationer i PowerPoint
- Har interesse for medieproduktion og projektstyring
- Har gode formuleringsevner
- Har gode samarbejdsevner og god til både at bede om hjælp og byde ind med egne løsninger
Vi forventer naturligvis ikke, at du er lige stærk i alle aspekter. Fortæl os gerne om netop dine styrker i din ansøgning.
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation, medievidenskab, samfundsfag, journalistik eller en anden relevant retning.
Vi tilbyder:
- Et spændende job, hvor du får indsigt i arbejdet med tværgående indholdssatsninger i DR.
- Mulighed for at arbejde med projekter, der understøtter DR’s kerneopgave om at bidrage til demokrati, kultur og fællesskaber.
- Et fagligt og dedikeret team, der brænder for public service og tværgående indholdsudvikling.
- Erfaring med projekter, der har en stor samfundsmæssig betydning og rækkevidde.
Praktisk information:
Stillingen er en deltidsstilling på ca. 15 timer om ugen, med mulighed for at tilpasse arbejdstiden til dit studie og fleksibilitet omkring eksamensperioder. Arbejdsstedet er DR Byen i København. Ansættelse og løn sker efter gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte senior projektleder, Line Smidstrup på [email protected]
Ansøgningsfrist: 5. januar. Stillingen tiltrædes hurtigst muligt.
Send din ansøgning og CV via DR’s ansøgningsportal. Vi glæder os til at høre fra dig!
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle, uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund, til at søge.
Afdeling:
Lokation: DR Byen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: